Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Valget af tre sæt gridmålinger i konfigurationen 3 x 4 blev foretaget, da det i forhold til den tid, dervar til rådighed, blev anset for at være den mest optimale løsning. Et valg af et større grid,eksempelvis 4 x 5, ville kun have givet tid til to måleserier, mens valget af en mindre gridkonfigurationpå 2 x 4 ikke ville have dækket et stort nok areal til at kunne anses for at være repræsentativt forde enkelte områder.7.1.6 Undersøgelse af metanoxidationLaboratorieforsøg med kompostprøver fra Biocover:Ved feltarbejdet d. 18. februar 2010 blev der udtaget kompostprøver fra biocoveret ved site 7 og 9 tilbatchforsøg i laboratoriet. Prøverne blev udtaget fra seks forskellige dybder med henblik på at undersøgemetanoxidationsraten som funktion af dybden. Herudover skulle det indsamlede materiale også bruges tilat forsøge at bestemme metanoxidationsprocessens temperaturafhængighed. Prøverne blev udtaget vha. ethåndbor i 5-6 forskellige dybder ned til 60-70 cm’s dybde. Kompostprøverne blev opbevaret i plastikposerved en temperatur på 10° C, indtil forsøgene blev udført.Til batchforsøgene, hvor man skulle undersøge metanoxidationsraten som funktion af dybden, blev 30gram kompost fra de forskellige dybder afvejet og overført til 320 ml infusionsflasker, hvorefter flaskerneblev forseglet med gummipropper. Alle forsøg blev udført som duplikater. Endvidere indgik to kontrolleruden tilsat kompost også i forsøgsopsætningen. For at undgå en eventuel lagfase blev 40 ml ren metantilsat til alle flaskerne inden selve forsøgets start. Flaskerne blev herefter opbevaret ved stuetemperatur.Efter ca. 4 dage blev flaskerne åbnet og luftet, hvorefter de igen blev forseglet. Med en sprøjte blevder derpå udtaget 100 ml luft og tilsat 60 ml ren ilt og 40 ml ren metan. Gassammensætningen iflaskerne blev i løbet af forsøget målt ved udtag af gasprøver (5 ml) og efterfølgende analyse på engaschromatograf (Micro-GC). Der blev udtaget gasprøver til analyse umiddelbart efter de 40 ml metan vartilsat, og herefter hver 3. eller 5. time, indtil der ikke længere kunne måles metan i prøverne.For at undersøge temperaturens indflydelse på bakteriernes oxidation af metan, blev oxidationen undersøgtved en række forskellige temperaturer: 4, 10, 20, 25, 30, 37 og 52° C. Til forsøget blev brugt enkompostprøve, som bestod af en blanding af kompost fra alle dybderne ved site 9. Kompost herfra blevvalgt, da det tidligere forsøg havde vist, at oxidationsraterne på dette sted var højere end ved site 7.Kompostprøverne, der blev benyttet til temperaturforsøget, havde ikke tidligere været benyttet til forsøg.Forsøgene blev udført som de foregående batchforsøg, men efter at have tilsat metan blev flaskerneinkuberet ved de forskellige temperaturer, hvorfra de efterfølgende gasprøver blev udtaget ca. hver 3.time. For at opnå de forskellige temperaturer blev benyttet kølerum og varmeskabe. Efter dette forsøgblev der udført yderligere et forsøg med henblik på at bestemme den øvre temperaturgrænse formetanoxidation i biocoverkomposten. Forsøgsopsætningen var den samme som i det tidligere forsøg, ogder blev benyttet samme kompostblanding. Forsøget blev udført i duplikat, og infusionsflaskerne blevinkuberet ved 55, 60 og 70° C.7.1.7 Måling af totalemissionI løbet af moniteringsperioden er den totale metanemission fra deponiet blevet målt tre gange ved brugaf dynamisk fane metoden (dynamic plume method) (Galle et al., 2001). Metoden er tidligere blevetbenyttet til fastlæggelse af metanemissionen fra deponiet før etablering af biocoveret (”Baseline study”),ligesom den også blev benyttet ved de to totalmålinger foretaget ved færdiggørelsen af biocoversystemet.En udførlig metodebeskrivelse kan findes i afsnit 4.1.4.Totalmålingerne i moniteringsperioden er udført d. 9. april, d. 25. maj og d. 14. juni 2010. Det vardesværre ikke muligt at gennemføre totalmålinger i perioden fra december 2009 og frem til april 2010pga. vintervejret, da vejen langs vandet, hvor målingerne udføres, ikke var kørbar. Under alle tremålekampagner var der stabile vejrforhold, med en vindretning fra vest således, at det var muligt atanvende jordvejen langs stranden øst for deponiet. Under sådanne vindforhold er det muligt at måle tremetanfaner fra deponiet; en fra komposteringsanlægget, en fra etape 0 og en fra etaperne 1.1, 1.2, og1.3. Dog var det ikke muligt at opnå en tilstrækkelig god adskillelse af metanfanen fra etaperne 1.1, 1.2og 1.3 og metanfanen fra etape 0 til at kunne foretage en brugbar kvantificering af de enkelte områdersmetanemissioner. I afsnit 7.8 er opdelingen af de målte totalemissioner derfor beregnet på baggrund afforholdet imellem modelberegnede gasproduktioner for etaperne. Disse modelberegninger er udført vedprojektets afslutning med den hollandske Afvalzorg-multi-fase-model, og de er udført, da det i løbet afprojektet er blevet klart, at de indledende modelberegninger, beskrevet i afsnit 3, ikke var præcise nok.Modellen, der er udviklet af det hollandske affaldsselskab Afvalzorg, vurderes at være den mestanvendelige model, da hollandske depoter er sammenlignelige med danske affaldsdepoter, hvad angårstørrelse, udformning (f.eks. deponeringsdybde) og affaldssammensætning. Modellen er, på basis af danske62