Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

I projektet er der endvidere observeret en sammenhæng mellem emission og udvikling i atmosfæretryk.Overordnet indikerer resultaterne, at der er stor dynamik i gassammensætningen og gasgennemstrømningeni biocover som følge af ændringer i atmosfæretryk. Denne sammenhæng bør undersøges nærmere f.eks.ved at udføre totalmålinger over en periode med ændringer i atmosfæretrykket. Dette vil kunnetilvejebringe kvantitative mål for ændringen i emissionens størrelse som følge af specifikke trykændringer.Det har ikke i dette projekt været muligt at udføre sådanne målinger pga. begrænset adgang til udstyrsamt begrænsninger i økonomien.Trods problemerne nævnt ovenfor, har projektet vist, at totalmålinger af emissionen ikke blot er et godtredskab til men også helt nødvendig for at bestemme effektiviteten af biocoveret. Det er derimod ikkenok blot at udføre punktmålinger f.eks. vha. fluxkamre på biocovers overflade, idet en væsentlig del afemissionen kommer fra en meget begrænset del af overfladen (via hotspots), hvilket er svært om ikkeumuligt at kvantificere ved sådanne punktmålinger. Desværre er totalmålinger ikke kommercielt tilgængeligei Danmark, og de er stadig relativt dyre, hvilket begrænser udførslen af disse målinger. Da målearbejdetstiller krav til vejr og vindforhold er det nødvendig med en vis fleksibilitet og parathed, somvanskeliggøres af, at metoden ikke er tilgængelig i Danmark. Der bør arbejdes mod, at metoden bliverudviklet i Danmark samt, at metoden med tiden kan blive billigere og dermed mere tilgængelig. DTUMiljø arbejder på at opbygge en mobil analyseplatform, som forventes at være klar juni 2011. Endviderebør der udføres flere målinger i Danmark således, at der med tiden kan opstilles retningsliner for,hvordan og hvor ofte sådanne målinger bør udføres for at få et fyldestgørende resultat afemissionen/reduktionen fra et deponi.Mikrobiologiske undersøgelser:Med fokus på mikrobiologien kunne det være interessant at sammenligne bakteriekulturerne igasfordelingslagets forskellige sektioner, eksempelvis sektion 1 og 4. Da det ene miljø har lavesubstratkoncentrationer (metan) og relativt høje iltkoncentrationer, og det andet miljø har højesubstratkoncentrationer og lave iltniveauer, er det sandsynligvis forskellige bakteriekulturer, der dominerer deto steder. Da kendskabet til metanotrofe bakterier generelt, og i kompost i særdeleshed, ikke er særligtstort, vil det være oplagt at undersøge dette nærmere. Herudover anbefales det, at der udføres yderligerebatchforsøg med kompostprøver fra biocoveret for at fastlægge den øvre temperaturgrænse formetanoxidation i biocoveret.Optimering af biocoveret ved faciliteret indstrømning af atmosfærisk luft:Montering af ventiler, der tillader indstrømning af atmosfærisk luft til gasfordelingslaget men forhindrerudstrømning, kan muligvis øge effektiviteten af biocoversystemet. Ved at montere ventiler på PE-rørene ide ni sektioner af biocoveret, er det måske muligt at øge den indstrømning af atmosfærisk luft, derformodes at finde sted, hver gang det atmosfæriske tryk stiger. Virker dette i praksis, vil den forøgedeiltmængde forbedre vækstbetingelserne for de metanotrofe bakterier i gasfordelingslaget og den nederstedel af biocoveret med øget metanomsætning til følge.Optimering af overfladescreeninger ved brug af termografi:Det er muligt, at afsøgningerne af overflader for emissioner af metan kan forbedres ved at benytte ettermografisk kamera i kombination med FID-analyzeren. Områder med forøget opstrømning af varm rågasvil sandsynligvis kunne identificeres ved en indledende termografisk undersøgelse. FID-analyzeren kanderefter benyttes til at undersøge, om der er tale om hotspots med opstrømning af varm rågas, eller omder er tale om omsat metan eller CO 2 fra et område med en høj basalrespirationEksperimenter med vegetationsdække:Det er uvist, om vegetationen på overfladen af biocoveret har indflydelse på effektiviteten af systemet.Planter med dybe rødder kan muligvis udgøre et problem, men et vegetationsdække kan omvendt ogsåvise sig at have en gunstig indflydelse. Stabilisering af vandindholdet i de øverste kompostlag og øgetbestandighed overfor vind og vejr kunne være to positive effekter af et vegetationsdække. Forskelle ivegetationspleje/slåmetoder samt eksperimenter med varierende beplantning i en eller flere sektioner afbiocoveret kunne være mulige fremgangsmåder til at undersøge, om biocoveret påvirkes af etvegetationsdække på overfladen.Analyse af kompostsammensætningen over tidSammensætningen af komposten vil sandsynligvis ændres over tid. Kompostens oprindelige indhold afletomsætteligt organisk materiale vil falde, men samtidig vil der ske en assimilering af carbon via demetanotrofe bakteriers omsætning af metan. Det er endda muligt, at der i visse områder af biocoveretmed stor omsætning af metan, vil ske en opbygning af kompostens carbonindhold. Jævnlige udtag afkompostprøver til analyse for organisk indhold mm. kan være med til at belyse dette og give nyttigviden ved korrelation til biocoversystemets effektivitet over tid.89