Solidaritet #9, august 2016

More documents

Recommendations

Info

Tema: Boligpolitik Studerendes kamp for billige boliger Kampen for ungdomsboliger har været en helt central social kamp i årtier. Skiftende bevægelser, partier og ungdomsorganisationer har gennem målrettet arbejde udvidet ungdommens selvstændighed, mulighed for at flytte hjemmefra og have råd til at bo i Danmarks dyre byer. Af Jakob Ruggaard Strategien, bevægelsen og parolerne har skiftet gennem årene i takt med at det politiske landskab og styrkeforholdene i samfundet har været under forandring. Her følger en personlig beretning om arbejdet for lige byer med boliger til alle, som den har set ud set fra de danske studenterråd og de studerendes landsorganisation, Danske Studerendes Fællesråd. Det er nemlig min påstand, at studenterbevægelsen de sidste ti år har været drivende for at genpolitisere boligpolitikken, og at de år har budt på en række konkrete og vigtige fremskridt på boligområdet. En plan lægges For at kunne være både en troværdig og progressiv aktør og magtfaktor på boligområdet var der flere ting, som man skulle have til at gå op i studenterbevægelsen. Den interne styrke har i mange år kommet gennem det man kan kalde »studerende for studerende princippet«. I kraft af, at studenterbevægelsen, studenterrådene og Danske Studerendes Fællesråd består af studerende, kender de til hverdagen og kriseerfaringerne hos de studerende, og derfor er man igen en »Studenterbevægelsen har de sidste ti år været drivende for at genpolitisere boligpolitikken« legitim aktør til at lave kampagnearbejde, protester og holdningspåvirkende arbejde, som fremmer forholdene for studerende. Logikken kan være besnærende stærk og har i lange perioder været et automatisk udgangspunkt for at hente legitimitet til studenterbevægelsen og anerkendelse for sine synspunkter. Problemet er, at logikken ikke nødvendigvis er hverken solidarisk, progressiv eller effektiv i alle spørgsmål. For at undgå interne kampe om de billige boliger med grupper af ældre, syge, socialt udsatte osv. var det nødvendigt for studenterne at finde en vej ud over deres egne snævre interesser – en vej til at kunne alliere sig med andre sociale bevægelser og gøre en varig forskel for boligsituationen i Danmark. Svaret blev et konsekvent fokus på den almene boligsektor og på at give redskaber til, at demokratiet kan presse boligpriserne i samfundet ned ved at stille krav til byggegrunde (også private) om, at de kun må rumme alment byggeri for fællesskabet. For et lige Danmark Når man laver boligpolitik, er man ikke kun med til at arbejde for et lille ekstra kollegium til studerende. Man er hele tiden også i gang med at forme og reorganisere, hvilke boligformer, der er tilgængelige for mennesker i Danmark og dermed hvordan vores sociale, økonomiske og kulturelle landkort ser ud. For at en progressiv boligpolitik skal virkeliggøres må delelementerne og de løbende krav kunne relateres til en let forståelig og socialt retfærdig vision. Det er altså et mandat, som på overfladen rækker ud over de problemer med billige boliger, som studerende oplever i de store studiebyer – som i sin kerne er systemorienteret og kun kan være realistisk, hvis det er systemforandrende og solidarisk. Helt konkret blev politikken til krav om flere almene boliger og en ændring af planloven, så kommunerne i Danmark kan kræve af en byggegrund, at den skal rumme alment byggeri. På den måde vil prisen falde dramatisk, fordi det kun er almene aktører, som kan byde på den. Den benhårde konkurrencesituation, som præger boligmarkedet i de store byer i Danmark, vil midlertidigt være sat ud af kraft – behov vil erstatte profit. Studenterbevægelsen mente ikke, at studerende kun kunne bo alment, men at det var det almene byggeri, man skulle satse på, fordi det netop udvidede byggeri, som baserer sig på demokrati og behov, og som de fattigere og mindre ressourcestærke studerende kan bo i. Politikken var solidarisk, fordi 18 | Solidaritet
