Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012Maria Berg Sørensen 22.12.2011302802085.3 Situeret læring, deltagerbaner, læringsbaner og transformation5.3.1 Denne opgaves praksisfællesskaberIft. afsnit 3.2’s definition af praksisfællesskaber må praksisfællesskaber generelt altid væreforskellige, da subjekters deltagelse og den fælles forståelse i forskellige praksisfællesskabermå siges aldrig at kunne være helt ens. Jævnfør følgende teorier af Jean Lave, Etienne Wenger,Kirsten Grønbæk Hansen og Ole Dreier kan specialskolen og folkeskolen dog siges i højere gradat være to forskellige praksisfællesskaber end fx to folkeskoler. Som konsekvens af, atspecialskolen i højere grad skal yde specialpædagogisk bistand, jævnfør definitionerne i afsnit3.2, vil der nemlig være tilskrevet forskellige betydninger til undervisningen og dermed væremere forskellige handlekontekster og læringsbaner i de to skoler, jævnfør følgende afsnit.Dette understøttes også af de helt praktiske forskelle i casen (bilag 1), da der i A’sspecialskoleklasse er langt færre elever og flere lærere/pædagoger pr. elev. Herudoverarbejdes der ofte meget individuelt både niveaumæssigt og rent fysisk.Hermed bliver følgende teorier altså meget relevante for at kunne undersøge, hvad der skermed specialelevernes læring og viden, når de flyttes imellem disse to praksisfællesskaber, samthvad det kan få af betydning for deres faglige inklusion.5.3.2 Situeret læringLaves og Wengers teori om situeret læring er oprindeligt udviklet for at vise, at læring ikke skalses som et produkt af undervisning, men at det foregår i alle praksisfællesskaber i heledagligdagen. Ifølge Kirsten Grønbæk Hansen kan teorien dog også bruges ift. skolen, da skolenogså er et praksisfællesskab (Hansen, 2000:207+222).Inspireret af Lave og Wenger er læring en proces indenfor et praksisfællesskab og knyttes tilbestemte former for social deltagelse i forskellige kontekster eller praksisfællesskaber, herafsitueret. Dermed ses læring ikke som noget, der foregår i en individuel bevidsthed menderimod i en deltagelsesramme, hvor det går ud på, at individet ændrer opfattelse og handlingi den pågældende situation, hvorfor læringen er forbundet med udviklingen af personligemuligheder for at deltage i praksis (Hanks, 2003:18‐19).Viden anses derfor som indlejret i kontekster, og dermed bliver den viden, som skabes i løbetaf en læreproces/aktivitet, ikke et stykke isoleret abstrakt viden, som det enkelte individ kanoverføre til og genanvende i senere sammenhænge, men må forstås ift. den specifikke sociale,kulturelle og historiske praksis, hvori den skabes, forhandles og gør sig gældende – læring ogviden er altså integreret i praksis (Hanks, 2003:18 og Lave & Wenger, 2003:33). Sat hårdt op vildet i praksis betyde, at en overflyttet elev ikke vil kunne overføre viden fra specialskolen tilfolkeskolen.Professionsbachelor 13