8Globalt p<strong>er</strong>spektivpris<strong>er</strong>ne holdes fast) for i det mindste på detpunkt at stille folket tilfreds. Men forbrugetstig<strong>er</strong> voldsomt. Olieforbruget i landene omkringGolfen <strong>er</strong> steget fra 4,8 mio. tønd<strong>er</strong> dagligttil 7,8 mio. tønd<strong>er</strong> dagligt i 2010. Det vej<strong>er</strong>tungt i et globalt regnskab, hvor res<strong>er</strong>vekapacitetensnart <strong>er</strong> væk. Og det <strong>er</strong> <strong>og</strong>så dyrtfor landene. Sidste år løb en<strong>er</strong>gisubsidi<strong>er</strong>nei Nordafrika <strong>og</strong> Mellemøsten op i 150 mia.USD. I år <strong>er</strong> en<strong>er</strong>gipris<strong>er</strong>ne næsten dobbelt såhøje, <strong>og</strong> d<strong>er</strong>med løb<strong>er</strong> de samlede en<strong>er</strong>gisubsidi<strong>er</strong>op i 7,5 pct. af regionens BNP. Kun Qatar<strong>og</strong> Iran har foreløbig turdet imødegå detmed stigende regionale brændstofpris<strong>er</strong>.Men gav<strong>er</strong>egnen begræns<strong>er</strong> sig ikke kuntil en<strong>er</strong>gi. D<strong>er</strong> bruges mange andre tricksfor at dæmpe befolkningens oprørstrang.Mubarak havde all<strong>er</strong>ede lovet befolkningenat brød skulle fastlåses på en lav pris, selvom hvedepris<strong>er</strong>ne fortsatte med at stige. Dethar de gjort <strong>og</strong> subsidi<strong>er</strong>ne kost<strong>er</strong> nu ov<strong>er</strong>2 mia. USD årligt. I Saudi Arabien lovedekongen for nylig en stimulanspakke på 36mia. USD til bl.a. bolig<strong>er</strong>, ledighedsund<strong>er</strong>støttelse<strong>og</strong> andre sociale ydels<strong>er</strong> samt massivelønstigning<strong>er</strong> til offentligt ansatte – detsidste <strong>er</strong> brugt i vidt omfang i fl<strong>er</strong>e lande.Decid<strong>er</strong>ede pengegav<strong>er</strong>, lav<strong>er</strong>e fødevareafgift<strong>er</strong>,gratis mad i 14 mdr. (Kuwait), infrastrukturprojekt<strong>er</strong>,100 mio. USD til famili<strong>er</strong>ramt af høje fødevarepris<strong>er</strong> (Bahrain) osv.<strong>er</strong> blandt de andre tiltag.Mange scenari<strong>er</strong>D<strong>er</strong> <strong>er</strong> mange scenari<strong>er</strong>, man kan forestillesig. Men foreløbig synes i hv<strong>er</strong>t fald endemokratisk udvikling på vej i Egypten, <strong>og</strong>det har all<strong>er</strong>ede en betydelig effekt på oprørstrangeni andre arabiske lande, hvorEgypten kan gå hen <strong>og</strong> blive en rollemodel,som landet historisk set <strong>og</strong>så har været påmange punkt<strong>er</strong>.At Egypten følg<strong>er</strong> den demokratiske vej,<strong>er</strong> d<strong>og</strong> ikke ensbetydende med succes. HvisMubaraks afløs<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> en svag, ustabil s<strong>er</strong>ieaf reg<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, som ikke kan genoprette ordenell<strong>er</strong> lev<strong>er</strong>e gennemgribende sociale <strong>og</strong>økonomiske reform<strong>er</strong>, så vil den demokratiskevej med tiden kunne miste troværdighed<strong>og</strong> b<strong>er</strong>ettigelse i befolkningens øjne, <strong>og</strong> enand<strong>er</strong>ledes, langt m<strong>er</strong>e radikal revolutionærbevægelse vil kunne opstå. Det gæld<strong>er</strong> forEgypten, <strong>og</strong> det