Solidaritet #9, august 2016

More documents

Recommendations

Info

Demokrati tiske brancher, hvis man skal være i stand til at forsvare og udvide det demokratiske rum i markederne. »De danske fjernvarmeselskaber kan hurtigt lide samme skæbne, som DONG endte i. Regeringen barsler med initiativer på området, hvor man vil tillade fjernvarmeleverandører at lave overskud. Det følger den bevægelse, man lavede med de danske energiselskaber, hvor man først giver dem lov til at tjene penge, så etablerer man en konkurrencesituation på området med argumenter om faldende priser og accelereret udvikling – og så giver man selskaberne lov til at ændre deres virksomhedsstruktur i retning af klassisk virksomhed væk fra demokratiet. Det er den vej udviklingen trækker.« Demokratiets potentiale Det er naturligvis ikke kun den danske fjernvarme, som har en stærk, overlevende demokratisk struktur. Der er kæmpe brancher i Danmark, som principielt set er demokratisk styret, men som både er forsømt af deres egen selvforståelse og af brugernes, kundernes og medlemmernes manglende organisering og engagement i bestyrelser, på generalforsamlinger og i at skabe en levende debat om mål og midler i det hele taget. »Det demokratisk styrede forbrugerkooperativ COOP har en markedsandel på 44% af dagligvaresalg i Danmark, som dermed principielt set er under demokratisk kontrol. På pensionsområdet har de demokratisk styrerede organisationer over 50% af markedsandelen. Der er cirka en million danskere, som er medlemmer af Tryghedsgruppen, som styrer principperne og strategien for TRYG,« siger Magnus Pedersen. Det er altså på mange områder i samfundet, at det er muligt at sætte Gitte Seeberg fra Verdensnaturfonden holdt tale til til stiftende generalforsamling i Demokratisk Erhvervsnetværk. Foto: Anders Mads Kjemtrup »På pensionsområdet har de demokratisk styrede organisationer over 50% af markedsandelen« Magnus Skovrind Pedersen, Demokratisk Erhvervsnetværk store formuer og kæmpe selskaber bag progressive krav for udviklingen, og ifølge Magnus Pedersen er der behov for at venstrefløjen får fingrene ned i materien og gør sig helt konkrete erfaringer med at styre og udvikle forskellige sektorer i samfundet. En ny klassekamp? Men virker det så? Hvordan skal venstrefløjen bygge sit engagement op omkring de demokratiske selskaber, og er de demokratiske strukturer i den nuværende danske selskabshorisont overhovedet til at redde? Ifølge Magnus Pedersen er der nogle klare fordele for venstrefløjen i arbejdet med demokratiske formuer og selskaber, som han mener åbner nye fronter i de politiske kampe, som vi har foran os. »Arbejdet med den demokratiske erhvervssektor giver os en ideel anledning til at komme med nogle konkrete svar og udvikle den sektor som ligger forsømt, fyldt med penge og magt til at arbejde for forbrugere, kunder etc. Interesserne i et bredt og grønt og solidarisk perspektiv. På den måde øver vi os også i rent faktisk at bygge en bedre verden og drive strukturer, der virker til fordel for menneskerne samtidig med, at vi viser dem at en anden ideologisk vej faktisk er mulig og har nogle klare fordele, som privatkapitalismen ikke kan følge med til.« »Som venstrefløj skal man kunne arbejde ret konkret med hvordan vidensdeling uden konkurrence kan lade sig gøre og konkret kan understøttes og organiseres. Her mangler vi helt klart en konkret politik, som er troværdig for mennesker og vi mangler erfaringerne til at bygge den op. Men processen er spændende og vigtig for venstrefløjen, fordi det viser at det er muligt at drive forretning og bygge drift og udvikling op på helt andre måder og efter andre interesser og principper end den klassiske kapitalistiske. Det findes endda allerede i Danmark – mere end mange tror.