12.07.2015 Views

Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4.5 Måling af horisontal gastransportFor at undersøge om den dannede deponigas eventuelt transporteres horisontalt ud fra deponiet, blev dersat en række gasprober i 6 transekter (A-F) i kanten af deponiet. Herfra blev der udtaget gasprøver tilanalyse for metan, ilt og kuldioxid. Placeringen af de 6 transekter fremgår af Figur 4.7.Baggrundskoncentrationerne fra målingerne af den horisontale gastransport er vist i Tabel 4.4, mensresultaterne fra gasproberne er vist i Figur 4.13. Det ses, at der i transekt A langs den nordlige kantaf etape 0 er metan i flere af boringerne i begge dybdeinterval dog med de højeste koncentrationer (optil 28 % metan) i 2 til 2,5 meters dybde. Det ses også, at der er forhøjede kuldioxidkoncentrationer iforhold til baggrund i næsten alle boringer. I transekt B ses ikke metan, men forhøjede koncentrationeraf kuldioxid op til 6 %. Det samme gør sig gældende i transekt D beliggende nordvest langs medkanten af komposteringspladsen. I transekt C beliggende syd for etape 1.2 og 1.3 ses metan i højekoncentrationer (op til 50 %) i flere af de dybe boringer. Dette kunne tyde på, at der transporteres gasfra etape 0 ud under etape 1.2, 1.3 og 2.1 og op uden for deponiet. Gassen kommer formentlig ikkefra etape 1.2, 1.3 og 2.1, da disse er udstyret med bund- og sidemembran. De forhøjedekuldioxidkoncentrationer i 1m-dybdeintervallet kunne tyde på, at metanen oxideres i jordlagene. I transektE ses kun metan i lav koncentration i en enkelt af de dybe boringer, hvorimod der er målt højemetankoncentrationer i transekt F, der ligger langs kanten af etape 1.1. Metangassen kommer formentligfra etape 1.1, selv om denne etape er udstyret med bundmembran. Placeringen af de seks transekterfremgår af Figur 4.7.Samlet tyder resultaterne på, at der i enkelte områder langs den nordlige kant af etape 0, syd foretape 1.2 og 1.3 samt ved etape 1.1 transporteres gas horisontalt ud fra deponiet. I næsten alleboringer ses forhøjede kuldioxidkoncentationer i forhold til baggrund. Da langt de fleste boringer ikkeindeholder metan, kunne det tyde på, at der strømmer noget deponigas ud, men at metanen formentligomsættes undervejs til kuldioxid, som giver anledning til de forhøjede koncentrationer. Det er selvfølgeligogså muligt, at deponigas transporteres i dybere underjordiske lag og kommer op længere væk fradeponiet. I tilfældet af, at der foregår en betydende horisontal gastransport fra etape 0, er det dog ikkeensbetydende med, at det giver anledning til metanemission, såfremt metanen oxideres til kuldioxid indenden emitteres til atmosfæren.For god ordens skyld skal det nævnes, at det er muligt, at markjorden, hvor baggrundsprøverne erudtaget, ikke er repræsentativ for de steder, hvor der er udtaget gasprøver langs deponikanten. Der kanvære store forskelle på, hvor meget kuldioxid der produceres i naturlige jordmiljøer. Dette afhængig bl.a.af jordbundsforholdene, vegetationen og den biologiske aktivitet. I områder med meget bevoksning ellermed stor omsætning (skov eller dyrket landbrugsmark) kan man forvente en højere baggrund af kuldioxidi jorden. Det formodes dog, at det vil være sjældent, at denne overstiger de generelle forhøjedeniveauer (mellem 1 og 6 %, når der ses bort fra boringer, hvor der også er set metan) målt langskanten af deponiet.37

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!