0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

More documents

Recommendations

Info

frem for den traditionelle subjekt-objekt dikotomi tænkes i forhold til en revideret subjekt- objekt opfattelse. Endelig vil opgaven indeholde en perspektivering, hvor byrums- og atmosfærediskussionen sættes i forhold til et markedsperspektiv. Dette vil også indeholde en anskuelse af byrummets appel til subjektet som henholdsvis konsument og civilsamfundsborger. Her vil jeg benytte mig mere frit af forskellige aktuelle byrumsdebattører samt hente inspiration fra Henrik Kaare Nielsens betragtninger om markedskræfter og civilsamfund. Dette aspekt, som også er relevant i forhold til byrummets atmosfære, vil også blive sat i perspektiv til Bryghusprojektet. Opgavens struktur vil som sådan inddeles i tre dele, der på hver sin måde, men alligevel afhængigt af hinanden, skal give en forståelse af det svært definerbare atmosfærebegreb. Jeg vil begynde med at fastlægge det teoretiske grundlag, som danner basis for den efterfølgende analyse, hvori der også vil indgå et byrumsperspektiv. Slutteligt vil perspektiveringen diskutere de gennemgåede emner i en bredere ramme. Jeg har valgt dette emne, fordi jeg mener, at det trods sin evigt fremtrædende aktualitet ikke har haft tilstrækkelig fokus i byrumsdebatter. I hvert fald bliver det atmosfæriske aspekt oftest kun berørt overfladisk, hvilket ikke er fyldestgørende i forhold til, hvor stor betydning og indflydelse atmosfærer har i byens rum. Atmosfærer er noget, der påvirker borgeren i sit daglige virke og færden i det offentlige rum. Grunden til denne distance til begrebet er højst sandsynligt dets særlige abstrakte og udefinerbare karakter, men i min optik er atmosfæren en uundgåelig - og særlig interessant - faktor at anskue i et byrumsperspektiv. 5
2.0 Atmosfærer Som de indledende kommentarer giver udtryk for, er atmosfærebegrebet uhyre svært at determinere præcist. Dette er da også et punkt, som langt de fleste teoretikere, der beskæftiger sig med begrebet, kan blive enige om. Atmosfærens ontologi er diffus og flydende, hvilket gør det svært og abstrakt at beskæftige sig med. Alligevel er det i min optik et utrolig spændende og vigtigt begreb i et byrumsperspektiv. Professor i arkitektur ved Princeton Universitet, Mark Wigley, beskriver det essentielle og problematiske ved atmosfærebegrebet således: “Atmosphere escapes the discourse about it. By definition, it lacks definition.” 3 Dette citat beskriver det diskutable ved atmosfærebegrebet; at det ikke er definerbart. Det kunne dog hævdes, at atmosfærebegrebets problematik tværtimod består i, at atmosfære har mange definitioner. Som vi vil se i de følgende afsnit, defineres atmosfære på flere forskellige måder og det eneste, der umiddelbart er konsensus om, er begrebets flydende og ubestemmelige karakter. Netop dette bevirker også, at nogle arkitekter helt forsøger at undgå at tale direkte om atmosfære trods det faktum, at de i høj grad beskæftiger sig med det i udformningen af arkitektoniske værker. I tidsskriftet Daidalos nr. 68, hvis tema er atmosfærer og konstruktionen af samme, belyses flere vinkler på begrebet atmosfære. Tidsskriftet indeholder også to interview med arkitekterne Peter Zumthor og Miroslav Sik omhandlende deres arbejdsstrategier i forhold til atmosfære. Noget bemærkelsesværdigt ved disse to interview er, at begge arkitekter stort set undgår atmosfærebegrebet. Det beskrives som tabu og Peter Zumthor forklarer endda, at det ikke er tilladt for arkitekter at bruge ord som følelse, sjæl eller atmosfære. 4 Der eksisterer altså tilsyneladende en vis berøringsangst i forbindelse med begrebet atmosfære. Dog har flere teoretikere kommet med bud på en behandling af emnet, der har flere forskellige indgangsvinkler. I det følgende vil jeg belyse nogle af disse diskurser. Første del vil omhandle teoretikere, der argumenterer for at atmosfæren udspringer af objektet. Dernæst sættes fokus på teoretikere, der repræsenterer den modsatte opfattelse - subjektet som producent af atmosfære. Sidst vil følge en samlende diskurs, hvor perspektivet er koncentreret om atmosfære som produkt af en udveksling mellem subjekt og objekt. 3 Mark Wigley, “The Architecture of Atmosphere” IN Daidalos nr. 68, 1998. 4 Lynette Widder (red.), “Questioning images. Interview with Peter Zumthor” IN Daidalos nr. 68, p. 99. 6
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: 5.0 PERSPEKTIVERING ...............
Page 5: atmosfære er ofte et led i at fork
Page 9 and 10: 2.1 Atmosfærebegrebet fra et objek
Page 11 and 12: oplevelsen af at iagttage et naturl
Page 13 and 14: arkitekten alligevel ikke var i sta
Page 15 and 16: også indirekte atmosfærer. Disse
Page 17 and 18: hvilket viser, at der eksisterer en
Page 19 and 20: Nielsen plæderer for, at de skabel
Page 21 and 22: 2.3 Atmosfære som noget der opstå
Page 23 and 24: På dette punkt halter Böhmes refo
Page 25 and 26: ekspliciteres det, at atmosfæren e
Page 27 and 28: hos subjektet eller objektet i de o
Page 29 and 30: Fænomenologen Maurice Merleau-Pont
Page 31 and 32: 3.0 Byrummet - dengang og i dag I l
Page 33 and 34: eksisterer også en tydelig opprior
Page 35 and 36: egyndte som et europæisk fænomen,
Page 37 and 38: tages frem om København, men det e
Page 39 and 40: 4.1 Bryghusgrunden - et omdiskutere
Page 41 and 42: Det faktum, at mange vælger at gå
Page 43 and 44: Styrk den lokale identitet til gavn
Page 45 and 46: 4.2 Beskrivelse af Bryghusprojektet
Page 47 and 48: Tesen er, at Københavns mest livli
Page 49 and 50: Realdanias administrerende direktø
Page 51 and 52: vil sige, at betydningen af subjekt
Page 53 and 54: 5-10 procent på Christians Brygge
Page 55 and 56: forventningerne. På Vester Voldgad
Page 57 and 58:
atmosfærediskussionen anser Koolha
Page 59 and 60:
skulle kæmpe med det i forvejen et
Page 61 and 62:
5.0 Perspektivering I det ovenståe
Page 63 and 64:
ghettoblaster. Det er blevet hipt a
Page 65 and 66:
Miljøborgmester Klaus Bondam fremh
Page 67 and 68:
opfordrer til ophold. Denne vurderi
Page 69 and 70:
Modargumentet i dette tilfælde sku
Page 71 and 72:
5.2 Atmosfærisk magtbalance I det
Page 73 and 74:
6.0 Konklusion Atmosfærebegrebet h
Page 75 and 76:
Ser man bort fra Koolhaas’ overbe
Page 77 and 78:
7.0 Abstract This thesis is an inve
Page 79 and 80:
8. 0 Litteraturliste og kildehenvis
Page 81:
Widder, Lynette (red.): “Question
show all

0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?