12.07.2015 Views

Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

overens med, at der eksisterer metanotrofe bakterier adapteret til lave koncentrationer af ilt og højekoncentrationer af metan.Ser man igen på profilerne for site 1 kunne de første målinger d. 6. oktober og d. 20. november 2009i øvrigt godt indikere, at der er gået lidt tid, før metanoxidationsprocessen er kommet i gang i detteområde. Ved begge målinger er der således registreret relativt høje koncentrationer af metan i helekompostsøjlen og lave koncentrationer af ilt. Forholdet imellem metan og kuldioxid ændrer sig samtidigikke ret meget med dybden men er i stedet ret konstant. Årsagen til den manglende metanoxidation skalmåske findes i et stort initielt iltforbrug til færdigmodning af komposten, men noget lignende er ikke setved nogen af de andre gasprobesæt (se bilag C).Bortset fra tydelige tegn på metanoxidation viser resultaterne fra de 12 gasprobesæt også, at fordelingenaf rågassen via gasfordelingssystemet ikke er helt homogen. Ser man eksempelvis på målingerne afgassammensætningen i gasfordelingslaget i sektion 2 og for de dybe prober (70cm) for site 2, 3 og 4,der alle er installeret i denne sektion, kan der observeres store indbyrdes forskelle (se bilag D og C).Biocoverets metanbelastning er således ikke ens over hele arealet i de enkelte sektioner. Dette kan haveen konsekvens for biocoverets effektivitet, hvis enkelte områder belastes med mere metan, end demetanotrofe bakterier kan nå at omsætte. Problemet formodes at kunne opstå i områder med en storopstrømning af rågas, eksempelvis i kanten af biocoveret ved overgangen til skrænten, hvorgasopsamlingsrenderne har kontakt med gasfordelingslaget (se Figur 6.2).Opsætningen af de to ekstra probesæt (site A og B) ved dataloggerne klarlagde desværre ikke, omvæsentligt højere temperaturer ved datalogger A sammenlignet med datalogger B kunne tilskrivesmetanoxidation. Der er ved en enkelt måling registreret 0,2 % metan ved site A, men ellers er der sletikke målt metan i proberne ved de to dataloggere. Ved den sidste måling d. 3. juni 2010 er der dogregistreret høje kuldioxidkoncentrationer ved site A og relativt lave iltkoncentrationer. Dette kan indikere, atder er en forhøjet respiration i området omkring datalogger A. Da gasproberne er placeret omkring enmeter fra dataloggerens sensorer, og disse samtidig er installeret tættere på overgangen mellem skræntenog biocoveret, hvor to af gasopsamlingsrenderne munder ud i gasfordelingslaget (se Figur 7.2), kan detdog ikke afvises, at metanoxidation rent faktisk medfører forhøjede temperaturer ved datalogger A.Gassammensætningen i komposten omkring de nedgravede sensorer kan således godt være anderledesend ved de installerede gasprober.7.5 Overfladeemissionen af metan baseret på FID-screeningerGenerelt set indikerer FID-screeningerne, at emissionen af metan fra selve overfladen af biocoveret erlav. På store dele af biocoveret måles således typisk metankoncentrationer i niveau medbaggrundskoncentrationen i atmosfæren. I visse sektioner er der dog fundet mere eller mindre permanenteog sammenhængende områder med hotspots i den yderste ½-1 meter af biocoveret ved overgangen tilskrænten (se Figur 7.14 og Figur 7.15). Det formodes, at en stor del af den tilbageværendemetanemission, der registreres efter etableringen af biocoveret, kan tilskrives emissioner fra disse områder.Et af områderne findes i sektion 7. På grund af en konstruktionsfejl ved etableringen af biocoveret erkompostlaget i sektion 7 og 8 ikke i niveau med hinanden. Som en konsekvens heraf emitteressandsynligvis en hel del rågas fra et større område i kanten af sektion 7. FID-screeningerne viser ihvert fald høje niveauer af metan i dette område (se bilag A).Hotspotområderne ses i øvrigt næsten udelukkende i sektionerne 2, 4, 7 og 9. Dette stemmer godtoverens med det faktum, at det ligeledes er i disse sektioner, der måles de højeste koncentrationer afmetan i det underliggende gasfordelingslag (se bilag D). Kraftig påvirkning af vegetationen i overgangenimellem biocover og skrænt understøtter også, at der er en stor opstrømning af gas i disse områder.Vegetationens udbredelse er skitseret i Figur 7.16, og som det ses, er vegetationen i flere sektionerkraftigt påvirket i overgangen imellem biocoveret og skrænten. Billeder fra feltarbejdet d. 3. juni 2010, derviser vegetationspåvirkningen i sektion 4 og 9, kan ses i Figur 7.13.Udover hotspotområder i kanten af biocoveret er der ved flere af FID-screeningerne også registreretlettere forhøjede metankoncentrationer i områder, der strækker sig fra kanten af biocoveret og 5-10 meterned ad skrænten. Disse områder ligger alle i tilknytning til hotspotområderne i kanten af biocoveret, ogde kan muligvis også skyldes emissioner herfra. I hvert fald ligger de alle konsekvent nedvinds etoverliggende hotspotområde på biocoveret (se bilag A).74

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!