Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

5 Valg af materialer til biocover5.1 Valg af materialerFor at kunne konstruere et effektivt biocover-system må flere ting være opfyldt. Først er det vigtigt at fåetableret gasdræn, der kan opsamle så stor en del af deponigassen som muligt og få den ledt hen tilgasfordelingslaget under biovinduerne, hvor metanoxidationen skal foregår. Det er også vigtigt, atgasfordelingslaget kan fordele gassen jævnt under biovinduerne, da nogle områder ellers vil få en størremetanbelastning, end bakterierne i biolaget vil kunne omsætte, hvilket vil føre til områder medmetanemission. Omvendt vil andre områder modtage for lidt metan, hvorved biolagets metanoxiderendepotentiale ikke vil udnyttes optimalt.Udover et funktionelt gasfordelingslag er biovinduernes evne til at omsætte metan naturligvis essentiel foreffektiviteten af et biocoversystem. Det er derfor vigtigt, at udvælge det rigtige materiale til opbygningenaf biovinduerne. Materialet skal både være meget permabelt og have en høj metanoxidationsaktivitet. Engod permeabilitet medvirker til at opretholde aerobe forhold og er nødvendig for at sikre, at deponigasnedefra har lettere ved at strømme igennem biovinduet end igennem den omkringliggende slutafdækning.Jorden, der bruges til den endelige afdækning, har typisk et højt lerindhold og er derfor ikke særligpermeabel. Er det underliggende gasfordelingslag i stand til at opsamle og fordele deponigassen, vil manderfor opnå, at en stor del af gassen strømmer igennem biovinduerne. Dette vil forøge effektiviteten afbiocover-systemet. Udover krav til permeabiliteten er det naturligvis også vigtigt, at materialet ibiovinduerne har en så høj metanoxidationsaktivitet som muligt. Herved optimeres mulighederne foroxidationen af metangas, og man opnår i tilgift, at det bliver muligt at konstruere effektive biovinduer afmindre dimensioner.I de følgende afsnit beskrives de resultater, der har dannet grundlaget for udvælgelsen af materialet tilbiovinduerne på Klintholm.5.2 KompostmaterialerKompost vurderes som et velegnet materiale til konstruktion af biovinduer, da det har en højpermeabilitet, høj vandtilbageholdelsekapacitet, lav termisk ledningsevne, stor specifik overflade og ofte enhøj mikrobiologisk aktivitet. Komposten kan desuden produceres lokalt på Klintholm losseplads, hvilket gørden både relativt billig og let tilgængelig. For at kunne udvælge den bedst egnede komposttype tilopbygningen af biovinduerne blev metanoxidationspotentialet for en række forskellige typer af kompost ogkompostsammensætninger undersøgt i laboratoriet ved udførsel batch- og kolonneforsøg. I disse forsøgtilsættes metan og ilt, hvorefter omsætningen af disse måles. På baggrund heraf kan udregnesmetanoxidationsrater. Det er vigtigt, at kompostmaterialet er stabilt dvs. ordentligt modnet, da i modsatfald kompostmaterialet efter ilægning i biovinduerne vil efterkompostere under forbrug af ilt. De bakterier,der omsætter komposten ved almindelig respiration, vil derved konkurrerer om ilt med de metanoxiderendebakterier, hvilket kan nedsætte effektiviteten af kompostmaterialet. Er komposten meget umoden kan detføre til anaerobe forhold i den nederste del af biovinduet og komposten kan i værste fald begynde atproducere metan (Scheutz et al. 2009b; Barlaz et al. 2004). Med formålet at undersøgekompostmaterialernes stabilitet er der udført respirationsforsøg for at bestemme iltforbruget, samt anaerobenedbrydning med formålet at bestemme metanproduktionspotentialet.Der produceres to typer kompost på Klintholm Losseplads en såkaldt have/park kompost og enkøkkenkompost. Have/park komposten laves på baggrund af have og park affald, der nedknuses, oplagres,vendes og sorteres. Sorteringen kan ske på et 15 mm sold eller et 45 mm sold. Køkkenkompostenlaves af organisk affald fra husholdninger blandet med lige dele have/park affald efter volumen. Der erimporteret have-park kompost fra Svendborg, da det viste sig, at der ikke var nok materiale påKlintholm. Der er derfor ligeledes udført forsøg med kompost fra Svendborg samt en blanding af kompostfra Svendborg og Klintholm.Tabel 5.1 viser en oversigt over kompostfraktioner/blandinger, der er udført forsøg med. Karakteriseringenaf de forskellige kompostfraktioner/blandinger blev foretaget ved standardiserede analysemetoder fortørstofindhold og vandindhold (Standard methods, 1998).40
Tabel 5.1. Oversigt over sammensætning og karakteristik af de forskellige kompostblandingertestet i batch og kolonneforsøg.Nr. Komposttype Deponi AlderOrganiskSigtestørrelse Vandindholdstof(mm)(per 100 g TS*)1 Have-park_15 K 6-8 mån.