gæld<strong>er</strong> for de andre lande,hvis d<strong>er</strong> gennemtvinges regimeskift<strong>er</strong>. Vejentil demokrati har aldrig været nem <strong>og</strong> hurtig.Alt imens v<strong>er</strong>dens øje med spænding følg<strong>er</strong>Mellemøsten - <strong>og</strong> i særdeleshed Libyen,hvor Nato-styrk<strong>er</strong>nes militære indgribenbestemt ikke har tingene mindre komplic<strong>er</strong>ede- så voks<strong>er</strong> den globale olieeft<strong>er</strong>spørgseli takt med den en<strong>er</strong>gislugende vækstisær i de asiatiske udviklingsøkonomi<strong>er</strong>,<strong>og</strong> det <strong>er</strong> værd at bemærke, at olieprisen førballaden i Egypten all<strong>er</strong>ede var omkring100 USD pr. tønde. Og det på et tidspunkt,hvor d<strong>er</strong> var en vis vækstafdæmpning i Asiensom følge af bekæmpelsen på at tøjle deinflationære tendens<strong>er</strong>, <strong>og</strong> de rige landeikke kør<strong>er</strong> på nær fuld kapacitet endnu.Kendsg<strong>er</strong>ningen <strong>er</strong>, at vi har en situation,hvor OPEC’s res<strong>er</strong>vekapacitet hurtigt kanblive brugt op – om ikke af yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e balladei de solrige oliestat<strong>er</strong>, så sandsynligvisi løbet af få år. Og hvis OPEC ikke læng<strong>er</strong>ekan påvirke olieprisen ved at skrue op<strong>og</strong> ned for han<strong>er</strong>ne, så vil oliepris<strong>er</strong>ne blivelangt m<strong>er</strong>e volatile.Konklusion? Alt tyd<strong>er</strong> på, at vi står ov<strong>er</strong>for en lang p<strong>er</strong>iode med uro i Mellemøsten<strong>og</strong> høje, måske meget høje oliepris<strong>er</strong>.Det globale opsving? En tommelfing<strong>er</strong>regelsig<strong>er</strong>, at for hv<strong>er</strong> 10 pct. olieprisen stig<strong>er</strong>,kost<strong>er</strong> det en kvart pct. på den globalevækst. Det <strong>er</strong> d<strong>og</strong> en lige lovlig grov forenkling,da sammenhængen ikke <strong>er</strong> lineær.Jo høj<strong>er</strong>e olieprisen komm<strong>er</strong> op, destostørre bliv<strong>er</strong> effekten. Økonom<strong>er</strong>ne i <strong>Danske</strong>Markets Research men<strong>er</strong>, at det får alvorligekonsekvens<strong>er</strong> for opsvinget, hvis vifår en oliepris i fl<strong>er</strong>e måned<strong>er</strong> på 140-150USD (prisen nåede i februar op på 120 USD).Ov<strong>er</strong> 175 USD har vi en global recession.USA’s egen Peak Oil var i 19711974: Henry Kissing<strong>er</strong>, USA’s udenrigsminist<strong>er</strong>,offentliggør planen om at gøre USAuafhængig af en<strong>er</strong>giimport. I 2006 gjordepræsident Bush det samme.Strategiske oli<strong>er</strong>es<strong>er</strong>v<strong>er</strong>USA727 mio. tønd<strong>er</strong>Japan320 mio. tønd<strong>er</strong>Europa420 mio. tønd<strong>er</strong>Husk<strong>er</strong> du…?Den 6. oktob<strong>er</strong> 1973 på jød<strong>er</strong>nes helligdag, YomKippur, foret<strong>og</strong> Egypten <strong>og</strong> Syrien et ov<strong>er</strong>raskelsesangrebpå Israel. En våbenhvile blev indgået24. oktob<strong>er</strong>, men en oliekrise var sat i gang. Dearabiske lande var sure på den vestlige v<strong>er</strong>den,fordi de som regel støttede Israel, <strong>og</strong> desudenvar arab<strong>er</strong>ne ved at finde ud af, hvor stor en magtde