Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

(stabile) forhold målt til ca. 96 m -2 d -1 , hvilket er sammenligneligt med rater set i kolonneforsøg medkompostmaterialer fra andre deponier (Fakse Losseplads), hvor der sås rater mellem 45 og 120 g m -2 d -1under steady state forhold (Pedersen et al., 2010a).Etablering af biocover-systemAnlægsarbejdet blev udført i perioden april-september 2009. På baggrund af de indledende undersøgelserblev det besluttet, at der på skråningerne gravedes render fra fod til top med punktvis kontakt tilaffaldet. Disse drænrender er ført op ad skråningerne og ind under biovinduerne. Renderne er udgravetmed en indbyrdes afstand på ca. 15 m. På denne måde opsamles gassen langs skråningerne og ledesop under biovinduerne, der er placeret ved skråningernes top. Biovinduerne er 10 m brede og udgør etsamlet areal på ca. 4800 m 2 . I bunden er der udlagt 0,3 m groft nedknust betonmateriale(gasfordelingslag) og herover 0,7 m kompost. Under biovinduerne er der gravet en langsgående 0,8 mbred rende, der har fuld kontakt til affaldet. For at der kan udtages gasprøver fra forskellige områder, erbiovinduerne opdelt i sektioner. Mellem sektionerne er både dræn og drænrender afbrudt. Efterkonstruktionen af biocoversystemet blev der foretaget to totalmålinger af deponiets metanemission.Målingerne blev foretaget henholdsvis før og efter ilægning af kompost i biovinduerne og vistemetanemissioner på 11,2 kg t -1 og 12,1 kg t -1 respektivt. Gasfordelingssystemet var på dette tidspunktendnu ikke lukket til, hvorfor målingerne ikke siger noget om effektiviteten af det nyanlagte biocover. Denbeskedne reduktion ift. baseline-målingerne, der observeres, kan skyldes, at der var blevet etableretkolonier med metanotrofe bakterier i gasfordelingssystemet.Monitering af biocover-systemDet aktive biocover-system er blevet moniteret i perioden oktober 2009 – juni 2010 ved hjælp af enrække forskellige undersøgelsesmetoder. Bortset fra selve moniteringsprogrammet, er der også udført forsøgmed kompostprøver udtaget fra det aktive biocover. Disse studier påviste, at metanoxidationsprocessen haroptimum omkring 30° C, hvilket er i god overensstemmelse med tidligere studier på området (Scheutz etal., 2009a). Ganske opsigtsvækkende blev det også påvist, at metanoxidationsprocessen kan forløbe heltop til et sted imellem 60 og 70° C. Temperaturdata fra sensorer nedgravet to steder på biocoveret vistei relation hertil, at der i en del af kompostsøjlen er gode temperaturforhold for de metanotrofe bakterier.For begge lokaliteter kunne observeres stigende temperatur med dybden og en tydelig indvirkning afatmosfæretemperaturen på temperaturen i de øverste kompostlag. Det ene sted lå temperaturen i dedybe kompostlag (40-70 cm) ret stabilt omkring 25-30° C i det meste af moniteringsperioden, mens dendet andet sted lå omkring 10-15° C. Temperaturforskellene imellem de to områder skal sandsynligvisforklares med forskelle i basalresipiration, metanoxidation og/eller opstrømning af varm rågas.Batchforsøg med kompostprøver udtaget fra seks forskellige dybder to steder på biocoveret viste-1gennemsnitlige metanoxidationsrater på henholdsvis 28 mg CH 4 g tørvægt t -1-1og 12 mg CH 4 g tørvægt t -1 . Ensammenligning med gasprofilerne over dybden de to steder viste samtidig, at der for området med denhøje gennemsnitlige metanoxidationsrate også var registreret meget højere koncentrationer af metan.Resultatet er i god overensstemmelse med tidligere studier på et biocoverprojekt på Fakse losseplads,hvor det blev påvist, at forskelle i metanoxidationsraterne kunne tilskrives forskelle i metanbelastningen ide enkelte områder, hvor kompostprøverne blev udtaget (Scheutz et al., 2011a). Udover forskellene frasted til sted viste batchstudiet også, at de højeste metanoxidationsrater lå i henholdsvis 35-45 og 12-35cm’s dybde de to steder. Dette stemmer godt overens med antagelsen om, at metanoxidationszonentypisk befinder sig i den øverste del af kompostsøjlen, hvor der både er metan og ilt tilstede itilstrækkeligt omfang.Profiler, der viser gassammensætningen i forskellige dybder af biocoveret, viste både indbyrdes forskelleog variationer over tid. Ændringer fra høje CH 4 /CO 2 -forhold i de dybest beliggende kompostlag til laveforhold i den øverste del af komposten indikerer, at der foregår metanoxidation i biocoveret. Ændringer igassammensætningen over korte intervaller af kompostsøjlen indikerede, at metanoxidationszonen både kanvære placeret i den øverste del og i den nederste del af biocoveret afhængig af metanbelastningen tilområdet. Udover tilgængeligheden af ilt og metan har årstidsvariationerne i atmosfæretemperaturensandsynligvis også en stor indvirkning på placeringen af metanoxidationszonen i kompostsøjlen. I de koldevintermåneder er den således antageligt placeret længere nede i kompostlaget end i sommerhalvåret.Gasprøver udtaget fra gasfordelingslaget under biocoveret påviste indbyrdes forskelle imellem de nisektioner i biocoversystemet. I de fire sektioner med de højeste målte koncentrationer af metan lå degennemsnitlige metankoncentrationer i intervallet 7 til 28 %. Modsat blev der i to andre sektioner ikkemålt metan i nogen af gasprøverne. I forlængelse heraf ses også en tydelig relation imellemgassammensætningen i gasfordelingslaget og områder med metanemission på overfladen af biocoveret. Derer således næsten udelukkende registreret overfladeemissioner i de fire sektioner med de højestekoncentrationer af metan i gasfordelingslaget. Overfladeemissioner og hotspots var her hovedsageligtlokaliseret i overgangen mellem biocoveret og skrænten. Fluxkammermålinger udført i gridsystem i disse9