Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

Kompostens termiske ledningsevne vil herudover have betydning for, hvor god komposten er til at holdepå varmen.Grafer, der viser temperatur og vandindhold i moniteringsperioden for de to dataloggere, kan ses i Figur7.8 og Figur 7.9. Temperaturkurverne for de to dataloggere ser meget forskellige ud. Generelt gælderdog, at udviklingen i temperaturen i biocoveret følger udviklingen i atmosfæretemperaturen. Dette gældersærligt for de øverste lag (10 til 20 cm’s dybde), hvorefter temperaturen stiger med dybden. Der er dogregistreret væsentlig højere temperaturer omkring datalogger A end i komposten ved B.For datalogger A startede temperaturen med at stige i alle fem dybder de første 2-3 uger efternedgravning af sensorerne i december måned 2009. Dette oven i købet i samme periode som vinterensatte ind, og den atmosfæriske temperatur faldt til mellem 5 og -10° C. Sensoren i 10 cm’s dybderegistrerede i denne periode temperaturer omkring 10 til 15° C, mens sensorerne i 60 og 70 cm’sdybde nåede helt op over 40° C. Efterfølgende stabiliseredes temperaturen i biocoveret i løbet af deførste måneder af 2010 og udsvingene blev mindre. For de tre dybe sensorer faldt temperaturen til etnæsten sammenfaldende leje omkring 30 til 35° C, mens de to sensorer i de øverste kompostlag låomkring 10 til 15° C. Efter vinterens afslutning i midten af marts 2010 ses en tydelig temperaturstigningi de øverste jordlag, hvor man også tydeligt kan aflæse store døgnvariationer. Ultimo juni lå temperaturenomkring 20 til 22° C i de øverste kompostlag. Sensorerne i 40 og 60 cm’s dybde stoppede med atregistrere data i slutningen af april måned, men i 70 cm’s dybde ses en svagt stigende tendens framidten af maj måned. Ultimo juni 2010 lå temperaturen i denne del af komposten omkring 28° C.I komposten omkring datalogger B har temperaturerne igennem hele moniteringsperioden været væsentligtlavere. Der ses ganske vist en svag temperaturstigning for de to dybest placerede sensorer lige efternedgravningen, akkurat som det også ses for datalogger A, men stigningen er meget mere behersket, ogden ændrer sig hurtigt til et fald, da den atmosfæriske temperatur falder fra midten af december 2009.Efterfølgende ses nogle meget stabile temperaturkurver i løbet af vintermånederne. I 70 cm’s dybde ertemperaturen omkring 10 til 12° C, og i 10 cm’s dybde omkring frysepunktet. Fra omkring midten afmarts måned, hvor den atmosfæriske temperatur begyndte at stige, ses en kraftig påvirkning aftemperaturen i komposten. Der ses således en jævnt stigende temperaturkurve i alle fem dybder med destørste døgnudsving for sensorerne i de øverste kompostlag. Sensoren i 20 cm’s dybde stoppede med atregistre data i slutningen af marts måned, men ultimo juni 2010 lå temperaturen for de andre firesensorer i intervallet 16 til 18° C.De store temperaturforskelle imellem områderne, hvor de to dataloggere er opsat, kan muligvis skyldes, atder foregår metanoxidation i komposten omkring datalogger A. Forskelle i sammensætningen af komposten,kompaktering, vandindhold, basalrespiration og gennemstrømning af varm rågas nedefra kan dog ogsåforårsage de observerede temperaturforskelle.Figur 7.9 viser vandindholdet i komposten omkring de to dataloggere samt nedbørsdata fra vejrstationenpå lossepladsen. Som det fremgår, så stiger kompostens vandindhold med dybden. Dette er forventet, dader både ved mikroorganismernes omsætning af komposten samt ved eventuel metanoxidation produceresvand. Herudover sker der fordampning fra det øverste kompostlag via evapotranspiration ligesom en øgetkompaktering af de nederste kompostlag giver en større vandtilbageholdelseskapacitet.Graferne over vandindholdet for datalogger A og B ligner hinanden, men interessant nok er vandindholdeti 10, 20 og 40 cm’s dybde højere for A end for B. Som beskrevet i afsnit 7.4 foregår hovedparten afmetanoxidationen typisk i de øverste jordlag, hvor der både er tilstrækkelig ilt og metan. Forskellenekunne derfor være en indikation af, at der sker metanoxidation i komposten omkring datalogger A.Perioder med nedbør giver anledning til højere vandindhold i komposten, hvilket dog ret hurtigtstabiliseres igen. Generelt vurders vandindholdet i komposten som værende relativt højt. Dette kanmuligvis også være årsagen til, at prøvetagning fra de dybeste prober i de ti opsatte gasprobesæt ienkelte tilfælde ikke var mulig. Ved højt vandindhold er en stor del af kompostens pore-volumenvandfyldt, og gaspermeabiliteten nedsættes. Udover påvirkning af prøvetagning fra gasproberne, kan dettehave en negativ indvirkning på selve effektiviteten af biocoversystemet, idet redoxforholdene flyttes iretning af anaerobe forhold, og opstrømningen af rågas nedefra forringes. Dette medfører forringedeleveforhold for de metanotrofe bakterier.De kraftige fluktationer for datalogger B’s sensor i 70 cm’s dybde skyldes sandsynligvis, at kompostenhar sat sig. Sensoren er nedgravet i komposten lige over gasfordelingslaget, og hvis kompostenefterfølgende har sat sig i dette område, er det muligt, at sensoren ikke længere er helt omsluttet afkompost, men delvist sidder i gasfordelingslaget. Sensorens målinger af vandindholdet er mediespecifik, ogderfor vil ovenstående situation give forkerte målinger. De stabile temperaturmålinger fra sensorenunderstøtter i øvrigt, at den fungerer korrekt. For de tre sensorer, der er holdt op med at fungere i64
løbet af moniteringsperiden, har både registreringen af temperatur og vandindhold således enten væretfejlagtig eller er ophørt samtidig.65
Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
Page 6:
ForordDenne rapport udgør afrappor
Page 9 and 10:
(stabile) forhold målt til ca. 96
Page 11 and 12:
Summary and conclusionsThe biocover
Page 13 and 14: declining atmospheric pressure. The
Page 15 and 16: 1.2 Biocoverprojekt på KlintholmEf
Page 17 and 18: Med formålet at undersøge horison
Page 19 and 20: 2 Kort beskrivelse af deponi påKli
Page 21 and 22: 3.2 GasproduktionEtape 0I 1998 er g
Page 23 and 24: Svært omsætteligt affald360Totale
Page 25 and 26: 4 Eksisterende metanemission(”bas
Page 27 and 28: Figur 4.3. Princippet i bestemmelse
Page 29 and 30: 4.1.4 Måling af totalemissionDen t
Page 31 and 32: varierende fra mellem 25 ppmv til o
Page 33 and 34: EPS1 16002 3 80013 120014 22015 251
Page 35 and 36: Resultaterne af sporstofmålingerne
Page 37 and 38: 4.5 Måling af horisontal gastransp
Page 39 and 40: 4.6 Metanemissionsmålinger - samle
Page 41 and 42: Tabel 5.1. Oversigt over sammensæt
Page 43 and 44: 5.3.2 Potentialet for metanoxidatio
Page 45 and 46: Blanding af havepark_15/10Køkken_1
Page 47 and 48: Tabel 5.5. Metanoxidationsrater må
Page 49 and 50: Figur 6.2. Render med punktvis kont
Page 51 and 52: Figur 6.5. Plantegning af etape 0.F
Page 53 and 54: Figur 6.8. Placering af sporstoffla
Page 55 and 56: Aktivitet20/1 11/16/1018/2 10/3 7/4
Page 57 and 58: 7.1.1 Opsætning og funktion af dat
Page 59 and 60: Ved prøvetagningen starter man ved
Page 61 and 62: Figur 7.6. Fluxmåling ved site 2 d
Page 63: erfaringer, blevet valgt som den fo
Page 67 and 68: Vandindhold - Datalogger A0,800100,
Page 69 and 70: AtmosfæretrykAtmosfæretryk1030103
Page 71 and 72: 7.4 Gassammensætning over dybden i
Page 73 and 74: Gasprofiler - Site 2% v/ v % v/ v06
Page 75 and 76: Figur 7.13. Billedcollage af biocov
Page 77 and 78: Figur 7.16. Illustration af vegetat
Page 79 and 80: skrænten. Det samme ser ud til at
Page 81 and 82: 160Methanoxidationsrate (ug/g/t)140
Page 83 and 84: Når man skal vurdere biocoversyste
Page 85 and 86: Omkostninger til etablering af bioc
Page 87 and 88: 9 FormidlingProjektets resultater o
Page 89 and 90: I projektet er der endvidere observ
Page 91 and 92: De samlede udgifter til moniterings
Page 93 and 94: Pedersen GB, Scheutz C, Pedicone, A
Page 95 and 96: Figur 1.2. Illustration af FID-scre
Page 97 and 98: Bilag B1 VejrdataDette bilag indeho
Page 99 and 100: Atmosfæretryk10251020Tryk / mbar10
Page 105 and 106: Bilag C1 Gasprofiler i BiocoverDett
Page 113 and 114: Bilag D1 Gassammensætning igasford
Page 115 and 116:
% v/ vsektion O 2 N 2 CH 4 CO 2Sekt
Page 117 and 118:
% v/ vSektion O 2 N 2 CH 4 CO 2Sekt
Page 119 and 120:
Gasfordelingslaget - 6. maj 2010Gas
Page 121 and 122:
5 RenpumpningsforsøgRørSektion 6.
Page 123 and 124:
Bilag E1 FluxmålingerI dette bilag
Page 125 and 126:
3 Fluxmålinger - gridmålinger ise
Page 127 and 128:
4 Øvrige fluxmålinger4.1 Måleser
Page 129 and 130:
Bilag F1 Totalmålinger, Klintholmd
Page 131 and 132:
operated at 400 m downwind distance
Page 133 and 134:
Table 2. Summary for the CH 4 measu
Page 135 and 136:
Figur 1. Estimeret gasproduktion fo
Page 137 and 138:
1998 forudsætninger1.400Totale gas
Page 139 and 140:
Sammenligning af gasproduktion2.500
Page 141 and 142:
Bilag 1Inddeling af etaper på Klin
Page 143 and 144:
Bilag 2Beregninger og graferRef 087
Page 145 and 146:
Graf for den totale gasproduktion p
Page 147 and 148:
Svært omsætteligt affald360Totale
Page 163 and 164:
1 Estimeret gasproduktion påetape
Page 165 and 166:
Prognose af CH 4 produktionen, etap
Page 167 and 168:
Prognose af CH 4 produktion, etape
show all

Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?