0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

2.1 Atmosfærebegrebet fra et objektivt perspektiv
Dette afsnit skal belyse den vinkel på atmosfærer, hvor disse anskues som noget, der befinder
sig i byrummet eller arkitekturen selv. Her vil jeg komme ind på Walter Benjamins
aurabegreb, hvor auraen er tilknyttet kunstværket og udspringer herfra. Benjamins teser om
aura er grundlæggende for Gernot Böhmes atmosfærebegreb, men der eksisterer alligevel
store væsensforskelle på de to begreber, hvilket vil blive uddybet senere. Derudover inddrager
jeg Mark Wigley, der anskuer atmosfærebegrebet i et rent arkitekturperspektiv. Jeg benytter
hans betragtninger til at belyse denne tematik, hvor atmosfæren udspringer af objektet selv.
For at binde diskussionen mere an til et bymæssigt atmosfæreperspektiv vil jeg også her
inddrage Rem Koolhaas, der argumenterer for, at byen grundet sin ekspansive karakter
udvikler sig mod, at arkitekturens atmosfære bliver dominant i byen frem for den urbane
atmosfære. Han mener ikke, at byen gavnes af en fast identitet og anskuer også arkitekturens
kvaliteter isoleret set. Indledningsvist tages der i nedenstående fat på Benjamins aurabegreb.
2.1.1 Tingens aura
Grundet atmosfærebegrebets meget svære definerbarhed er der også flere indgangsvinkler til,
hvordan dette begreb opfattes og vurderes. Det er relevant i denne sammenhæng at gribe fat i
Walter Benjamins begreb om aura, da det har mange lighedspunkter med begrebet atmosfære.
Desuden ligger det forud for Gernot Böhmes definition af atmosfærebegrebet, som jeg vil
vende tilbage til i afsnit 2.3.
Walter Benjamin indfører sit aurabegreb som et forklarende led i forhold til, hvad der
gør et værk til et kunstværk i reproduktionens tidsalder. Da Walter Benjamin skriver sit essay
The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction i 1936, er det blandt andet på
baggrund af de overvejelser som avantgardens ready-mades har ført med sig. Avantgardens
ready-mades ekspliciterede, at det ikke blot er værkets materialitet eller udformning, der er
afgørende for, om det er et kunstværk. Der er flere faktorer på spil - heriblandt værkets aura.
Avantgardens paradoksale forsøg på at bryde kunstinstitutionens rammer blandt andet via
reproduktionen eller ready-mades betød, at kunstbegrebet fornyedes. Opfattelsen af, hvad der
gør et værk til et kunstværk, ændredes og det er i denne forbindelse, at Benjamin introducerer
aurabegrebet. Han bruger aurabegrebet til at validere et værks værdi som kunst.
8