0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

More documents

Recommendations

Info

læsningen og subjektets indflydelse i betydningsprocessen, der stiger eller falder i takt med graden af ubestemthed. Dette begreb om ubestemthed kan med fordel sammenlignes med Helle Juuls idé om begrænsninger i arkitektur som nødvendighed for innovation i bylivet, som er gennemgået i et tidligere kapitel. Flere og flere arkitekter argumenterer for, at detaljeplanlægningen i byrummet skal mindskes, så der kan åbnes op for en udveksling, hvor byboeren selv står som bidragyder. I forhold til atmosfærediskursen vil dette også gøre sig gældende. I kvasi-urbane miljøer som eksempelvis shoppingcentre, hvor mange atmosfæreskabende elementer er bestemt på forhånd, vil subjektet oftest opleve den samme atmosfære. Idet ubestemthedsgraden er lav her, har subjektet ringe mulighed for at påvirke atmosfæren. Altså hælder udvekslingen i dette tilfælde så at sige til objektets favør. Ubestemthedsgraden er utvivlsomt det vigtigste koblingselement mellem værk og læser ifølge Iser. 61 Overføres denne tankegang fra litteraturens verden til atmosfærediskursen, synes den også anvendelig. Det er forholdet mellem subjekt og objekt og dét, der er mellem subjektet og objektet, der er interessant i denne atmosfærediskussion. De præsenterede teoretiske overvejelser har belyst forskellige holdninger til, hvad atmosfære er og hvor det befinder sig. I denne sammenhæng har det vist sig mest fyldestgørende at anskue atmosfæren som et aktivt selvstændigt fænomen, der befinder sig mellem det sansende subjekt og objektet. Sammenhængen mellem objektet (samt hvordan denne præsenterer sig i sin omgivelse), subjektet (som bevidsthed og sansende krop i en omgivelse) og lokaliteten er vigtig for, hvordan atmosfæren opstår. Altså at atmosfæren ikke alene er noget, der opstår imellem subjektet og objektet, men også er et selvstændigt aktivt fænomen. Det er på baggrund af disse teoretiske overvejelser, at den følgende caseanalyse vil finde sted. 61 Olsen, op.cit., p. 127. 29
3.0 Byrummet - dengang og i dag I lyset af de gennemgåede teoretiske diskurser vil jeg analysere den valgte case om Bryghusprojektet på Københavns Havn. For at give et dybere grundlag for denne caseanalyse vil jeg dog først inddrage et mere generelt byrums- og bylivsperspektiv. Byrummet - og ikke mindst brugen af byrummet - har undergået store forandringer gennem tiderne, og der er også store forskelle at se rent geografisk. Den byrumsmæssige kvalitet hænger nært sammen med udviklingen af bylivet. I forhold til caseanalysen vil det være mest relevant at anskue Københavns byrumsmæssige historiske forandring, men der vil også være enkelte perspektiveringer til byrum andre steder i verden. Som primært udgangspunkt i denne sammenhæng vil jeg fremhæve Jan Gehl og Lars Gemzøes Nye byrum 62 , som sætter fokus på tendenser i udviklingen af byrumsarkitektur og det offentlige rum. Det er aktuelt at anskue Jan Gehls byrumsbegreb, idet han står i spidsen for den analyse af Bryghusgrunden, som Gehl Architects har produceret for Realdania. 63 Denne vender jeg tilbage til i caseanalysen af Bryghusprojektet. 62 Jan Gehl & Lars Gemzøe, Nye byrum, Arkitektens Forlag, København 2001 63 Gehl Architects: Bryghusgrunden - Analyse, strategi, idékatalog, Urban Quality Consultants, København 2006 30
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: 5.0 PERSPEKTIVERING ...............
Page 5 and 6: atmosfære er ofte et led i at fork
Page 7 and 8: 2.0 Atmosfærer Som de indledende k
Page 9 and 10: 2.1 Atmosfærebegrebet fra et objek
Page 11 and 12: oplevelsen af at iagttage et naturl
Page 13 and 14: arkitekten alligevel ikke var i sta
Page 15 and 16: også indirekte atmosfærer. Disse
Page 17 and 18: hvilket viser, at der eksisterer en
Page 19 and 20: Nielsen plæderer for, at de skabel
Page 21 and 22: 2.3 Atmosfære som noget der opstå
Page 23 and 24: På dette punkt halter Böhmes refo
Page 25 and 26: ekspliciteres det, at atmosfæren e
Page 27 and 28: hos subjektet eller objektet i de o
Page 29: Fænomenologen Maurice Merleau-Pont
Page 33 and 34: eksisterer også en tydelig opprior
Page 35 and 36: egyndte som et europæisk fænomen,
Page 37 and 38: tages frem om København, men det e
Page 39 and 40: 4.1 Bryghusgrunden - et omdiskutere
Page 41 and 42: Det faktum, at mange vælger at gå
Page 43 and 44: Styrk den lokale identitet til gavn
Page 45 and 46: 4.2 Beskrivelse af Bryghusprojektet
Page 47 and 48: Tesen er, at Københavns mest livli
Page 49 and 50: Realdanias administrerende direktø
Page 51 and 52: vil sige, at betydningen af subjekt
Page 53 and 54: 5-10 procent på Christians Brygge
Page 55 and 56: forventningerne. På Vester Voldgad
Page 57 and 58: atmosfærediskussionen anser Koolha
Page 59 and 60: skulle kæmpe med det i forvejen et
Page 61 and 62: 5.0 Perspektivering I det ovenståe
Page 63 and 64: ghettoblaster. Det er blevet hipt a
Page 65 and 66: Miljøborgmester Klaus Bondam fremh
Page 67 and 68: opfordrer til ophold. Denne vurderi
Page 69 and 70: Modargumentet i dette tilfælde sku
Page 71 and 72: 5.2 Atmosfærisk magtbalance I det
Page 73 and 74: 6.0 Konklusion Atmosfærebegrebet h
Page 75 and 76: Ser man bort fra Koolhaas’ overbe
Page 77 and 78: 7.0 Abstract This thesis is an inve
Page 79 and 80: 8. 0 Litteraturliste og kildehenvis
Page 81:
Widder, Lynette (red.): “Question
show all

0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?