Alle børn har ret til inklusion - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012Linda ToftBachelor i specialpædagogik UCL270104 Alle børn har ret til inklusion 2011adfærd en smule i den rigtige retning. Til et teammøde foreslog jeg at undlade brugen af straf modeleverne (når nu personalet heller ikke havde en opfattelse af, at eleverne lærte noget af det). Jeg lodbl.a. Pia får medindflydelse på, hvad undervisningen skulle indebære, og jeg fik oplevelsen af, athun havde en større glæde ved at gå i skole. Denne lederstil bidrager bl.a. til Pias udvikling afværdier og personlighed, men hvorfor er det så vigtigt med denne ledelsesform?Ledelsesstil og den dobbelte dannelsesopgaveI folkelovens formålsparagraf ses et dobbelt dannelsesformål, idet eleverne både skal udvikle deresegen fantasi, erkendelse og muligheder, og samtidig forberedes til medansvar i et demokratisksamfund 32 . Der fokuseres både på den enkelte og på fællesskabet, hvilket kan beskrives somfolkeskolens dobbelte dannelsesformål. Til opfyldelsen af denne dannelsesopgave, vil jeg i detfølgende inddrage Friedrich Schleiermacher 33 . Han bruger begreberne hineinbilden og hinausbildentil beskrivelse af de to sider af dannelsesformålet. Han mener, at barnet både skal hineinbilden,hvilket vil sige at indvikle sig i samfundet, og samtidig udvikle sin egen selvstændige personlighed,som han kalder hinausbilden. Disse to pædagogiske hovedopgaver er relevante, da de kan overførestil det, der må siges at være læreres hovedopgave, nemlig at opfylde folkeskolens formålsparagraf.Udgangspunktet for Schleiermachers dannelsesteori er forholdet mellem den ældre og den yngregeneration. Den ældre generation vil den yngre noget, men spørgsmålet er hvad? Han beskriver topædagogiske muligheder. Den ene kalder Schleiermacher for Pædagogisk afmagt, hvor opdragelsenhar en lille betydning, fordi alt afhænger af barnets indre kraft. I forhold til lærerens ledelsesformkan det relateres til den laizzes faire leder, som er meget passiv i sit udtryk og indblanding. Her erudvikling og dannelse op til eleverne selv, og resultatet fra Kurt Lewins undersøgelse viser, at derhersker kaos i klassen, og eleverne er utilfredse og uenige 34 . Modsætningen hertil er Pædagogiskalmagt, hvor alt gennem opdragelse kan lade sig gøre, så længe man bruger de rigtige metoder. Denkan relateres til den autoritære leder, som dominerer og ikke tager hensyn til elevernesmedbestemmelse, men bestemmer helt fast hvad og hvordan tingene skal foregå. Eleverne ender hermed at blive enten aggressive eller udtrykke opgivende adfærd. Casen og Pias udfordrende adfærdafspejler også Lewins resultater, og denne ledelsesform er derfor ikke at foretrække. Hverken32 Folkeskolens formålsparagraf:http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20Maal%202009/Folkeskolens%20formaalsparagraf.aspx33 Von Oettingen i Skadkær pedersen 2001, s. 6434 Brodersen 2007, s. 225Side 18 af 41