Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

skrænten. Det samme ser ud til at gøre sig gældende for metanemissionen, blot er emissionerne afmindre størrelsesorden og begrænset til et smalt bånd langs overgangen til skrænten.Da der kun er tale om 3 x 12 målinger, skal konklusionerne her tages med et vist forbehold, men destemmer fint overens med resultaterne af FID-screeningerne præsenteret i afsnit 7.5. Der er også godoverensstemmelse ift. gassammensætningen i gasfordelingslaget i de tre pågældende sektioner. Isærsektion 4, men også sektion 2 har et ret højt indhold af metan, mens der i sektion 3 kun erregistreret lave metankoncentrationer. Ved målingerne d. 3. juni 2010 lå indholdet af metan igasfordelingslaget på 17,2 %, 0,0 % og 17,9 % for sektion 2, 3 og 4 respektivt (se bilag D).Skrænt1 2 3 45 6 7 89 10 11 12CO 2 (g/m 2·d) Grid - Sektion 2 CH 4 (g/m 2·d) Grid - Sektion 2 CH 4 /CO 2 Grid - Sektion 2119,1 37,2 16,0 11,0 0,3 0,0177,7 32,6 22,8 11,3 1,4 0,05170,6 17,9 33,1 15,8 3,4 0,06middel 122,4 29,2 24,0 12,7 middel 1,7 middel 0,04CO 2 (g/m 2·d) Grid - Sektion 3 CH 4 (g/m 2·d) Grid - Sektion 3 CH 4 /CO 2 Grid - Sektion 327,7 28,8 20,1 29,620,7 33,4 21,2 26,714,4 27,6 19,1 15,5middel 21,0 29,9 20,1 23,9 middel middelCO 2 (g/m 2·d) Grid - Sektion 4 CH 4 (g/m 2·d) Grid - Sektion 4 CH 4 /CO 2 Grid - Sektion 463,3 13,0 5,6 7,0 20,4 0,88152,4 30,8 6,0 12,8 46,2 0,7 0,83 0,1201,5 24,8 11,8 10,6 56,1 0,77middel 139,0 22,9 7,8 10,1 middel 40,9 0,2 middel 0,83 0,0Tabel 7.7. Gridmålinger d. 3. juni 2010. Målepunkternes placering i hvertabel svarer til placeringen vist i øverste venstre hjørne. Placeringen afmålepunkter kan også ses i Figur 7.7. Tabellen består af tre dele. Til venstreses fluxe af CO2 i de tre sektioner. I midten ses fluxe af CH4, og til højre sesforholdet imellem emitteret metan og kuldioxid. Et tomt felt betyder, at derikke er registreret en flux ved det pågældende målepunkt.Gridmålingen i sektion 3 viser i modsætning til målingerne i de to andre sektioner et meget ensartetemissionsmønster for kuldioxid på tværs af biocoveret. Man kan derfor også spekulere i, om de stigendeemissioner ud mod kanten i sektion 2 og 4 udvikles som en følge af selve metanoxidationsprocessen.Som beskrevet tidligere, er det muligt, at områder med høj metanoxidation kan skabe et lokalt undertryksom følge af den volumenreduktion, der sker ved oxidationen af metan. Hvis tilledningen af rågas viagasopsamlingsrenderne har været stor, og forskellene i tekstur samtidig har medført tendenser tilsprækkedannelse i overgangen imellem biocoveret og den lerafdækkede skrænt, er det muligt, atgasgennemstrømningen fra start har været højere i dette område. En opblomstring af metanotrofe bakterierkan have forstærket effekten yderligere. Metanoxidationen ville stige, og det deraf affødte undertryk villesuge endnu mere rågas og atmosfærisk luft til området. Den selvforstærkende proces ville på dennemåde muligvis kunne etablere den observerede forskel i emissionerne på tværs af biocoveret.På baggrund af fluxmålingerne gives her et estimat over emissionerne af metan og kuldioxid fra etape 0efter etableringen af biocoversystemet. Estimatet er meget usikkert, og resultatet skal derfor tages medalle mulige forbehold. Udover fluxmålingerne i Tabel 7.7, og de øvrige fluxmålinger præsenteret i detteafsnit, er især FID-screeningerne og vegetationspåvirkningerne blevet brugt til fastlæggelsen af størrelsenaf arealer med lave, middel og høje emissioner. Figur 7.16, der viser biocoverets vegetationsdække d. 3.juni 2010, giver et meget godt billede af, hvilke områder der har høje gasgennemstrømninger.Biocoverets areal er på ca. 4800 m 2 , og de ni sektioner er ca. 10 m brede. Dimensionerne af deenkelte sektioner er ikke ens, men i det følgende ses der bort fra dette, da beregningerne alligevel kuner skønsmæssige. Hovedparten af metanemissionen vurderes at ske i overgangen imellem biocover ogskrænt i sektionerne 2, 4, 7 og 9, og det antages i de følgende beregninger, at emissionerne af metansker fra de yderste 2 m af biocoveret i disse sektioner.Halvdelen af dette areal sættes til en middel emission af metan svarende til middelværdien af målingernei sektion 2 (1,7 g m -2 d -1 )), mens den anden halvdel af arealet sættes til en høj emission svarende til79