havde ved at sidde på v<strong>er</strong>dens største oli<strong>er</strong>es<strong>er</strong>v<strong>er</strong>.Olieprisen steg fra 3 til 11,65 USD pr.tønde i decemb<strong>er</strong> 1973.Holland var de første til at indføre bilfrie søndage,<strong>og</strong> Tyskland <strong>og</strong> Danmark fulgte hurtigt eft<strong>er</strong>. Inationale annoncekampagn<strong>er</strong> blev folk opfordrettil at rejse med t<strong>og</strong> frem for bil <strong>og</strong> fly. Men mangelenpå brændstof blev <strong>og</strong>så hurtigt så stor, atmange afgange på t<strong>og</strong>, færg<strong>er</strong> <strong>og</strong> fly måtte aflyses.Elektricitets blackout var hyppige mangested<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> blev opfordret til brusebad frem forkarbad, omtanke ved opvask, tætning af boligen imure <strong>og</strong> vindu<strong>er</strong>, opvarmning <strong>og</strong> belysning af kunen mindre del af boligen, mørklagte butikk<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>lukketid osv. Normalt kan man altid tale omvejret, fodbold <strong>og</strong> uduelige politik<strong>er</strong>e, men domin<strong>er</strong>endeemn<strong>er</strong> i denne tid var oliekrisen <strong>og</strong> kreativemåd<strong>er</strong> at spare en<strong>er</strong>gi på.Rent økonomisk var det et voldsomt chok for d<strong>er</strong>ige lande, som havde vænnet sig til vækst <strong>og</strong>velstand op gennem de glade 60’<strong>er</strong>e. En firdoblingaf olieprisen gjorde ondt i hele økonomien,ikke mindst på forbrug<strong>er</strong>ne, som måtte kraftigtskære ned på andre ting. En recession blev resultatetmed en voldsom stigning i ledigheden defleste sted<strong>er</strong>.Og centralbank<strong>er</strong>ne gjorde ikke det hele bedre.De valgte en ekspansiv pengepolitik for at stimul<strong>er</strong>eøkonomien – inflationen var en faktor,d<strong>er</strong> kom i anden række dengang. Da mange landesamtidig havde indført ov<strong>er</strong>enskomst<strong>er</strong>, som sikredelønmodtag<strong>er</strong>ne kompensation for prisstigning<strong>er</strong>via lønstigning<strong>er</strong> <strong>og</strong> oliekrisen i sig selvvar et gigantisk prischok til økonomien, så vard<strong>er</strong> sat en ond cirkel i gang, som førte til stagflation.Stigende inflation <strong>og</strong> faldende produktion.For Danmarks vedkommende var oliekrisen etsærligt stort chok, da dansk<strong>er</strong>ne var blevet ligelovlig løsslupne i d<strong>er</strong>es forbrug <strong>og</strong> gældssætning,<strong>og</strong> desuden delte en uheldig v<strong>er</strong>densrekord sammenmed Japan, som var at 99 pct. af landetsen<strong>er</strong>gi blev import<strong>er</strong>et.Oliekrisen betød naturligvis, at mange landeov<strong>er</strong>vejede d<strong>er</strong>es fremtidige en<strong>er</strong>gipolitik for atundgå lignende situation<strong>er</strong> i fremtiden. Norgevar eksempelvis begyndt at bore eft<strong>er</strong> olie iNordsøen i 1971 <strong>og</strong> intensiv<strong>er</strong>ede nu jagten,<strong>og</strong> Danmark gik <strong>og</strong>så i gang, mens en vestjyskvindmøllevirksomhed ved navn Vestas så et potentiale.Andre rene en<strong>er</strong>gikild<strong>er</strong> som vandkraftblev <strong>og</strong>så intensiv<strong>er</strong>et, bl.a. i Norge <strong>og</strong> Sv<strong>er</strong>ige.Danmark stemte nej til atomkraft i 1975, mensvensk<strong>er</strong>ne <strong>og</strong> finn<strong>er</strong>ne gik den modsatte vej.I dag <strong>er</strong> de nordiske lande blandt de mest en<strong>er</strong>gieffektivei Europa, Danmark <strong>og</strong> Norge <strong>er</strong> selvforsynendemed en<strong>er</strong>gi, mens Finland <strong>og</strong> Sv<strong>er</strong>igeimport<strong>er</strong><strong>er</strong> hhv. 55 <strong>og</strong> 40 pct. af d<strong>er</strong>es en<strong>er</strong>gi.
