Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Sammenfatning ogkonklusionerBiocoverprojektet på etape 0 på Klintholm losseplads kan efter afslutningen af moniteringsperioden i juni2010 konkluderes at have været succesfuldt. Projektets hovedformål – at reducere etapens metanemissionmed en faktor 10 er tæt på at være opfyldt, idet metanemissionen blev reduceret med 79-93 %.Projektet har også været med til at udbygge de tekniske og CO 2 -reduktionsøkonomiske erfaringer medbiocoverteknologien, og via det omfattende moniteringsprogram er det desuden for første gang nogensindeblevet dokumenteret, at biocoverteknologien fungerer og kan anvendes som en billig lavteknologisk løsningtil håndtering af metanemissioner fra lossepladser.Projektet har været inddelt i 7 hovedaktiviteter:1. Indledende undersøgelse af deponietape 0 og estimering af gasdannelse2. Vurdering af eksisterende metanemission (”baseline study”)3. Test af materialer og opbygning af biovinduer4. Etablering af biocover-system5. Monitering af biocover-system6. Økonomi og CO 2 -reduktionspriser7. Rapportering og løbende formidlingEstimering af gasproduktionen i etape 0Etape 0 er påbegyndt i 1980. Etapen er opdelt i to sektioner, hvor der i alt er deponeret ca. 485.000m 3 affald. Både de indledende modelleringer af gasproduktionen og opdaterede mere præcise beregninger,udført ved projektets afslutning viste, at der i 2008 stadig var en væsentlig gasproduktion i detdeponerede affald på etape 0.Vurdering af eksisterende metanemission (”baseline study”)Med formålet at undersøge den eksisterende metanemissionen på etape 0 blev der indledningsvis udførten række forskellige undersøgelser. Overfladescreeninger på etape 0 viste, at de fleste hotspot-områdervar at finde på etapens skrænter, hvilket indikerede, at gassen primært bevægede sig ud gennemsiderne af deponiet, formentlig pga. affaldets lagdelte struktur som følge af kompakteringen underdeponeringen. Efterfølgende målinger af gasemissionen fra hotspot-områderne, udført vha. anvendelsen affluxkamre, viste, at der var en stor rumlig variation i gasemissionen således, at målinger taget medmeget kort indbyrdes afstand viste meget forskellig emission. Den gennemsnitlige emission af metanvarierede mellem 1 g m -2 d -1 og 586 g m -2 d -1 for de forskellige hotspot, mens emissionen af kuldioxidvarierede mellem 28 g m -2 d -1 og 907 g m -2 d -1 . Den samlede metanemission fra hotspot-områderne påetape 0 blev på baggrund af disse målinger estimeret til 55,5 kg d -1 . Derudover blev det fundet, at 5,1kg CH 4 d -1 blev frigivet fra to tidligere gasindvindingsboringer.Til nærmere bestemmelse af den eksisterende metanemission fra deponiet blev der i april og august2008 udført to totalmålinger. Her blev den gennemsnitlige metanemission fra deponiet (etape 0, etape 1og komposteringsarealet) målt og forsøgt opdelt i bidrag fra de forskellige områder. På grund af dentætte beliggenhed var det ikke muligt at adskille bidragene fra etape 0 og etape 1. Deres samledegennemsnitlige metanemissionen på 15,0 kg t -1 blev derfor i stedet opdelt ud fra forholdet imellemetapernes beregnede gasproduktioner. Metanemissionen fra etape 0 blev på baggrund heraf fastlagt til ca.8,3 kg t -1 .Test af materialer til opbygning af biovinduerKompost vurderes som et velegnet materiale til konstruktion af biovinduer, da det har en højpermeabilitet, høj vandtilbageholdelsekapacitet, lav termisk ledningsevne, stor specifik overflade og ofte enhøj mikrobiologisk aktivitet.For at kunne udvælge den bedst egnede komposttype til opbygningen af biovinduerne blevmetanoxidationspotentialet for en række forskellige typer af kompost og kompostsammensætninger undersøgti laboratoriet ved udførsel af batch- og kolonneforsøg. På baggrund heraf valgte man at benytte enblanding af have-park kompost fra komposteringsanlægget i Svendborg og køkkenkompost fra Klintholm iforholdet 7/2 til biovinduerne. I kolonneforsøg blev blandingens metanoxidationsrate under steady state8