Solidaritet #9, august 2016
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tema: Boligpolitik<br />
vægelsen gav lejerbevægelsen en<br />
større politisk vægt. Den blev dog<br />
samtidig svækket af, at der i 1941<br />
stiftedes endnu en landsorganisation,<br />
Danmarks Lejerforbund – muligvis<br />
fordi De samvirkende danske<br />
Lejerforeninger var kommet under<br />
kommunisternes dominans. Den<br />
nye organisation var i al fald knyttet<br />
op på den socialdemokratiske<br />
tradition.<br />
Tilbagegang afføder enhed<br />
I 1960’erne var der sat gang i et regulært<br />
byggeboom i den almene<br />
sektor, og her blev der skabt billige<br />
og sikre boliger.<br />
Uden for den<br />
almene sektor<br />
går det imidlertid<br />
anderledes<br />
ned af bakke for<br />
lejerbevægelsen. I<br />
1963 lykkedes det<br />
højrefløjen at få<br />
nedstemt socialdemokraternes<br />
progressive jordlove<br />
ved en folkeafstemning.<br />
Lovene havde til hensigt<br />
at bremse spekulationsgevinser i<br />
forbindelse med ejendomsret.<br />
Efter det nederlag skiftede socialdemokraterne<br />
politik i retning<br />
af<br />
»Lejerbevægelsens medvind i de<br />
første år skal betragtes i sammenhæng<br />
med den store revolutionære<br />
uro, som verdenskrigen<br />
affødte ude i Europa«<br />
liberalisering af markedet i stedet.<br />
De vedtog bl.a. en ny lovgivning,<br />
som tillod den storstilede udstykning<br />
af lejeboliger til ejerlejligheder.<br />
Det skulle skabe et incitament for<br />
nybyggeri men har i stedet permanent<br />
ændret boligmassen i landets<br />
storbyer, så det i dag kan være meget<br />
svært for en lønmodtagerfamilie<br />
at finde en egnet lejebolig på det<br />
private marked i Aarhus eller København.<br />
Tilbagegangen resulterede dog i<br />
sammenlægningen af de to landsorganisationer<br />
i en enhedsorganisation<br />
under navnet Lejernes LO (LLO)<br />
i 1966. Denne tætte<br />
forbrødring mellem<br />
socialdemokrater<br />
og DKP’ere<br />
i lejerbevægelsen,<br />
må siges at være<br />
sjælden i venstrefløjens<br />
historie.<br />
Tillidsposter og<br />
landsdele blev fordelt<br />
mellem de to<br />
partier. Kommunisterne<br />
stod stærkt<br />
i København, mens socialdemokraterne<br />
dominerede provinsen. Samtidig<br />
arbejdede de to partier sammen<br />
om at holde andre politiske grupperinger<br />
nede og ude af den nye organisation.<br />
LLO og græsrødderne<br />
Sammenlægningen var i begyndelsen<br />
en succes. De tidlige 70’ere<br />
bliver i dag betragtet som LLO’s<br />
storhedstid, da organisationen her<br />
opnåede en anerkendelse og politisk<br />
gennemslagskraft, som den<br />
ikke senere<br />
har kunnet<br />
efterleve. F.eks. deltog LLO i<br />
det såkaldte "hvidbogsudvalg", der<br />
udviklede boligpolitik i LO-regi, og<br />
man havde derigennem en meget<br />
direkte indflydelse på socialdemokraternes<br />
politik.<br />
Politikken, som de producerede,<br />
var omvendt præget af de socialdemokratiske<br />
visioner om økonomisk<br />
demokrati. På det private<br />
lejeboligmarked skulle lejernes demokratiske<br />
medindflydelse igennem<br />
beboerrepræsentationer og<br />
omkostningsbestemt leje skabe en<br />
opblødning i forhold til huslejeudviklingen.<br />
Samtidigt skulle de statsstøttede<br />
almene boligforeninger<br />
gradvist erstatte det private marked,<br />
og det blev alvorligt diskuteret,<br />
at afskaffelsen af den private ejendomsret<br />
til udlejningsboliger var<br />
inden for rækkevidde. Tankerne og<br />
initiativerne lå ikke langt fra en tilsvarende<br />
udvikling i Sverige.<br />
Men 1970’ernes store mangfoldighed<br />
i græsrodsbevægelser satte<br />
også deres præg på lejerbevægelsen.<br />
Liberaliseringen i 60’erne og<br />
oliekrisen i 1973 skabte et nyt og<br />
barskt klima for lejere. Resultatet<br />
var huslejestigninger og ny boligmangel,<br />
som denne gang blev mødt<br />
af aktivisme. Aktionerne blev først<br />
og fremmest rettet mod ejerlejlighedsudstykninger<br />
og højrentebyggeri,<br />
men størstedelen af protesterne<br />
fandt sine rammer udenfor<br />
LLO.<br />
Resterne af 70’ernes aktivisme<br />
findes stadig i form af diverse beboerhuse.<br />
I forsøget på at holde andre<br />
grupper ude opnåede socialdemokraterne<br />
og DKP’erne, at LLO aldrig<br />
fik samlet op på disse gode kræfter,<br />
som også har sin plads i lejerbevægelsens<br />
historie.<br />
Fraktionering og splittelse<br />
En markant undtagelse var LLOafdelingen<br />
i Randers – nu<br />
Randers Lejerforening.<br />
Randrusianerne omfavnede<br />
de lokale græsrodsbevægelser,<br />
men i starten af 80'erne var LLO<br />
præget af fraktionskampe. DKP’erne<br />
og socialdemokraterne samarbejdede<br />
om at isolere Randersafdelingen<br />
og dens sympatisører i Jylland/<br />
Fyn. Det fremstår særlig tydeligt ef-<br />
16 | <strong>Solidaritet</strong>
Change language