31.07.2016 Views

Solidaritet #9, august 2016

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Brasilien

Selv om partiet har ført en til tider

ganske ortodoks økonomisk politik,

kunne især den tidligere præsident

Luiz Inácio Lula da Silva sole sig i

resultater: Sult blandt de fattigste

befolkningslag blev elimineret, millioner

af borgere rykkede op i middelklassen,

og kredit blev frigivet til

en forbrugsfest, som landet aldrig

havde set magen til.

Men modellen for inklusion var

måske ikke en holdbar model for

et socialistisk parti. Middelklassen

har vendt sig mod Arbejderpartiet -

på grund af den stigende inflation,

gældsfælde, arbejdsløshed og måske

værst af alt: Korruptionsskandalerne.

Arbejderpartiet i Brasilien kom

til magten på løfter om at rydde op.

Statsanklagerens enhed og føderalpolitiet

blev givet langt større autonomi

i Lulas tid, og Dilma Rousseff

fyrede ministre i en lind strøm i sin

første præsidentperiode … allerede

når mistanken faldt på dem. Alligevel

kunne partiet ikke løbe fra den

klassiske politiske problemstilling

i Brasilien: At Kongressen altid vil

modarbejde præsidenten for at få

flere poster, puljer og taburetter.

I Lulas tid begyndte en hård kerne

i Arbejderpartiet at udbetale månedlige

ydelser til vrangvillige partier,

der på papiret var støttepartier,

men reelt strittede imod af ideologiske

eller pragmatiske grunde. Korruptionen

blev afsløret og kostede

hoveder i partitoppen. Sagen var

endda lige ved at koste Lula hans

genvalg som præsident.

Men selv efter afsløringen forfinedes

metoden, og Arbejderpartiets

støtter begyndte at få håndsret over

de statslige selskaber og kontraktstyringen.

Således stødte føderalpolitiet

i 2014 nærmest tilfældigt på

beviser, der ledte hele vejen op til

toppen af oliegiganten Petrobras

- det største selskab i Sydamerika,

hvis ejer er den brasilianske republik.

Elite fedtet ind i olie-skandale

Det har nu vist sig, at både Arbejderpartiet

og den midlertidige

præsident Temers parti PMDB har

udpeget ledere i Petrobras og andre

statsselskaber, og at lederne

»Smørelsen fra olie ­

selskabet har fedtet

hele det langsommelige

brasilianske politiske

maskineri«

har overfaktureret systematisk efter

aftale med leverandørkarteller.

Kontrakterne på mange hundrede

millioner er konsekvent blevet distribueret,

uden frit udbud, og dernæst

malket for nogle få procent

- fordelt mellem den udpegede ledelse,

underverdenens hvidvaskere

og de udpegende partier.

Smørelsen fra olieselskabet har

fedtet hele det langsommelige brasilianske

politiske maskineri. Men

politiets og statsanklagerens aktiviteter

har kastet

alvorligt grus i

maskinen. Eftersom

Arbejderpartiet

ikke

ville stoppe undersøgelserne,

og ikke længere

kunne trække

penge ud af

kontrakterne,

var konsekvensen

logisk for

de store midterpartier:

Et brat fald i bestikkelsespenge,

og måske endda fængsel!

Derfor smuldrede støtten under

Dilma Rousseff, og derfor måtte hun

fjernes fra regeringsmagten.

Fremtiden for Fremtidens Land

Brasilien er blevet kaldt fremtidens

land. Senest i 2010, da end ikke

en global økonomisk krise kunne

lægge en dæmper på en buldrende

økonomisk vækst. Men Kinas aftagende

sult på soya og jern samt olieprisernes

historiske fald har knækket

landets positive vækstrater i 10

kvartaler - den værste recession siden

militærdiktaturet gav op.

Midlertidige Michel, en præsident

uden folkeligt mandat og leder af et

korrupt parti, får nu indtil september

til at ændre på den brasilianske

stat. Petrobras-direktøren er udskiftet.

Og spørgsmålet er om også

statsanklageren må stikke piben

ind. Blandt Temers ministre er syv

navne knyttet til Petrobras-sagen.

Heldigvis for Temer er markedet

lykkelig for en ny præsident, og inflationen

mindre graverende end

sidste år. Formanden for Underhuset,

Temers tidligere rambuk i parlamentet,

er blevet fjernet af Højesteret,

og skæmmer ikke længere

åbenlyst Temers legitimitet. Og med

et OL om hjørnet i en sportsgal nation,

og fem gigantiske mediehuse

med minimalstats-ideologisk orientering,

har Temer et bedre sæt kort

på hånden end Dilma.

Den økonomiske klemme

Men hvor længe vil de kristne og

konservative parlamentsgrupper

holde hånden under en præsident,

som ikke har folkelig opbakning,

ikke kan gøre

noget ved Kinas

nedbremsning,

og som

får svært ved

at gøre noget

ved et dundrende

statsunderskud?

De spørgsmål

er afgørende

for Brasiliens

økonomi, og

dermed for politikernes

velvillighed til at lade Temer

bo i præsidentpaladset. Den ny

højreorienterede regeringslinje kan

vise sig ikke at indfri nok løfter, og

PMDB er et særdeles udsat parti i undersøgelser

og ved domstolene. Senest

blev økonomiministeren nødt

til at gå af 24. maj, efter at han i en

hemmeligt optaget samtale forklarede

grunden til at afsætte Dilma

Rousseff: »Det er for at stoppe blødningen

[i partitoppen, forårsaget af

korruptionsanklager] ... Vi må indsætte

Michel.«

I sidste ende kan det blive Dilma

Rousseff, der trækker tæppet under

Michel Temer. Bliver det bevist, at

der var sorte penge fra olieselskabet

i hendes valgkamp, er Temer - som

valgt på samme liste - principielt

også ugyldig som præsident. Efter et

par uger som præsident ved ingen

endnu, om Temer kan vise den fornødne

styrke til at blokere for den

konklusion i valgdomstolen.

Men hvis to præsidenter bliver

afsat med kort tids mellemrum, omdannes

den brasilianske politiske

scene til et uforudsigeligt magttomrum,

hvor alt fra overbeviste evangelikere

til militærnostalgikere kan

komme i spil. ■

30 | Solidaritet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!