0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

at skønt subjektet i dette perspektiv er producent af atmosfære, må det nødvendigvis stadig
være i relation til et givent objekt: ”Atmospheres are evidently what are experienced in bodily
presence in relation to persons and things or in spaces”. 22 Alligevel er atmosfærer i Schmitzs
terminologi fuldstændig uafhængige fænomener, der ikke kan hæftes til objektet. Af samme
årsag kan atmosfære heller ikke være et produkt af objektet: ”His conception of atmospheres
rules out the possibility that they could be produced by qualities of things”. 23 Der er altså her
tale om et atmosfærebegreb, der tydeligt taler for atmosfæren som værende subjektivt
medieret.
2.2.2 Byboeren som skaber af atmosfære
En anden, der deler denne holdning, er lektor i Moderne Kultur, Henrik Reeh. I hvert fald er
han fortaler for, at byen skal anskues ud fra det byliv, den indeholder. Den primære og
hyppigste association, vi har om byen, er ifølge Reeh det hyggelige og livlige bytorv med
mange mennesker. Generelt set er der en tendens til at tænke torve og pladser, når der tales
om byen som begreb. Dette er dog et meget forældet bybegreb, hvis man kun beskæftiger sig
med det klassiske urbane såsom det sceniske pladsrum, mener Reeh. 24 Det er et for statisk
bybillede i forhold til, hvordan den moderne by i udpræget grad er i konstant bevægelse.
Derfor er gaden et mere kvalificeret bud på et moderne bybillede: ”Men den moderne by er
kendetegnet ved et aktivt byliv, der først og fremmest udspiller sig i gaderne. Gaden er det
moderne byrum par excellence”. 25 På den led er den moderne bys konnotationer bevægelse
og gadepuls, hvilket ikke er forbundet med byens pladser, som repræsenterer det mere statiske
bybillede.
Henrik Reeh sætter endvidere sit fokus på Københavns status som cykelby, hvilket han
betegner som noget ganske unikt. Det er en særlig kvalitet, at bilerne ikke tyranniserer det
danske byliv på samme vis, som det er tilfældet i andre lande. Byboeren bruger - i kraft af sin
færden på cykel - byen mere aktivt og interagerer i højere grad med byens rum. Ydermere er
danskerne mere kropslige i deres brug af byens rum. Byrummet bruges til aktiviteter såsom at
sole sig, udendørs leg og spil, grille og spise i det offentlige rum, læse og dette er særegent for
de danske byrum. Danskerne kan tilmed bade i eksempelvis Havnebadet midt inde i byen,
22 Ibid.
23 Ibid., p. 120.
24 Jacob Møller Overgaard (red.): ”Byen lever i gaden” interview med Henrik Reeh, IN Ud i byen, p. 56.
25 Ibid., p. 55.
15