Aktivallok<strong>er</strong>ing9Risikoen <strong>er</strong> steget,har du taget højde for det?Risikoen for at tage fejl i vurd<strong>er</strong>ingen af fremtiden <strong>er</strong> blevet større.Set fra en investors synspunkt <strong>er</strong> usikk<strong>er</strong>hedensteget i de seneste måned<strong>er</strong>. Vi har stadiggældskrisen i Euroland; et opsving d<strong>er</strong>foreløbig ikke skab<strong>er</strong> mange jobs i Vesten,især USA; historisk høj statsgæld i mangeudviklede lande; trykkede boligmarked<strong>er</strong>;en sup<strong>er</strong>cyklus i råvar<strong>er</strong>; aldrende befolkning<strong>er</strong>;stigende rent<strong>er</strong>; aktiemarked<strong>er</strong>,d<strong>er</strong> tang<strong>er</strong><strong>er</strong> førkrise-rekord<strong>er</strong>ne; skrøbeligebanksektor<strong>er</strong> osv. – men som om det ikkevar nok, så <strong>er</strong> uroen i Mellemøsten <strong>og</strong> Japan’sjordskælv <strong>og</strong> forurening fra et atomkraftværkkommet til siden World EconomicForum forud for det årlige topmøde iDavos i januar advarede om, at v<strong>er</strong>densøkonomienikke kan tåle fl<strong>er</strong>e chok lige nu.Går det globale opsving i stå nu?Som udgangspunkt <strong>er</strong> det globale opsvingbedre fund<strong>er</strong>et end ved årets start, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> enrække positive, selvforstærkende faktor<strong>er</strong>rundt omkring. Som udgangspunkt tror viikke, at situationen i Mellemøsten ell<strong>er</strong> kriseni Japan vil sende v<strong>er</strong>densøkonomien udi en ny nedtur. D<strong>er</strong>til tror vi, at momentumi opsvinget <strong>er</strong> for kraftigt lige nu. Men vi <strong>er</strong>kend<strong>er</strong><strong>og</strong>så altid, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en risiko for, atvi tag<strong>er</strong> fejl – <strong>og</strong> den risiko <strong>er</strong> steget med deseneste begivenhed<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> chefstrateg And<strong>er</strong>sNellemose.Hvis vi s<strong>er</strong> på krisen i Mellemøsten <strong>og</strong> sammenlign<strong>er</strong>med 1973 olieembargoen, så vardet en krise, d<strong>er</strong> blev løst hen ad vejen i kraftaf især USA’s diplomatiske forhandling<strong>er</strong>med oliestat<strong>er</strong>ne. Men situationen dennegang <strong>er</strong> jo helt and<strong>er</strong>ledes med det, d<strong>er</strong> lign<strong>er</strong>spir<strong>er</strong>ne til en demokratisk udvikling ihele regionen <strong>og</strong> kan næppe løses med vestligindblanding…Ja, den <strong>er</strong> helt and<strong>er</strong>ledes. Vesten kan hjælpepå n<strong>og</strong>le punkt<strong>er</strong>. Lige nu <strong>er</strong> det den militæreindgriben i Libyen, d<strong>er</strong> tiltrækk<strong>er</strong>sig størst opmærksomhed. Men man kan<strong>og</strong>så forestille sig