0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

Nielsen plæderer for, at de skabelontegnede modefænomener undgås i planlægningen, således
at der tænkes nyt uden at planlægge alle detaljer. På den led gøres der plads til, at subjektet
kan præge byrummets atmosfære.
2.2.3 ”Planning the Unplannable” 33
I den senere tid har der været flere initiativer, der taler for, at subjektet i stigende grad skal
inddrages, når det drejer sig om at planlægge og udvikle byens rum. Ida Vesterdal og
Christian Pagh sætter i bogen Changing Metropolis fokus på begrebet ”kulturel planlægning”
i forhold til byplanlægning. Kulturel planlægning handler om at finde dynamiske måder,
hvorpå byens liv og atmosfærer kontinuerligt kan udvikle sig i stedet for en resultatorienteret
tankegang, hvor ønsket er at nå frem til et færdigt byrum. 34 Altså at en mere procesorienteret
fremgangsmåde til byplanlægningen er fordelagtig frem for en resultatorienteret tilgang, som i
sig selv er utopisk, idet byrummet konstant er i forandring. Igen er der tale om et fokus, der
implementerer subjektets rolle. Vesterdal & Pagh anskuer til dels denne tematik fra et
planlægningsperspektiv, hvilket vil sige, at det ikke kun er realiserede byrum, der er på tale.
Subjektet skal også være repræsenteret i selve udviklingen af byrummet: ”in the sense that an
open, non-specialist approach is essential”. 35 Det er afgørende, at det ikke kun er arkitektens
eller byplanlæggerens vinkel, der får indflydelse. Målet er at integrere byboeren i den faktiske
designproces. I dette ligger anerkendelsen af, at arkitektur alene ikke kan skabe eller udvikle
det gode byrum. Subjektets dagligdag og færden i byen spiller en betydelig rolle, idet
subjektet i kraft af sine handlinger altid vil forandre og udvikle byen og dermed også
atmosfærer.
I denne diskurs om kulturel planlægning introducerer Vesterdal & Pagh to begreber -
byens hardware og byens software. 36 Disse to begreber er meget relevante at inddrage i denne
sammenhæng. Softwaren er blandt andet byens sociale og kulturelle kapital, kulturaktører,
værdier og byboerens dagligliv, og hardwaren er byens arkitektur, infrastruktur, pladser og
gader mm. I byplanlægningsmæssige sammenhænge har der i de senere år været stor
tilskyndelse til at anskue byen som en ukomplet, transitorisk og frem for alt levende
33 Vesterdal & Pagh: Changing Metropolis. Introducing artistic and cultural actions in city making, København: Via
Design 2008.
34 Ibid., p. 14.
35 Ibid., p. 9.
36 Ibid., p. 14.
18