0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

læsningen og subjektets indflydelse i betydningsprocessen, der stiger eller falder i takt med
graden af ubestemthed.
Dette begreb om ubestemthed kan med fordel sammenlignes med Helle Juuls idé om
begrænsninger i arkitektur som nødvendighed for innovation i bylivet, som er gennemgået i et
tidligere kapitel. Flere og flere arkitekter argumenterer for, at detaljeplanlægningen i
byrummet skal mindskes, så der kan åbnes op for en udveksling, hvor byboeren selv står som
bidragyder. I forhold til atmosfærediskursen vil dette også gøre sig gældende. I kvasi-urbane
miljøer som eksempelvis shoppingcentre, hvor mange atmosfæreskabende elementer er
bestemt på forhånd, vil subjektet oftest opleve den samme atmosfære. Idet
ubestemthedsgraden er lav her, har subjektet ringe mulighed for at påvirke atmosfæren. Altså
hælder udvekslingen i dette tilfælde så at sige til objektets favør.
Ubestemthedsgraden er utvivlsomt det vigtigste koblingselement mellem værk og læser
ifølge Iser. 61 Overføres denne tankegang fra litteraturens verden til atmosfærediskursen, synes
den også anvendelig. Det er forholdet mellem subjekt og objekt og dét, der er mellem
subjektet og objektet, der er interessant i denne atmosfærediskussion. De præsenterede
teoretiske overvejelser har belyst forskellige holdninger til, hvad atmosfære er og hvor det
befinder sig. I denne sammenhæng har det vist sig mest fyldestgørende at anskue atmosfæren
som et aktivt selvstændigt fænomen, der befinder sig mellem det sansende subjekt og
objektet. Sammenhængen mellem objektet (samt hvordan denne præsenterer sig i sin
omgivelse), subjektet (som bevidsthed og sansende krop i en omgivelse) og lokaliteten er
vigtig for, hvordan atmosfæren opstår. Altså at atmosfæren ikke alene er noget, der opstår
imellem subjektet og objektet, men også er et selvstændigt aktivt fænomen. Det er på
baggrund af disse teoretiske overvejelser, at den følgende caseanalyse vil finde sted.
61 Olsen, op.cit., p. 127.
29