Tema: Boligpolitik den ville bekæmpe ulighed for studerende på boligmarkedet, men samtidig fordi den automatisk vil komme andre fattige beboergrupper til gavn. Alment byggeri sikrer generelt en mere lige by med plads til forskellige indkomstgrupper. En ny horisont Siden har kampagne afløst kampagne – kulminerende i 2014, hvor studenterbevægelsen var med til at få indført en regel i planloven om, at kommuner kan stille krav om 25 % almen bebyggelse ved nybyggeri. Sejren kom efter en lang koordineret lobbyindsats, kampagner i Aarhus og København, et stort mediepres på politikerne og en fælles demonstration med hele elev- og studenterbevægelsen i efteråret 2014. Boligproblemerne præger stadig vores byer, og uligheden trives og truer med at fortrænge lavindkomstgrupperne til blokke i byernes udkant. Men det er lykkedes at få afbrudt og korrigeret markedet en lille smule på et vigtigt område. I skrivende stund blev billig-bolig-tilføjelsen til planloven forsvaret mod ulighedsglade borgerlige politikeres angreb ved revisionen af planloven i juni 2016, blandt andet hjulpet på vej af et langt pres fra den nye unge boligaktivistiske gruppe Elever og Studerende i København (ELSK). Kampen er ikke slut, men en foreløbig, vidtgående sejr er vundet og befæstet – de første almene byggerier efter loven er så småt i gang. SUF-lokalgruppen Nordvest afholdt i 2015 en byggefestival i samarbejde med faglige og elevpolitiske unge om, hvordan der kan skaffes ungdomsboliger til alle. Foto: SUF Nordvest Imens er der plantet en ny horisont og retfærdighedsfølelse igennem de hundredevis af aktives kamperfaringer. En idé om, at markedet skaber ulighed, hjemløshed og menneskelige tragedier og at retfærdig, demokratisk og behovsorienteret styring er nødvendig for at sikre studerende og befolkningen rimelige boligvilkår. De fleste unge har gode venner eller søskende, som har været hjemløse og som de vil kæmpe for – det har løftet arbejdet et langt stykke fremad. Midt i den indædthed åbner der sig en reel antikapitalistisk erfaring, som skal løftes og bæres videre for billige, demokratisk styrede boliger, lighed og solidaritet i vores byer. ■ Solidaritet | 19
Page 1 and 2: Uafhængigt socialistisk magasin Nr
Page 3 and 4: Leder Alle har ret til et fedt køk
Page 5 and 6: Ukraine På Maidan-pladsen i Kiev f
Page 7 and 8: Ukraine Ruslands fremfærd har vær
Page 9 and 10: Tema: Boligpolitik alle? Almene bol
Page 11 and 12: Tema: Boligpolitik Stigmatisering e
Page 13 and 14: Tema: Boligpolitik satte boligområ
Page 15 and 16: Tema: Boligpolitik under krigen. Le
Page 17: Tema: Boligpolitik ter 1981-kongres
Page 21 and 22: Demokrati demokratisk medlemskontro
Page 23 and 24: Atomkraft Fem år efter Fukushima F
Page 25 and 26: Atomkraft solidaritet med demonstra
Page 27 and 28: Fagligt Fakta UNI Global En paraply
Page 29 and 30: Brasilien parti giver op udsagn i P
Page 31 and 32: Brasilien Krise og opbrud i Rio de
Page 33 and 34: Brasilien Den olympiske fakkel til
Page 35 and 36: Miljø i den liberale blindgyde må
Page 37 and 38: Miljø Spirer til et andet samfund
Page 39 and 40: Miljø Fakta Hvem stod bag Det Fæl
Page 41 and 42: Verden i streg Verden i streg: Danm
Page 43 and 44: Skattely skatte-ålen ubemærket ov
Page 45 and 46: Skattely De rige placerer deres for
Page 47 and 48: Fremad uden at glemme venstrefløje

Solidaritet #9, august 2016

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?