Solidaritet #9, august 2016
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tema: Boligpolitik<br />
100 år<br />
for lejernes kamp<br />
Den danske lejerbevægelse er aldrig blevet<br />
en stærk kamporganisation. Den har gennem<br />
de 100 år, den har eksisteret, været præget af<br />
gentagne splittelser.<br />
Af Niels Dyrholm Jensen<br />
Lejeboligen som boligform blev<br />
udbredt i forbindelsen med urbaniseringen<br />
i slutningen af<br />
1800-tallet. Befolkningsforskydning<br />
fra land til by ledte hurtigt til<br />
bolignød i byerne og det til stiftelsen<br />
af socialfilantropiske boligselskaber<br />
og andelsboligforeninger.<br />
Men den første landsorganisation<br />
for lejere – De samvirkende danske<br />
Lejerforeninger – blev først stiftet i<br />
1917 under Første Verdenskrig, og<br />
i de første år foregik der en enorm<br />
mobilisering af lejerne.<br />
Under krigen var der meget begrænset<br />
adgang til import af kul til<br />
teglværkerne, og der blev stort set<br />
ikke bygget under krigen. Samtidigt<br />
led Danmark under den allierede<br />
flådeblokade, hvorved priser og forsyningsmuligheder<br />
gjorde det svært<br />
for de mindstbemidlede. Lejernes<br />
krav fik derfor opbakning langt ind i<br />
borgerlige kredse.<br />
Oprindeligt var De samvirkende<br />
danske Lejerforeninger også tværpolitisk<br />
og havde med hensyn til<br />
opbygning og virkemåde karakter<br />
af en moderne interesseorganisation.<br />
Foreningen skulle dels via<br />
forhandling med de modstående<br />
grundejerforeninger opnå rimelige<br />
lejekontrakter og dels øve politisk<br />
indflydelse på udformningen<br />
af lejelovgivningen. Deres arbejde<br />
resulterede blandt andet i nedsættelsen<br />
af de første huslejenævn, der<br />
fik vidtgående beføjelser i forhold til<br />
huslejefastsættelse og udsættelser<br />
14 | <strong>Solidaritet</strong>
Change language