fl<strong>er</strong>e hjælpeaktion<strong>er</strong> <strong>og</strong>en form for økonomisk <strong>og</strong> rådgivningsmæssigstøtte til Egypten. Men man <strong>er</strong> naturligvisi vildrede med, hvordan man skal håndt<strong>er</strong>esituationen i de øvrige lande, hvor d<strong>er</strong><strong>er</strong> spirende oprør mod regim<strong>er</strong>, som man imange år haft et tæt samarbejde med. Enanden ting <strong>er</strong> <strong>og</strong>så, at v<strong>er</strong>dens magtbalancehar ændret sig. Hvor det før i tiden varnaturligt, at USA t<strong>og</strong> led<strong>er</strong>rollen på sig i int<strong>er</strong>nationaltspændte situation<strong>er</strong>, så <strong>er</strong> d<strong>er</strong>kommet andre store økonomi<strong>er</strong> på banensom Kina <strong>og</strong> Indien, som har d<strong>er</strong>es egne int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>,<strong>og</strong> det gør spillet m<strong>er</strong>e komplic<strong>er</strong>et.Desuden kan man sige, at både USA <strong>og</strong>Europa måske <strong>er</strong> hæmmede i d<strong>er</strong>es råd<strong>er</strong>umsom følge af historisk høj statsgæld <strong>og</strong>et all<strong>er</strong>ede årelangt militært engagement iAfghanistan.Hvad skal investor gøre i den aktuelle situation?Vi tror ikke umiddelbart, at olieprisen ryg<strong>er</strong>så højt op, at den kvæl<strong>er</strong> opsvinget,men det kan ikke udelukkes, at vi tag<strong>er</strong>fejl. I øjeblikket <strong>er</strong> udviklingen behæftetmed så stor usikk<strong>er</strong>hed, at vi råd<strong>er</strong> investor<strong>er</strong>netil at ov<strong>er</strong>veje d<strong>er</strong>es aktiebeholdning,indtil vi har et m<strong>er</strong>e gennemskueligtbillede. Husk at vores økonom<strong>er</strong> <strong>og</strong> analytik<strong>er</strong>eikke kend<strong>er</strong> fremtiden, <strong>og</strong> d<strong>er</strong>for kanvi ændre vores holdning<strong>er</strong>, når vi får nyedata ell<strong>er</strong> situationen ændr<strong>er</strong> sig afgørende.Vores kompetenc<strong>er</strong> består i at vurd<strong>er</strong>eud fra de data vi har, <strong>og</strong> det risiko-/gevinstbilledevi s<strong>er</strong>. Men det <strong>er</strong> <strong>og</strong>så vigtigt, at dusom investor vend<strong>er</strong> blikket indad <strong>og</strong> spørg<strong>er</strong>dig selv, om de seneste begivenhed<strong>er</strong>har ændret din risikoprofil. Måske har dufør foretaget dine invest<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> ud fra det,vi kald<strong>er</strong> en neutral risikoprofil, men <strong>er</strong> num<strong>er</strong>e defin<strong>er</strong>et af et ønske om mindre risiko.Men risiko <strong>er</strong> <strong>og</strong>så risikoen for at mistegevinst<strong>er</strong>. Så måske s<strong>er</strong> du i stedet denaktuelle turbulens som et godt købstidspunkt.Hvis vi f.eks. sammenlign<strong>er</strong> denaktuelle situation i Japan med jordskælveti Kobe i 1995, så så vi på to dage et kursfaldsvarende til det, som t<strong>og</strong> 50 dage i kølvandetpå Kobe. Det <strong>er</strong> i høj grad en afspejlingaf, at vi i dag har langt m<strong>er</strong>e effektivemedi<strong>er</strong>, så alle har al information på sammetid, <strong>og</strong> det sammen med udbredelsenaf finansielle instrument<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> en