MAGT - Bupl

More documents

Recommendations

Info

TEMA: <strong>MAGT</strong> 14 Ledetråden om afmagt Afmagt og psykisk arbejdsmiljø er to sider af samme sag. Ledetråden har ved flere lejligheder sat fokus på ledernes psykiske arbejdsmljø, bl.a. i et temanummer (nr. 4/2001) om stress. Udover artiklerne om stress findes også en oversigt over relevante hjemmesider. Disse sider er siden blevet udviklet endnu mere, og andre er kommet til. Nettet nærmest bugner af gode (og mindre gode) råd om stresshåndtering, så det er bare om at sortere. Også konflikthåndtering har været genstand for opmærksomhed i Ledetråden og på BUPL's hjemmeside. Ledetråden finder du på BUPL's hjemmeside www.bupl.dk. ▲ Man kan godt spille bolden tilbage Jobbet som daginstitutionsleder rummer på den ene side en række spændende udfordringer. Men de mange modsatrettede krav kan også føre til psykiske belastninger. Ifølge Mona Sørensen lurer afmagten, hvis man som ledere ikke tør erkende, at der er ting, man ikke magter. »Ideen om, at man skal kunne præstere alting altid, skaber stress. Og stress og afmagt hænger tæt sammen,« siger hun og peger på et udtalt træk ved den pædagogiske kultur: Troen på, at man er nødt til at tage imod alt, hvad der kommer af nye krav og opgaver fra det kommunale system. »Pædagoger er dygtige til at afgrænse sig i det pædagogiske arbejde med børnene og de unge. Men når det gælder bombardementet af opgaver, som kommunen pålægger dem, så tager de mange gange bare imod det hele,« siger Mona Sørensen, som peger på, at man godt kan spille en bold tilbage til den kommunale banehalvdel, f.eks. når der ikke følger ressourcer med en ny opgave. »Hvis man henvender sig til den leder, man har over sig, og melder fra, er det ikke nødvendigvis et udtryk for afmagt. Det kan lige så godt være en meget magtfuld handling,« siger Mona Sørensen. Nogen blomstrer - andre bliver langtidssyge Problemet med afmagt er stort og nuanceret. Men ofte er det samspillet mellem arbejdsmiljøet og den enkelte person, der er afgørende for, om det opleves som sjovt og udviklende at være daginstitutionsleder, eller om jobbet virker nedbrydende og ødelæggende. »Det personlige er en væsentlig faktor, når vi taler afmagt. Mange ledere blomstrer i jobbet. Andre bliver langtidssygemeldte, selv om de objektivt set har de samme betingelser at arbejde under. Men det står fast, at ledernes opgaver vokser. Det samme gør kompleksiteten i de opgaver, de skal løse,« siger Mona Sørensen. »De fleste mennesker,« tilføjer hun, »er skruet sådan sammen, at de i nogle perioder er smaddergode til at håndtere store krav. Så kan der pludselig dukke en periode op, hvor arbejdsopgaverne vokser dem over hovedet. Det er helt almindeligt og holder sig indenfor normalområdet.« Hvis afmagten for alvor banker på, kan det være en god ide at starte med at se institutionens lederteam efter i sømmene. Det har nemlig stor betydning, hvordan institutionen fungerer. »Hvis leder og souschef har et godt samarbejde, er mange problemer løst på forhånd. Fungerer ledelsen dårligt, er der til gengæld et stort problem at slås med,« siger Mona Sørensen, som har indtryk af, at flere og flere ledere har problemer med magtspillet og de forskellige interesser mellem politikere, forvaltning, personalet og forældrene. Ikke alle har gavn af supervision Supervision kan være et godt redskab til udvikling af lederkompetencen, så de mange interesser og krav ikke fører til afmagt. Men supervisionen skal starte i tide. »For at være i en supervisionsgruppe skal man hænge nogenlunde sammen som person. Hvis man virkelig er udbrændt, er man ikke i stand til at deltage i og profitere af en supervisionsgruppe,« siger Mona Sørensen. Supervision gavner heller ikke alle. Nogle ledere har stor glæde af supervision. Andre siger supervisionen ikke så meget. Det afhænger i høj grad af den enkelte person. »Resultatet står og falder med, om supervisionen får sat en refleksion og bearbejdning i gang hos den enkelte. Det er afgørende for, om en negativ cirkel får lov til at køre i lang tid. Eller om personen kan bryde mønsteret konstruktivt og få øje på nogle nye muligheder,« siger psykologen. ■
