Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

31I find death unacceptableRay Kurzweil, videnskabsmand, som håber den videnskabelige og teknologiskeudvikling en dag gør det muligt for ham at genskabe sin afdøde far.enkelt er, at teknologiske fremskridt ikkeforegår på lineær vis, men følger en eksponentieludvikling. Altså forenklet sagt enudvikling ikke som 1, 2, 3, 4... men snareresom 1, 2, 4, 8... Præsenteret i en graf lignerdet en ishockeystav – den starter fladt ud inogle år, og så kommer der en kraftig stigning,som ofte misforståes som et underliggendegennembrud, men blot er en fortsættelseaf den eksponentielle udvikling.Det er en sammenhæng, som i høj gradkendes fra informationsteknologiens verden.Computerkraft og internettets hastighedfordobles for hvert år. Den eksponentiellesammenhæng fra computerverdenenpåvirker naturligvis også andre områderend informationsteknologien i sig selv, oggiver mulighed for enorme fremskridt i eksempelvisbiologi, pharma og genetik.Tag The Human Genome Project. I 1990havde forskerne kun beskrevet 1/10.000 afI-robot © 2004 twentieth century foxdet humane genom på et år. Men så satte desig et mål om at kunne beskrive det 100 pct.på 15 år. Efter syv år var kun 1 pct. beskrevet.Men det var ikke, fordi projektet ikkevar på sporet, for det var det. Fremskridteneblev nemlig fordoblet for hvert år, og detbetød, at når forskerne havde nået 1 pct., såvar de faktisk kun syv år fra målet. Og detblev nået i 2003.Vi tænker lineærtKurzweil påpeger, at det er en integreretdel af vores natur at tænke lineært, og derforer vores prognoser for teknologisk og videnskabeligforskning ofte helt ved sidenaf. Eksempelvis på energiområdet, hvorKurzweil spår, at solenergi er fremtiden –vi har 10.000 gange mere sollys, end vi harbrug for, hvis vi taler om det globale energiforbrug.Han mener, at vi kun er få år fra, at solenergier økonomisk konkurrencedygtigmed fossile brændstoffer. Nanoteknologienvil kunne levere materialer til solpaneler,som er langt mere effektive, og i den stadigtmere trådløse verden vil det snart blivemuligt at overføre energi uden kabler. Ellerenergien kan lagres med brug af nanogenereredebrændselsceller.”Du kan f.eks. skabe brint eller brintbaseredebrændstoffer fra energien produceretaf solpaneler og derefter bruge det til at lavebrændsel for brændselsceller. Der er alleredenanofremstillede brændselsceller, mikroskopiskei størrelse, som kan opskalerestil at lagre enorme mængder af energi,” sagdeKurzweil allerede i 2008.Om 20 år vil vi teoretisk set kunne dækkeJordens energibehov udelukkende medsolenergi, påstår Kurzweil i sine 70 årlige30.000 dollars/stk foredrag i dag, selv nårman tager højde for, at energibehovet samtidigøges.Kurzweil får ikke kritik for sine teorierom, at den teknologiske udvikling i mangesammenhænge er eksponentiel. Der erheller ikke så meget at sige til det, når observationerneaf fænomenet er så rigelige.Der, hvor han får kritik, er, når han begynderat snakke om Singularitet og udødelighed.Når computerne bliverklogere end osComputernes regnekraft vokser voldsomt,det ved vi alle. Lige nu er menneskehjernerstadig bedre til mange ting end computerne,f.eks. kreative ting – den computer erendnu ikke skabt, som kan skrive en roman.Ganske vist arbejder hjernen langsommereend computere, men den har 100.000 mia.interneurale forbindelser og kan derfor levere20 petaflops, mens de hurtigste supercomputerekun kan levere 2 petaflops. Mencomputerne er godt på vej til at indhenteos. Computerkraften fordobles hvert år, ogcomputerne lærer at gøre flere ting, når deer parallelt forbundne (som Watson).I mellemtiden er forskerne godt på vejtil at finde ud af, hvordan hjernen fungerer.Kurzweil tror, at vi indenfor to årtiervil være i stand til at lave ”reverse engineering”af hjernen, dvs. i realiteten lave enkopi af hjernen og dens funktionalitet. I2029 vil en computer nå en intelligens svarendetil et menneske eller så tæt på, at manikke kan kende forskel.Singularitet er et begreb, som kendes fraastrofysikken, og beskriver øjeblikket ligefør Big Bang eller inde i et sort hul, hvorde fysiske love vi kender og kan observereikke gælder. Kurzweils tese er, at vi omkring2045 vil nå en Singularitet i den teknologiskeudvikling – en tilstand, hvor denteknologiske udvikling går så hurtigt, at viikke kan forudsige den. Computerne vilvære væsentligt mere intelligente end os,og det er problematisk, fordi de så selv vilsørge for at gøre sig selv endnu mere intelligente.Og det vil ske med en voldsomt accelererendehastighed. En supercomputer villynhurtigt kunne gøre sig selv endnu klogere,fordi den kan trække på enorme mængderaf data og andre computere.Når det sker, så vil menneskeheden – voreskroppe, vores sind, vores civilisation –blive fuldstændigt og irreversibelt forandret,mener Kurzweil. Det bliver enden påden menneskelige civilisation, som vi kenderden. For at kunne hamle op med computernebliver vi ganske enkelt nødt til attage den tids teknologiske kunnen til os, ellerrettere sagt, ind i os.