« Fronten er hermed åbnet af Demokratisk Erhvervsnetværk. Hvis kampen skal lykkes og store formuer og selskaber skal arbejde for en anden og solidarisk politik i samfundet, så kræver det imidlertid at venstrefløjen hele tiden vedligeholder og udvider radikaliteten og rækkevidden af de demokratiske rum, som eksisterer på markedet lige nu. Det er en vedvarende kamp, som kæmpes på fronter, som venstrefløjen først akkurat har fået øjnene op for igen, men som kan drives langt, hvis vi kan forankre den bredt. ■ 22 | Solidaritet
Atomkraft Fem år efter Fukushima Fukushima-katastrofen splintrede myten om den sikre atomkraft og udløste nye folkebevægelser. Af Finn Kjeller Atomkraften er uundværlig,« sagde Shinzo Abe, Japans konservative statsminister, den 11. marts 2016. Udtalelsen faldt på femårsdagen for Fukushima-katastrofen i 2011, hvor en tsunami udløst af et voldsomt jordskælv skyllede ind over kysten. Jordskælvet og tsunamien dræbte op mod 19.000 mennesker og medførte den største atomulykke siden Tjernobyl tyve år tidligere. Da vandmasserne slog køleanlæggene ud, nedsmeltede tre af de seks reaktorer på Fukushima Daiichi-atomkraftværket tilhørende Tokyo Electric Power Company (TEPCO). To af reaktorbygningerne eksploderede. Store mængder radioaktive stoffer slap ud og forurenede hav, jord og skove. 160.000 mennesker blev evakueret som følge af atomulykken, og op mod 100.000 har endnu ikke kunnet vende tilbage til deres hjemegn. Langvarige følger Evakueringen og lukningen af hospitaler kostede liv, mens ofrene for den radioaktive forurening er svære at gøre op. Forskellige former for kræft vil udvikle sig over længere tid. Langt flere børn end normalt har allerede fået konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. På det havarerede atomkraftværk står ståltanke med hundreder af tusinder af ton forurenet vand. Inden i selve reaktorerne ligger der hundreder af ton smeltet brændsel, som der ifølge Greenpeace ikke er nogen troværdige planer for at håndtere. I omegnen fortsætter en ekstremt dyr og arbejdskrævende opryd- Solidaritet | 23
Page 1 and 2: Uafhængigt socialistisk magasin Nr
Page 3 and 4: Leder Alle har ret til et fedt køk
Page 5 and 6: Ukraine På Maidan-pladsen i Kiev f
Page 7 and 8: Ukraine Ruslands fremfærd har vær
Page 9 and 10: Tema: Boligpolitik alle? Almene bol
Page 11 and 12: Tema: Boligpolitik Stigmatisering e
Page 13 and 14: Tema: Boligpolitik satte boligområ
Page 15 and 16: Tema: Boligpolitik under krigen. Le
Page 17 and 18: Tema: Boligpolitik ter 1981-kongres
Page 19 and 20: Tema: Boligpolitik den ville bekæm
Page 21: Demokrati demokratisk medlemskontro
Page 25 and 26: Atomkraft solidaritet med demonstra
Page 27 and 28: Fagligt Fakta UNI Global En paraply
Page 29 and 30: Brasilien parti giver op udsagn i P
Page 31 and 32: Brasilien Krise og opbrud i Rio de
Page 33 and 34: Brasilien Den olympiske fakkel til
Page 35 and 36: Miljø i den liberale blindgyde må
Page 37 and 38: Miljø Spirer til et andet samfund
Page 39 and 40: Miljø Fakta Hvem stod bag Det Fæl
Page 41 and 42: Verden i streg Verden i streg: Danm
Page 43 and 44: Skattely skatte-ålen ubemærket ov
Page 45 and 46: Skattely De rige placerer deres for
Page 47 and 48: Fremad uden at glemme venstrefløje

Solidaritet #9, august 2016

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?