Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

5 Valg af materialer til biocover5.1 Valg af materialerFor at kunne konstruere et effektivt biocover-system må flere ting være opfyldt. Først er det vigtigt at fåetableret gasdræn, der kan opsamle så stor en del af deponigassen som muligt og få den ledt hen tilgasfordelingslaget under biovinduerne, hvor metanoxidationen skal foregår. Det er også vigtigt, atgasfordelingslaget kan fordele gassen jævnt under biovinduerne, da nogle områder ellers vil få en størremetanbelastning, end bakterierne i biolaget vil kunne omsætte, hvilket vil føre til områder medmetanemission. Omvendt vil andre områder modtage for lidt metan, hvorved biolagets metanoxiderendepotentiale ikke vil udnyttes optimalt.Udover et funktionelt gasfordelingslag er biovinduernes evne til at omsætte metan naturligvis essentiel foreffektiviteten af et biocoversystem. Det er derfor vigtigt, at udvælge det rigtige materiale til opbygningenaf biovinduerne. Materialet skal både være meget permabelt og have en høj metanoxidationsaktivitet. Engod permeabilitet medvirker til at opretholde aerobe forhold og er nødvendig for at sikre, at deponigasnedefra har lettere ved at strømme igennem biovinduet end igennem den omkringliggende slutafdækning.Jorden, der bruges til den endelige afdækning, har typisk et højt lerindhold og er derfor ikke særligpermeabel. Er det underliggende gasfordelingslag i stand til at opsamle og fordele deponigassen, vil manderfor opnå, at en stor del af gassen strømmer igennem biovinduerne. Dette vil forøge effektiviteten afbiocover-systemet. Udover krav til permeabiliteten er det naturligvis også vigtigt, at materialet ibiovinduerne har en så høj metanoxidationsaktivitet som muligt. Herved optimeres mulighederne foroxidationen af metangas, og man opnår i tilgift, at det bliver muligt at konstruere effektive biovinduer afmindre dimensioner.I de følgende afsnit beskrives de resultater, der har dannet grundlaget for udvælgelsen af materialet tilbiovinduerne på Klintholm.5.2 KompostmaterialerKompost vurderes som et velegnet materiale til konstruktion af biovinduer, da det har en højpermeabilitet, høj vandtilbageholdelsekapacitet, lav termisk ledningsevne, stor specifik overflade og ofte enhøj mikrobiologisk aktivitet. Komposten kan desuden produceres lokalt på Klintholm losseplads, hvilket gørden både relativt billig og let tilgængelig. For at kunne udvælge den bedst egnede komposttype tilopbygningen af biovinduerne blev metanoxidationspotentialet for en række forskellige typer af kompost ogkompostsammensætninger undersøgt i laboratoriet ved udførsel batch- og kolonneforsøg. I disse forsøgtilsættes metan og ilt, hvorefter omsætningen af disse måles. På baggrund heraf kan udregnesmetanoxidationsrater. Det er vigtigt, at kompostmaterialet er stabilt dvs. ordentligt modnet, da i modsatfald kompostmaterialet efter ilægning i biovinduerne vil efterkompostere under forbrug af ilt. De bakterier,der omsætter komposten ved almindelig respiration, vil derved konkurrerer om ilt med de metanoxiderendebakterier, hvilket kan nedsætte effektiviteten af kompostmaterialet. Er komposten meget umoden kan detføre til anaerobe forhold i den nederste del af biovinduet og komposten kan i værste fald begynde atproducere metan (Scheutz et al. 2009b; Barlaz et al. 2004). Med formålet at undersøgekompostmaterialernes stabilitet er der udført respirationsforsøg for at bestemme iltforbruget, samt anaerobenedbrydning med formålet at bestemme metanproduktionspotentialet.Der produceres to typer kompost på Klintholm Losseplads en såkaldt have/park kompost og enkøkkenkompost. Have/park komposten laves på baggrund af have og park affald, der nedknuses, oplagres,vendes og sorteres. Sorteringen kan ske på et 15 mm sold eller et 45 mm sold. Køkkenkompostenlaves af organisk affald fra husholdninger blandet med lige dele have/park affald efter volumen. Der erimporteret have-park kompost fra Svendborg, da det viste sig, at der ikke var nok materiale påKlintholm. Der er derfor ligeledes udført forsøg med kompost fra Svendborg samt en blanding af kompostfra Svendborg og Klintholm.Tabel 5.1 viser en oversigt over kompostfraktioner/blandinger, der er udført forsøg med. Karakteriseringenaf de forskellige kompostfraktioner/blandinger blev foretaget ved standardiserede analysemetoder fortørstofindhold og vandindhold (Standard methods, 1998).40