0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

5.1.2 Bryghusprojektet - et civilsamfunds- eller markedsprojekt?
Hvis Bryghusprojektet skal anskues på baggrund af ovenstående pointer, må det siges at
befinde sig i en midterzone. For selvom projektet udtalt ønsker at henvende sig til
civilsamfundsborgeren, er der alligevel indlagt nogle konsumzoner i projektet. Restauranten
og caféen er fra OMAs side inddraget i de rekreative zoner, men indeholder alligevel en appel
til konsumentrollen. Spørgsmålet er om de mange kvadratmeter, der er reserveret til erhverv,
blot skal bruges til kontorvirksomhed eller om mere markedsorienterede virksomheder vil
komme til. Dette er ikke til at vide endnu, men det er ikke en hverken fremmed eller
utænkelig løsningsmodel at tage i brug, hvis ikke DAC tiltrækker nok mennesker. Det er
under alle omstændigheder en udvikling, der er set før i andre projekter.
Om Bryghusprojektet henvender sig til individet som konsument eller
civilsamfundsborger afhænger af perspektiv. I OMA og Realdanias optik er det et projekt for
civilsamfundsborgeren, som skal stimuleres med et nyt opsigtvækkende bygningsværk og nye
interessante byrum med mange forskellige udfoldelsesmuligheder. Hvis dette anskues fra en
mere kritisk vinkel, kan det siges, at netop idet Bryghusprojektet vil tilfredsstille og gøre
plads til alle, bliver det forfladiget og ikke udfordrende for civilsamfundsborgeren. Der er
derved en tendens til, at kultur bliver til konsum, forstået ved at den kulturelle offentlighed
ender med kun at ville anerkende og behage individet, hvorfor det ikke bliver udfordret til
dialog og selvstændig aktivitet. Derved bliver civilsamfundsborgeren langsomt forvænnet til
at være konsument, der udelukkende modtager og indgår som en del af en kontinuerlig
forbrugskæde. På sin vis kan Bryghusprojektet anklages for blot at være et spektakulært
bygningsværk, der kun vil behage og ikke udfordre civilsamfundsborgeren:
”Dominerende dele af den kulturelle offentlighed henvender sig i stigende grad til
individerne som konsumenter, som skal betjenes med spektakulære
kulturprodukter, som på trods af ’larger-than-life’-formatet blot vil bekræfte og
behage.” 135
Dette forstærkes yderligere af, at projektets udformning som sådan ikke ejer nogle specifikke
lokale værdier. Bygningen kunne egentlig tage plads i en hvilken som helst storbykontekst i
den vestlige verden. Det kan postuleres, at den er udtryk for en slags global mainstream
tendens, som ikke stimulerer civilsamfundsborgeren. 136
135 Nielsen, op. cit., p. 102.
136 Ibid.
67