Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

5Forstyrrelser i globalforsyningskædeMen selv om det lykkes at få atomkraftværketunder kontrol, så har naturkatastrofen iJapan en vis indflydelse på den globale forsyningskæde.Japan er verdens tredjestørstenation inden for fremstillingsindustrienog en nøgleproducent inden for en rækkeindustrier, inklusiv biler, byggeudstyrog elektronik. Et stort antal sektorer fra industriellesystemer til mobiltelefoner byggerpå elektroniske goder, som indeholderjapanske komponenter som flash memory(30 pct. af verdensmarkedet), D-Ram memory(15 pct.), microcontrollers og dele til LCDTV - og selv konkurrenter til Toyota somf.eks. Ford får vigtige reservedele fra Japan.Mange multinationale selskaber er bekymredeover udsigterne – og ikke mindst,at situationen er så usikker og svært gennemskuelig.Umiddelbart siger teorien ellersat i et frit marked, så er der altid masseraf alternative forsyningsmuligheder,eller også vil de hurtigt opstå. Men virkelighedener en anden. Hård konkurrence medstor fokus på at nedbringe omkostningernehar tvunget virksomheder til at strømlinederes forretninger i en sådan grad, at hvisnoget går galt i et enkelt led af den komplekse,multinationale forsyningskæde, så kanhele systemet bryde sammen. Desuden såer det ofte sådan, at virksomheder strømlinerderes drift på meget ens måder, og detøger problemet med flaskehalse og sårbarhed.Strategier, som ser rationelle ud for individuellefremstillingsvirksomheder kanmed andre ord skabe en stor makroøkonomisksårbarhed.Financial Times sammenlignede for nyligdet internationale erhvervsliv med det,der førte til finanskrisen. Det var ikke subprimelånenei sig selv, der sendte det globalefinanssystem tæt på ragnarok; det dervirkelig skabte balladen, var at banker, finanshuse,pensionsfonde og investeringsselskaberm.v. i så høj grad var bundetsammen med hinanden via et uigennemskueligt,komplekst system af låneaftaler ogderivater, som gjorde, at hvis en eller få afbrikkerne væltede, så skabte det en voldsomdominoeffekt.Som eksempel på den globale forsyningskædessårbarhed kan nævnes, at produktionslinjernepå europæiske bilfabrikker foret par år siden gik i stå i en periode, da dervar problemer på en asiatisk fabrik, som varden eneste kilde for tråd til sikkerhedsseler.Forsikringsselskabet Zürich har kortlagtmere end 1000 eksempler fra de seneste femår på virksomheder, som i stilhed har lidt underforstyrrelser hos en leverandør af en kritiskkomponent eller i et vigtigt transportled.I 2010 offentliggjorde The Business ContinuityInstitute en undersøgelse af virksomheder,som afslørede, at ¾ af dem havdeoplevet forstyrrelser i deres forsyningskæderinden for de seneste 12 mdr. som følgeaf uventede overraskelser lige fra speciellevejrsituationer til sundhedsanliggender ogjordskælv. En fjerdedel af de adspurgte sagde,at problemerne blev værre. Ikke overraskende.Mange virksomheder har i detstærkt konkurrenceprægede globale markedi de senere år implementeret omkostningsbesparendestrategier for at fastholdeprofitmarginer, og det indebærer just-in-timelevering af kritiske komponenter og ressourcer.Men det, der i første omgang harværet en gevinst, er altså ved at udvikle sigtil driftsmæssige svagheder. World EconomicForum advarede for nylig om, at mangeaf disse sårbarheder i vigtige forsyningskæderikke er forstået godt nok og ikke bliverimødegået tilstrækkeligt af virksomhedermed diversificering af deres forsyningskæder.Atomkraftens fremtidKrisen i Japan har også fået nogle til at spå,at dette er begyndelsen til enden for atomkraften.Der er ingen tvivl om, at atomkrafthar fået en dårlig klang i folks ører, ogdet har politikerne reageret på i flere lande.Men atomkraft udgør i dag en essentieldel af verdens energiforsyning (ca. 15 pct.),og den kan ganske enkelt ikke undværes imange år frem, især ikke i betragtning afproblemet med klodens voksende energibehovog svindende oliereserver, for ikke attale om den tiltagende globale opvarmning,som ville have været endnu værre udenatomkraften.Krisen i Japan er startskuddet til øgetudvikling af alternative energikilder, menindtil afgørende teknologiske gennembruder set, så er atomkraften uundværlig. Ikkemindst for Kina, der udover det eksploderendeenergibehov også af hensyn til befolkningenssundhedstilstand er tvunget tilat bygge atomkraftværker. 27 er under opførelseog yderligere 50 er planlagt. Også USAhar efter en pause siden Three Mile Islandnu planer om 25 værker.I dag er der 442 kraftværker i verden og62 nye er under opførelse. Alene i dette årtiventes i alt 150 yderligere atomkraftværker,og flere ventes i næste årti. Når støvet harlagt sig efter Japan-krisen, vil atomkraftenefter al sandsynlighed fortsætte den renæssance,der lå i kortene før ulykken.En (fejl)kalkuleret risiko?Fukushima er ikke det eneste atomkraftværk, der er i bygget i områder med stor risiko forjordskælv. Ifølge Wall Street Journal (WSJ) er der 48 atomkraftværker i områder med moderatseismisk aktivitet som minimum. 14 findes i højrisikoområder, og heraf er de 10 indenfor en mile fra kystlinjen, hvorved en tsunami også er en risiko . 10 af atomkraftværkerne ihøjrisikoområder findes i Japan og Taiwan, to øer med meget begrænsede naturlige ressourcer,mens USA har to ( ved den californiske kyst), og Armenien og Slovenien et enkelt hver.Ifølge den nukleare industri er atomkraftværkerne i risikozonerne rundt omkring bygget til atkunne modstå de værst tænkelige jordskælv i netop det område. Men videnskaben har fleregange undervurderet styrken af potentielle jordskælv. I 2007 blev verdens største atomkraftværk,japanske Kashiwazaki-Kariwa, beskadiget efter et jordskælv, der var langt kraftigereend værkets konstruktører havde forventet. Og Fukushima-værket var designet til at kunnemodstå et jordskælv på 8 på Richterskalaen. Det klarede et jordskælv på 9,0 – 10 gange såkraftigt – men ikke tsunamien, der ødelagde nødstrømforsyningerne til kølesystemerne.Men det er ikke kun jordskælv, som eksperterne har en tendens til at undervurdere. Det gælderogså risikoen for andre begivenheder. Næppe nogen atomekspert forestillede sig i sin tidulykker á la Tjernobyl eller Three Mile Island kunne ske, men de skete. Ligesom det svenskeForsmark atomkraftværk i 2006 var ved at udvikle sig til en katastrofe pga. et strømsvigt ogefterfølgende svigt i to af fire nødgeneratorer. Og så er der nok en del faretruende hændelserrundt om, som offentligheden ikke har hørt om...Vindens vej var ikke grønI kølvandet på oliekrisen i 1973 valgteDanmark at give statsstøtte til vindenergi,men man fastholdt fossilebrændstoffer, en løsning, der lå lige formed landets olie i Nordsøen. Frankrigvalgte atomkraften og får i dag 75 pct.af sin elforsyning herfra. Danmark har,trods vindmøllerne, en af Europas højesteCO 2 -udledninger, mens Frankrig harden laveste af alle OECD-lande.