Denmark%20Yearbook%20-%201990%20

Arbejdsbetinget
lidelse
Arbejdsulykke
Beskæftigede
Erhverv/erhvervsgrupper
Erhvervspendling
Hovedstadsregionen
Ledighedsberørte
Ledighedsgrad
Lønmodtagere
Gennemsnitlig ledighed
Lønmodtagerorganisationer
Normal ugentlig
arbejdstid
Offentlig sektor
Enhver sygdom, som er - eller formodes at være - opstået som følge af påvirkninger i
arbejdsmiljøet.
Pludselig indtrådt hændelse eller forgiftningstilfælde, der har medført uarbejdsdygtighed i
mindst en dag ud over tilskadekomstdagen.
De beskæftigede består dels af beskæftigede lønmodtagere, dels af selvstændige og
medhjælpende ægtefæller. Antallet og klassificeringerne af de beskæftigede fås ved at
sammenholde en række oplysninger i administrative og statistiske registre. Opgørelsen
vedrørende den normale ugentlige arbejdstid fra den interviewbaserede arbejdsstyrkeundersøgelse
omfatter personer, der for den uge, som interviewet omhandler, har svaret,
at de var lønmodtagere, selvstændige, medhjælpende ægtefæller eller midlertidigtfraværende
på grund af sygdom, ferie, barselsorlov mv.
Placering af de beskæftigede på erhvervsgrupper i erhvervsregistret. Grupperingerne af
erhvervene følger Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode af 1. april 1977, der
bygger på definitioner og inddelinger i den internationale erhvervsgrupperingskode fra
1968 (ISIC 68).
Befordring mellem bopæl og arbejdssted.
Summen af ledighedsgraderne for samtlige ledighedsberørte i en periode. Det gennemsnitlige
antal ledige angiver, hvor mange personer der i gennemsnit har været ledige i
perioden.
Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde
amtskommuner.
Antallet af personer, der i en periode har en ledighedsgrad større end 0.
Antal ledige timer divideret med antal forsikrede timer. Hvis en person er arbejdsløshedsforsikret
for 39 timer om ugen, og pågældende er ledig i 13 timer, vil ledighedsgraden
være 0,33; hvis den samme person havde været arbejdsløshedsforsikret for 26 timer om
ugen, ville ledighedsgraden være 0,5.
Beskæftigede personer, der modtager løn.
Sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse og/eller med
samme type arbejdsopgaver med det formål at arbejde for medlemmernes fælles
interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer af en hovedorganisation
(fx LO, FTF og AC), mens et mindre antal står uden for hovedorganisationerne.
Den arbejdstid, som er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver.
Omfatter staten, amtskommunerne, kommunerne samt en række institutioner og virksomheder
med en vis grad af tilknytning til staten eller kommunerne.
Arbejdsmarked 141
Statistisk Aarbog 1990