Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

11Danske Bank-prognose: Stigende råvarepriser i 2011-2012Råvarernes supercycle er i gang og vil holdemange år endnu. Men selv om mangemetaller er steget væsentligt i pris de senesteto år, så er tilgængeligheden af demendnu ikke truende. Men det er anderledesfor føde og energi. Christin Tuxen, DanskeBanks råvareekspert, peger på fire scenarierfor udviklingen i energi- og fødevarepriseri år og 2012:• HovedscenarietEnergi- og fødevarepriser vil stige medhhv. 20 og 15 pct. frem mod udgangenaf 2012 fra de aktuelle niveauer. Bag denprognose ligger en antagelse om, at kriseni Mellemøsten ikke resulterer i, at flerestaters olieproduktion går i stå. Hvis mansåledes antager, at olieprisen bliver drevetaf først og fremmest efterspørgseleni et fortsættende globalt opsving, så menerChristin Tuxen, at den stigende efterspørgselover de nærmeste år i høj grad erafspejlet i prisen i dag. Derimod kan fødevareprisernegodt stige mere end de spåede15 pct., da situationen er så spændt, atblot få uheldige vejrsituationer vil kunneændre billedet.• Det gode scenarioDette scenario er godt set med forbrugerøjne,da det handler om faldende priser.Energipriserne falder med i alt 12 pct.frem til udgangen af 2012, idet OPEC reagererpå de nuværende priser og øgerproduktionen markant, muligvis medhjælp fra Irak, for at komme i nærhedenaf det prisinterval på 70-90 USD/tønde,som OPEC tidligere har angivet som målet.Fødevarepriserne falder i dette scenariomed 24 pct. i prognoseperiodensom følge af lovende teknologiske fremskridtog øget beplantning, som øger kapaciteten.Klimaforandringer gør, at tidligereikke fertile områder kan bruges tillandbrug.• Det dårlige scenarioI dette scenario er OPEC langsom til atreagere og oliepriserne fortsætter med atstige – 24 pct. i alt frem mod ultimo 2012.Samtidig betyder La Nina-effekten (merenedbør i Australien, Sydøstasien, Oceanien;tørke i dele af Sydamerika og USA),at landbrugsproduktionen bliver yderligereforstyrret og medfører prisstigningerpå fødevarer – ligeledes på op mod 24pct. frem til ultimo 2012. Et scenario ikkelangt fra hovedscenariet.• Det endnu dårligere scenarioScenariet udspiller sig som et resultat afstigende efterspørgsel fra udviklingsøkonomiernesom supercyklen forudsiger ikombination med yderligere restriktionerpå olieboringer uden for OPEC og enlille/forsinket reaktion fra OPEC på priserne.Resultatet bliver prisstigninger påop til godt 30 pct. i måneden. Dette scenarioforudsætter også at de store energislugereikke ændrer nævneværdigt i deresenergipolitik. Brent-olie kan slutte tætpå 140 USD/tønde ultimo 2012. Og hvadangår fødevarepriserne, så vil ufavorablevejrbetingelser og forstyrrende handelsrestriktionerkunne presse fødevarepriserneop med knap 50 pct. frem mod udgangenaf 2012.Råvarepriser og inflationStigende råvarepriser forplanter sig til økonomien,og det giver naturligt en vis bekymringover inflationen, hvis dårligdommefra 70’erne de udviklede lande ellers sålykkeligt havde fortrængt. Samtidig har vijo også renter så lave, at de forekommer dybtuansvarlige i henhold til historiske erfaringerog klassisk økonomisk teori. Men hvorstor er risikoen egentlig for en løbsk inflation?”Råvarepriserne er endnu ikke steget tilet niveau, hvor de udgør en inflationsrisiko.Men det er klart, at det har en indflydelsepå den økonomiske vækst, når olie- ogråvarepriserne stiger. Ser vi på de udvikledelande, så har de stadig en vækst undernormalen, og ledigheden er høj. Det betyder,at selv om samfundet oplever stigendepriser på flere ting, så er der ikke et pres fralønmodtagerne om kompenserende lønstigninger.Den vækstmæssige effekt er værrei udviklingsøkonomierne, hvor indkomstniveaueter betydeligt lavere, og råvareprisstigningervejer forholdsvist tungt,” sigerSigne Roed-Frederiksen, senior økonom iDanske Markets Research.Hvad betyder råvarernes supercycle for inflationen?”Ifølge vore råvareanalytikere vil prisstigningernei de kommende år ikke være såvoldsomme, at de i sig selv giver anledningtil høj inflation, men det er klart, at renterneikke kan blive på det her niveau. Aktuelter det ikke råvarernes supercycle, dergiver anledning til bekymring. Det er risikoenfor, at uroen i Mellemøsten udviklersig til en situation med et oliechok medprisstigninger til omkring 140-150 USD/tønde som i 2008 eller endnu højere. Det erikke inflationen, bekymringen går på i denforbindelse, men den effekt, det vil få påverdensøkonomien. Hvordan inflationenvil blive påvirket i den sammenhæng afhængeraf, hvor længe oliepriserne bliverpå et så højt niveau. Hvis det er i lang tid,kan man få de afledte effekter, men dertilkan man så sige, at det er en ”fordel” at derer så meget ledig arbejdskraft, at risikoenfor stigende lønpres er begrænset.”Nogle taler om risikoen for stagflation – dvs.både lavvækst/recession og høj inflation,mens andre taler om risikoen for deflation.”Længevarende stagflation tror jeg er urealistiskat tale om på dette tidspunkt, netopfordi ledigheden er så høj. Hvad angår deflation,så kan man ikke afvise, at verdensøkonomienbliver sendt så hårdt til tællingaf et olieprischok, at vi får en situation somi 2008, men den lammende finanskrise vihavde dengang, forværrede jo i meget højgrad billedet. Hvis vi skal opsummere detaktuelle billede, så er den helt store trusselfra råvareprisstigninger i dag den vækstmæssige,men det kræver altså at olieprisenskal ligge på et meget højt niveau i noglemåneder, og det vil kun ske som følge afspecifikke begivenheder i Mellemøsten.Det værst tænkelige scenario vil være megethøje oliepriser i en periode, som bådesvækker væksten, sender aktiemarkedetned og giver negative formueeffekter og førertil stigende renter. Det er altså først ogfremmest en event-risiko, vi står overfor,”slutter Signe Roed-Frederiksen.