Vækstteamet for kreative erhverv · design ... - Erhvervsstyrelsen

udfordringer i og med, at de ofte er svagt kapitaliseret og har svært ved at stille sikkerhed for lån mv.Hertil kommer, at det kan være vanskeligt for investorer at vurdere de kommercielle muligheder i enkreativ idé, hvor det handler om at ramme den næste store forbrugertrend. Derfor er der i flere lande,bl.a. Canada, England, Frankrig og Tyskland, opbygget helt eller delvist offentligt finansierede fondemed særlig viden om kreative erhverv. Disse fonde investerer i forretningsudvikling med fokus på, atder skabes vækst og arbejdspladser, og i visse, men ikke alle ordninger, stilles der krav om privat medfinansiering.23Flere undersøgelser peger på, at kreative virksomheder ofte ikke er tilstrækkelig investeringsmodne,hvilket yderligere kan gøre det vanskeligt at tiltrække kapital. 24 Det kan skyldes, at der i virksomhederneer manglende vilje til at imødekomme investorkrav om ejerandele og bestyrelsesposter eller på andenmåde blive begrænset i sine kreative udfoldelsesmuligheder ved at blive påtvunget bestemte forretningsmæssigebeslutninger. Endvidere peger undersøgelser på, at hvis kreative virksomheder skal udvikle sigtil vækstvirksomheder, er det ofte en forudsætning, at der involveres bredere forretningsmæssigekompetencer i beslutningsprocessen. 25Generelt er mange virksomheder inden for de kreative brancher ikke egnede til ventureinvesteringer,fordi deres forretning ikke er skalérbar i det omfang, ventureinvestorerne kræver. Derfor er der behovfor at se på tilbud med andre typer af risikovillig kapital, som giver plads til de virksomheder, der ikkeer store nok, eller hvis forretningsmodel bygger på andet end skalérbarhed.En del af denne indsats bør løftes af det private marked, mens det offentlige kan bidrage ved at styrkeadgangen til finansiering af lovende iværksættere og virksomheder, f.eks. hvor der er markedsfejl ellerbehov for at demonstrere muligheden for et privatøkonomisk afkast, således at man kan skabe privatinvestorinteresse om et markedssegment. Det sker i dag f.eks. via Vækstfonden, som gennem enårrække har ydet lån og kautioner og foretaget egenkapitalinvesteringer i kreative erhverv. Endviderehar flere innovationsmiljøer, eksempelvis CAT Science, investeret i opstartsvirksomheder f.eks. indenfor computerspil.Der findes dog ikke danske fonde eller offentlige finansieringstilbud med risikovillig kapitaludelukkende målrettet brancher inden for de kreative erhverv, og der er dermed ikke opbygget særligeinvesteringskompetencer med fokus på de forretningsmodeller og vilkår, der er inden for forskelligekreative brancher.Også på europæisk plan er der iværksat forskellige tiltag på området, f.eks. igennem det eksisterenderammeprogram for Konkurrenceevne og Innovation (CIP), og det kommende rammeprogram for dekulturelle og kreative sektorer, Et Kreativt Europa. Vækstteamet vurderer, at der er et stort potentiale vedbedre at udnytte de muligheder, der er for at tiltrække EU-finansiering til de kreative erhverv iDanmark.23 Tiltrækning af kapital og optimering af afsætningsmuligheder for spilproduktion, 2011, Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.24 Oplevelsesindustrien – perspektiver for iværksætteri og venturekapital, Vækstfonden, 2007; Behovsanalyse: Kreative erhverv iDanmark 2011, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi; Tiltrækning af kapital og optimering af afsætningsmuligheder for spilproduktion,2011, Erhvervs- og vækstministeriet og kulturministeriet; Access to Finance for Creative Industry Businesses, 2011, Departmentfor Business, Innovation & Skills mfl..25 Oplevelsesindustrien – perspektiver for iværksætteri og venturekapital, Vækstfonden, 2007; Behovsanalyse: Kreative erhverv iDanmark 2011, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.41