Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

erfaringer, blevet valgt som den foretrukne model til beregning af gasproduktion i forbindelse medindberetning af emissioner til PRTR-systemet for affaldsdeponeringsanlæg i DK. Resultaterne af de nyemodelberegninger fremgår af bilag I.Ved totalmålingen d. 9. april 2010 blev metanemissionen fra deponiet bestemt ved 11 gennemkørsler afmetanfanen. Metanemissionen fra komposteringsarealet blev ikke målt ved denne lejlighed. Der blevplaceret to sporstofflasker på etape 1 og en enkelt på etape 0. Placeringen af sporstofflaskerne var densamme som ved målingen d. 25. september 2009 (se Figur 6.8). Frigivelsesraten af sporstof (N 2 O) varfor alle tre flasker 2,59±0,04 kg/t.Ved totalmålingen d. 25.-26. maj 2010 blev metanemissionen fra deponiet bestemt ved 8 gennemkørsleraf metanfanen herfra, mens metanfanen fra komposteringsarealet blev gennemkørt 4 gange. Målingerneblev foretaget i tidsrummet 23:30 til 00:45. Til bestemmelse af metanemissionen fra etape 0 og 1 blevplaceret to sporstofflasker på etape 1 og en enkelt på etape 0. Alle med en frigivelsesrate af sporstof(N 2 O) på 2,38±0,01 kg/t. Placeringen af sporstofflaskerne var den samme som ved målingen d. 9. april2010. Til bestemmelse af metanemissionen fra komposteringsarealet blev benyttet en enkelt sporstofflaske(N 2 O) centralt placeret på kompostringsanlægget med en frigivelsesrate på 2,29 kg/t.Ved totalmålingen d. 14. juni 2010 blev metanemissionen fra deponiet bestemt ved 11 gennemkørsler afmetanfanen. Emissionen fra komposteringsarealet blev ikke bestemt ved denne målekampagne. Tilbestemmelse af metanemissionen fra etape 0 og 1 blev placeret to sporstofflasker på etape 1 og enenkelt på etape 0. Alle med en frigivelsesrate af sporstof (N 2 O) på 2,37±0,14 kg/t. Placeringen afsporstofflaskerne var den samme som ved de to foregående målekampagner.Et samlet overblik over data fra de tre målekampagner kan ses i Tabel 7.2.Dato09.04.201025.05.201014.06.2010GennemsnitTid10:17:38-12:14:4323:33:55-00:44:1503:45:35-06:33:45Antal af kørslergennemmetanfanenfra deponietMetanemission11 9,1±1,2 kg/t8 7,0±1,0 kg/t11 6,1±0,7 kg/t(total 30)7,4±1,0 kg/tVind3,4 m/s313 deg5,5 m/s280 deg1,5 m/s298 degBarometrisk tryk oglufttemperatur1025 mbar10º C1009 mbar6º C1015 mbar8º CTabel 7.2. Oversigt over totalmålinger udført på Klintholm losseplads i 2010.7.2 Temperatur og vandindhold i kompostlagetTidligere batchforsøg med forskellige afdækningsjorder fra en lang række lossepladser har påvist, atoptimum for de tilstedeværende metanotrofe bakterier ligger i intervallet 15 til 38° C. I størstedelen afstudierne lå optimummet omkring 30° C (Scheutz et al., 2009a). Da temperaturerne i Skandinavien og istore dele af verden i vinterhalvåret ligger tættere på frysepunktet end på 30° C, var det spørgsmålet,om et biocoversystem overhovedet kunne fungere på disse breddegrader. Der er dog tre processer, dermedvirker til at øge temperaturen i et biocover:1. Rågassen vil formentlig være varmere end omgivelserne, hvilket skyldes varmeproduktion iaffaldet i forbindelse med den mikrobielle omsætning af affaldet.2. Komposten vil delvist omsættes ved forbrug af ilt, hvilket vil producere varme på sammemåde, som der sker i forbindelse med komposteringen i miler. Er komposten ikke stabil ogfærdigmodnet ved ilægning, vil komposten efterkompostere i selve biocoveret.3. Metanoxidationen producerer selv varme. Det højeste varmebidrag fra denne proces vil forventesat ske i den zone, hvor metanoxidationen foregår.Da varmen i alle tre tilfælde skyldes mikrobiologiske processer, vil faktorer, der influerer på denmikrobielle omsætning, så som eksempelvis vandindholdet, også have indflydelse på varmeproduktionen.63