Publishers version - DTU Orbit - Danmarks Tekniske Universitet

Kompostens termiske ledningsevne vil herudover have betydning for, hvor god komposten er til at holdepå varmen.Grafer, der viser temperatur og vandindhold i moniteringsperioden for de to dataloggere, kan ses i Figur7.8 og Figur 7.9. Temperaturkurverne for de to dataloggere ser meget forskellige ud. Generelt gælderdog, at udviklingen i temperaturen i biocoveret følger udviklingen i atmosfæretemperaturen. Dette gældersærligt for de øverste lag (10 til 20 cm’s dybde), hvorefter temperaturen stiger med dybden. Der er dogregistreret væsentlig højere temperaturer omkring datalogger A end i komposten ved B.For datalogger A startede temperaturen med at stige i alle fem dybder de første 2-3 uger efternedgravning af sensorerne i december måned 2009. Dette oven i købet i samme periode som vinterensatte ind, og den atmosfæriske temperatur faldt til mellem 5 og -10° C. Sensoren i 10 cm’s dybderegistrerede i denne periode temperaturer omkring 10 til 15° C, mens sensorerne i 60 og 70 cm’sdybde nåede helt op over 40° C. Efterfølgende stabiliseredes temperaturen i biocoveret i løbet af deførste måneder af 2010 og udsvingene blev mindre. For de tre dybe sensorer faldt temperaturen til etnæsten sammenfaldende leje omkring 30 til 35° C, mens de to sensorer i de øverste kompostlag låomkring 10 til 15° C. Efter vinterens afslutning i midten af marts 2010 ses en tydelig temperaturstigningi de øverste jordlag, hvor man også tydeligt kan aflæse store døgnvariationer. Ultimo juni lå temperaturenomkring 20 til 22° C i de øverste kompostlag. Sensorerne i 40 og 60 cm’s dybde stoppede med atregistrere data i slutningen af april måned, men i 70 cm’s dybde ses en svagt stigende tendens framidten af maj måned. Ultimo juni 2010 lå temperaturen i denne del af komposten omkring 28° C.I komposten omkring datalogger B har temperaturerne igennem hele moniteringsperioden været væsentligtlavere. Der ses ganske vist en svag temperaturstigning for de to dybest placerede sensorer lige efternedgravningen, akkurat som det også ses for datalogger A, men stigningen er meget mere behersket, ogden ændrer sig hurtigt til et fald, da den atmosfæriske temperatur falder fra midten af december 2009.Efterfølgende ses nogle meget stabile temperaturkurver i løbet af vintermånederne. I 70 cm’s dybde ertemperaturen omkring 10 til 12° C, og i 10 cm’s dybde omkring frysepunktet. Fra omkring midten afmarts måned, hvor den atmosfæriske temperatur begyndte at stige, ses en kraftig påvirkning aftemperaturen i komposten. Der ses således en jævnt stigende temperaturkurve i alle fem dybder med destørste døgnudsving for sensorerne i de øverste kompostlag. Sensoren i 20 cm’s dybde stoppede med atregistre data i slutningen af marts måned, men ultimo juni 2010 lå temperaturen for de andre firesensorer i intervallet 16 til 18° C.De store temperaturforskelle imellem områderne, hvor de to dataloggere er opsat, kan muligvis skyldes, atder foregår metanoxidation i komposten omkring datalogger A. Forskelle i sammensætningen af komposten,kompaktering, vandindhold, basalrespiration og gennemstrømning af varm rågas nedefra kan dog ogsåforårsage de observerede temperaturforskelle.Figur 7.9 viser vandindholdet i komposten omkring de to dataloggere samt nedbørsdata fra vejrstationenpå lossepladsen. Som det fremgår, så stiger kompostens vandindhold med dybden. Dette er forventet, dader både ved mikroorganismernes omsætning af komposten samt ved eventuel metanoxidation produceresvand. Herudover sker der fordampning fra det øverste kompostlag via evapotranspiration ligesom en øgetkompaktering af de nederste kompostlag giver en større vandtilbageholdelseskapacitet.Graferne over vandindholdet for datalogger A og B ligner hinanden, men interessant nok er vandindholdeti 10, 20 og 40 cm’s dybde højere for A end for B. Som beskrevet i afsnit 7.4 foregår hovedparten afmetanoxidationen typisk i de øverste jordlag, hvor der både er tilstrækkelig ilt og metan. Forskellenekunne derfor være en indikation af, at der sker metanoxidation i komposten omkring datalogger A.Perioder med nedbør giver anledning til højere vandindhold i komposten, hvilket dog ret hurtigtstabiliseres igen. Generelt vurders vandindholdet i komposten som værende relativt højt. Dette kanmuligvis også være årsagen til, at prøvetagning fra de dybeste prober i de ti opsatte gasprobesæt ienkelte tilfælde ikke var mulig. Ved højt vandindhold er en stor del af kompostens pore-volumenvandfyldt, og gaspermeabiliteten nedsættes. Udover påvirkning af prøvetagning fra gasproberne, kan dettehave en negativ indvirkning på selve effektiviteten af biocoversystemet, idet redoxforholdene flyttes iretning af anaerobe forhold, og opstrømningen af rågas nedefra forringes. Dette medfører forringedeleveforhold for de metanotrofe bakterier.De kraftige fluktationer for datalogger B’s sensor i 70 cm’s dybde skyldes sandsynligvis, at kompostenhar sat sig. Sensoren er nedgravet i komposten lige over gasfordelingslaget, og hvis kompostenefterfølgende har sat sig i dette område, er det muligt, at sensoren ikke længere er helt omsluttet afkompost, men delvist sidder i gasfordelingslaget. Sensorens målinger af vandindholdet er mediespecifik, ogderfor vil ovenstående situation give forkerte målinger. De stabile temperaturmålinger fra sensorenunderstøtter i øvrigt, at den fungerer korrekt. For de tre sensorer, der er holdt op med at fungere i64