Undgå faldgruber som ny i lederjobbet Af Jørn Kjølseth Møller, leder i BUPL's ledersekretariat Den nyudnævnte leder begår ofte fejl, prioriterer de forkerte ting og må gøre sig nogle erfaringer, som andre allerede har gjort. Spørgsmålet er, om der er genveje til at undgå de værste faldgruber for den uerfarne leder. En ny bog, "Ny i lederjobbet og hva' så?", forsøger at give gode råd og formidle nogle praktiske erfaringer med lederopgaven og dermed at hjælpe den nyudnævnte leder til hurtigere at få fod på eget lederarbejde. Bogen bygger på interviews med 20 ledere fra både private og offentlige virksomheder samt forfatternes mangeårige erfaringer fra eget lederarbejde og rådgivning af ledere, nye som erfarne. Bogen er skrevet, så den kan læses uden det store kendskab til begreber og teorier om ledelse og udgør dermed en righoldig inspirationskilde til den nye dagligdag for mange nyudnævnte ledere. Mange forskellige temaer og problemstillinger behandles i bogen, f.eks.: Hvordan kommer du helskindet igennem den første måned som nyudnævnt leder? Hvilke konflikter er vigtige at løse, hvilke skal du undgå? Hvordan træffer du beslutninger og skaber autoritet i din ledergerning? Hvordan motiverer du dine medarbejdere og delegerer arbejdsopgaver? Og hvilke relationer kan du have til gamle arbejdskolleger, efter at du er blevet leder for dem? Derudover indeholder bogen mange andre konkrete spørgsmål og gode råd til at forvalte lederrollen og lederansvaret i den praktiske hverdag. Bogen falder på et tørt sted og repræsenterer i sig selv et nyttigt bidrag til at gøre livet lettere for den uerfarne leder. Den kan dog ikke stå alene, men må suppleres med anden ledelseslitteratur og egne erfaringer. Et grundlæggende problem med bogen er, at den ikke giver den nyudnævnte leder det nødvendige overblik over ledelsesarbejdet, dvs. helheden i ledelsesopgaven. Men den præsenterer en masse common sense betragtninger og løsrevne praktiske råd samt udsagn fra interviewpersoner. Udover manglende overblik giver den ikke så megen støtte til selvstændig refleksion over egen lederpraksis og hjælp til at opnå større indsigt endsige indføling i ledelsessituationer i hverdagen. Selvom den gør en dyd ud af at lægge afstand til ledelsesteorien, kunne den med fordel have præsenteret et samlet syn på ledelse, hvilket sikkert havde gjort bogen mere overskuelig og dermed bidraget til at give læseren et bedre og mere struktureret overblik. Sandheden er måske, at når det kommer til stykket, må hver generation af nye ledere gøre sine egne erfaringer. Men alt i alt kan bogen anbefales som inspirerende læsning for den nyudnævnte leder. ANMELDELSE "Ny i lederjobbet, og hva' så? – Praktiske erfaringer og gode råd" er skrevet af Martin Eberhard og Karl- Johan Vibits" og udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 184 sider, pris 275 kr. 15
Page 1 and 2: FOTO: JENS HASSE/CHILI LEDETRÅDEN
Page 3 and 4: Foto af skakspil: Jens Hasse/Chili
Page 5 and 6: mærket godt, hvem de skal bede om
Page 7 and 8: »Magt er uløseligt forbundet med
Page 9 and 10: Faglighed er magt i det store fæll
Page 11 and 12: Mandemagt og kvindekonsensus Der fi
Page 13: Når afmagt tager magten Mange lede
Page 17 and 18: Den centrale rådgivning Den centra
Page 19 and 20: Pjece om lyst og arbejde I disse da

MAGT - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?