Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012Maria Berg Sørensen 22.12.201130280208dog ikke nødvendigvis, at man generelt er marginaliseret (Mørck, 2006:27‐28). Socialmarginalisering kan altså siges at have med normalitetsopfattelsen at gøre, da man blandtandet kan blive marginaliseret ud fra, om man vurderes som socialt afvigende.Inspireret af Helle Schjellerup Nielsen bruger jeg i opgaven kun marginaliseringsbegrebet ift.det sociale liv og den sociale inklusion i skolen, hvorfor brugen af marginaliseringsbegrebetigennem opgaven skal forstås som social marginalisering (Nielsen, 2005 a :12).Jeg er herudover inspireret af Ivar Frønes, som anser en skoleklasse som det bedste sted atlære at begå sig socialt og at skabe relationer, og hermed undgå social marginalisering, fordieleverne oftest er jævnaldrende, og der derfor principielt er jævnbyrdighed og ligeværd idenne gruppe. En jævnaldergruppe vil dog oftest også indeholde ulige relationer og hierarkiskestrukturer, som gør, at alle alligevel ikke er ligeværdige (Nielsen, 2005 b :33‐35). Ofte vil elevernemlig klassificere og kategorisere hinanden indbyrdes for at strukturere deres verdener, fordiman, ifølge Frønes, i et fællesskab helst karakteriserer sig ved at være ens. Derfor kan elever,som falder uden for definitionen af det ens, eller med Ejrnæs’ ord udenfor den gældendenormalitetsopfattelse, risikere at blive socialt marginaliserede (Nielsen, 2005 b :38).Set i forbindelse med en overflyttet specialelev er der højst sandsynligt noget ved eleven, somtidligere er blevet vurderet som socialt afvigende, og derfor måske også vil blive det nu. Dettekan betyde, at eleven risikerer at blive socialt marginaliseret i jævnaldergruppen, hvor elevenjo, jævnfør Frønes, netop skal lære at begå sig socialt og skabe relationer. Dette kan altså bliveen ond cirkel for den socialt marginaliserede elev, fordi eleven så får svært ved at lære at skaberelationer til at komme ind i fællesskabet igen.Ift. opgavens inklusions‐ og eksklusionsbegreber må social marginalisering betegnes somovervejende ikke‐inkluderende, da der i højere grad sker en udstødelse end en gensidigtilpasning og åbning af fællesskabet. Herudover kan den marginaliserede tilstand medføre, ateleven ikke oplever sig som en betydningsfuld deltager, hvilket derfor også må betragtes someksklusion. Nogle elever vil dog muligvis ikke opleve sig som socialt ekskluderede, fordi de ersocialt marginaliserede, og til det kan man stille spørgsmålet, om det så er ok at havemarginaliserede elever i klassen? Da jeg, jævnfør Frønes, netop ser deltagelsen i blandt andetjævnaldergruppen i skolen som det bedste sted at lære at begå sig socialt, vil jeg bestemt sigenej til dette, da socialt marginaliserede elever dermed risikerer ikke at udvikle deres evner til atindgå i sociale relationer og fællesskaber, hvilket kan få betydning også udenfor skolen.Professionsbachelor 12