megethøj<strong>er</strong>e volatilitet end før i tiden, som kanføre til voldsomme ov<strong>er</strong>drivels<strong>er</strong> i begg<strong>er</strong>etning<strong>er</strong>.Når vi nu, udov<strong>er</strong> tiltagende global opvarmning,har et langsigtet pres på olieprisen,krisen i Mellemøsten <strong>og</strong> en offentlig modviljemod atomkraft, skal man så storme ud <strong>og</strong>købe akti<strong>er</strong> i alt<strong>er</strong>nativ en<strong>er</strong>gi?Umiddelbart <strong>er</strong> d<strong>er</strong> gode argument<strong>er</strong> for atkøbe selskab<strong>er</strong> fokus<strong>er</strong>et på alt<strong>er</strong>nativ en<strong>er</strong>gi.Men køb hell<strong>er</strong>e brede fonde med aktietypeni stedet, da den enkelte selskabsrisiko<strong>er</strong> meget høj. Vær <strong>og</strong>så opmærksom på, aten samfundsmæssig omlægning til sådanneform<strong>er</strong> har lang vej endnu, <strong>og</strong> d<strong>er</strong>for vild<strong>er</strong> komme m<strong>er</strong>e umiddelbar fokus på fossilebrændstoff<strong>er</strong>, især gas, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> <strong>og</strong>såde ukonventionelle gasres<strong>er</strong>v<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> ge<strong>og</strong>rafiskm<strong>er</strong>e spredt end olie <strong>og</strong> konventionelgas. Også en<strong>er</strong>gieffektivitet komm<strong>er</strong> ihøjsædet.Men lige nu <strong>er</strong> d<strong>er</strong> krise i Japan, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>lefrygt<strong>er</strong>, at det ligefrem kan svække den globaleforsyningskæde i visse led, bl.a. indgård<strong>er</strong> i Ford-bil<strong>er</strong> komponent<strong>er</strong> fra Japan, <strong>og</strong>RAM-chips produc<strong>er</strong>es primært i Japan.Umiddelbart giv<strong>er</strong> det visse problem<strong>er</strong>, menh<strong>er</strong> skal man huske på, at det gang på ganghar vist sig, at den menneskelige kreativitet<strong>er</strong> uov<strong>er</strong>truffen, når vi bliv<strong>er</strong> pressede.Japan har vist sig som de bedste <strong>og</strong> billigstetil at produc<strong>er</strong>e visse komponent<strong>er</strong>, menhvis de bliv<strong>er</strong> mindre tilgængelige i en p<strong>er</strong>iode,så find<strong>er</strong> markedskræft<strong>er</strong>ne andre veje– til en høj<strong>er</strong>e pris formentlig, men d<strong>er</strong> vilfindes løsning<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> vil som altid i kris<strong>er</strong>være virksomhed<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> forstår at udnyttedet til egen fordel.Og obligation<strong>er</strong>?D<strong>er</strong> <strong>er</strong> lagt op til rentestigning<strong>er</strong> i år, <strong>og</strong> detkan man tage højde for ved bl.a. at invest<strong>er</strong>ei variabelt forrentede obligation<strong>er</strong> såsomCIBOR-obligation<strong>er</strong> - samt de såkaldte”Cap-Float<strong>er</strong>e”, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> attraktive i p<strong>er</strong>iod<strong>er</strong>med begrænsede rentestigning<strong>er</strong>. Også 1-3årige flexobligation<strong>er</strong> bør indgå <strong>og</strong> 20- <strong>og</strong>30-årige realkreditobligation<strong>er</strong>, som i etstigende rentemiljø har mindre konv<strong>er</strong>t<strong>er</strong>ingsrisiko.