Page 2: Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
Page 6: ForordDenne rapport udgør afrappor
Page 9 and 10: (stabile) forhold målt til ca. 96
Page 11 and 12: Summary and conclusionsThe biocover
Page 13 and 14: declining atmospheric pressure. The
Page 15 and 16: 1.2 Biocoverprojekt på KlintholmEf
Page 17 and 18: Med formålet at undersøge horison
Page 19 and 20: 2 Kort beskrivelse af deponi påKli
Page 21 and 22: 3.2 GasproduktionEtape 0I 1998 er g
Page 23 and 24: Svært omsætteligt affald360Totale
Page 25 and 26: 4 Eksisterende metanemission(”bas
Page 27 and 28: Figur 4.3. Princippet i bestemmelse
Page 29 and 30: 4.1.4 Måling af totalemissionDen t
Page 31 and 32: varierende fra mellem 25 ppmv til o
Page 33 and 34: EPS1 16002 3 80013 120014 22015 251
Page 35 and 36: Resultaterne af sporstofmålingerne
Page 37 and 38: 4.5 Måling af horisontal gastransp
Page 39: 4.6 Metanemissionsmålinger - samle
Page 43 and 44: 5.3.2 Potentialet for metanoxidatio
Page 45 and 46: Blanding af havepark_15/10Køkken_1
Page 47 and 48: Tabel 5.5. Metanoxidationsrater må
Page 49 and 50: Figur 6.2. Render med punktvis kont
Page 51 and 52: Figur 6.5. Plantegning af etape 0.F
Page 53 and 54: Figur 6.8. Placering af sporstoffla
Page 55 and 56: Aktivitet20/1 11/16/1018/2 10/3 7/4
Page 57 and 58: 7.1.1 Opsætning og funktion af dat
Page 59 and 60: Ved prøvetagningen starter man ved
Page 61 and 62: Figur 7.6. Fluxmåling ved site 2 d
Page 63 and 64: erfaringer, blevet valgt som den fo
Page 65 and 66: løbet af moniteringsperiden, har b
Page 67 and 68: Vandindhold - Datalogger A0,800100,
Page 69 and 70: AtmosfæretrykAtmosfæretryk1030103
Page 71 and 72: 7.4 Gassammensætning over dybden i
Page 73 and 74: Gasprofiler - Site 2% v/ v % v/ v06
Page 75 and 76: Figur 7.13. Billedcollage af biocov
Page 77 and 78: Figur 7.16. Illustration af vegetat
Page 79 and 80: skrænten. Det samme ser ud til at
Page 81 and 82: 160Methanoxidationsrate (ug/g/t)140
Page 83 and 84: Når man skal vurdere biocoversyste
Page 85 and 86: Omkostninger til etablering af bioc
Page 87 and 88: 9 FormidlingProjektets resultater o
Page 89 and 90: I projektet er der endvidere observ
Page 91 and 92:
De samlede udgifter til moniterings
Page 93 and 94:
Pedersen GB, Scheutz C, Pedicone, A
Page 95 and 96:
Figur 1.2. Illustration af FID-scre
Page 97 and 98:
Bilag B1 VejrdataDette bilag indeho
Page 99 and 100:
Atmosfæretryk10251020Tryk / mbar10
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Bilag C1 Gasprofiler i BiocoverDett
Page 107 and 108:
Gasprofiler - Site 2% v/ v % v/ v06
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Bilag D1 Gassammensætning igasford
Page 115 and 116:
% v/ vsektion O 2 N 2 CH 4 CO 2Sekt
Page 117 and 118:
% v/ vSektion O 2 N 2 CH 4 CO 2Sekt
Page 119 and 120:
Gasfordelingslaget - 6. maj 2010Gas
Page 121 and 122:
5 RenpumpningsforsøgRørSektion 6.
Page 123 and 124:
Bilag E1 FluxmålingerI dette bilag
Page 125 and 126:
3 Fluxmålinger - gridmålinger ise
Page 127 and 128:
4 Øvrige fluxmålinger4.1 Måleser
Page 129 and 130:
Bilag F1 Totalmålinger, Klintholmd
Page 131 and 132:
operated at 400 m downwind distance
Page 133 and 134:
Table 2. Summary for the CH 4 measu
Page 135 and 136:
Figur 1. Estimeret gasproduktion fo
Page 137 and 138:
1998 forudsætninger1.400Totale gas
Page 139 and 140:
Sammenligning af gasproduktion2.500
Page 141 and 142:
Bilag 1Inddeling af etaper på Klin
Page 143 and 144:
Bilag 2Beregninger og graferRef 087
Page 145 and 146:
Graf for den totale gasproduktion p
Page 147 and 148:
Svært omsætteligt affald360Totale
Page 163 and 164:
1 Estimeret gasproduktion påetape
Page 165 and 166:
Prognose af CH 4 produktionen, etap
Page 167 and 168:
Prognose af CH 4 produktion, etape
show all

Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?