Solidaritet #9, august 2016

Atomkraft
ningsindsats, hvor arbejdere skurer bygninger og veje,
og fjerner overfladejord og brokker. Det lavradioaktive
affald hober sig op i plasticsække rundt omkring i området.
Alene i Fukushima-provinsen regner man med 20
millioner kubikmeter affald.
Radioaktive stoffer er imidlertid allerede optaget i
træer, planter og dyr. Dermed indgår de i fødekæderne
og forbliver en trussel mod levende organismer i mange
år.
Atomindustri hånd i hånd med staten
Det japanske vækst-»mirakel« i 1950'erne og 60'erne
byggede i betydeligt omfang på adgangen til billig olie,
og landet blev hårdt ramt af oliekrisen i 1973. Derefter
startede satsningen på atomkraft, og frem til 2000 blev
der bygget 53 reaktorer.
Håndteringen af atomkraftspørgsmålet skal ses i lyset
af de stærke bånd mellem staten og erhvervslivet.
Det store statslige bureaukrati har haft en ledende rolle
»Visse journalister havde advaret
om sikkerhedsproblemer i årevis,
men blev ignoreret af regeringerne
og de toneangivende medier«
i Japans industrielle udvikling, og der er tradition for, at
topembedsmænd går tidligt på pension og har deres
anden karriere i toppen af de private koncerner.
Inden Fukushima-ulykken dækkede atomkraft 30 %
af landets elforsyning, og man havde planer om at udbygge
den til 50 % i 2030.
Overhørte advarsler
Visse journalister og NGO'er havde advaret om sikkerhedsproblemer
i årevis, men blev ignoreret af regeringerne
og de toneangivende medier. Journalisten Onda
Katsunobu udstillede i bogen »TEPCO’s Dark Empire«
fra 2007 TEPCO's lemfældige sikkerhedspraksis, fortielser
og korruption. Den blev overhørt ligesom en intern
undersøgelse fra 2008, som advarede om risikoen for
tsunamibølger på op til 10 meter.
TEPCO er Japans største elforsyningsselskab og verdens
fjerdestørste. Året efter Fukushima-ulykken indrømmede
selskabet for første gang, at det havde undladt
at øge sikkerheden for ikke at invitere til sagsanlæg
og protester. Tre tidligere TEPCO-ledere blev i februar
2016 sigtet for pligtforsømmelse med dødsfald til følge.
Ifølge Katsunobus opfattelse udgør elselskaberne,
kraftværksindustrien og regeringen en integreret enhed,
som han har kaldt »atommafiaen«. Men efter ulykken
blev også Japans egentlige mafia, Yakuzaen, impliceret:
Hjemløse blev rekrutteret af mafiagrupper, der
optrådte som underleverandører af arbejdskraft til oprydningsarbejdet
i de radioaktivt forurenede zoner.
Det farligste oprydningsarbejde efter nedsmeltningen
blev overladt til daglejere, som ikke var klar over, hvilken
stråling de blev udsat for.
Største bevægelse i årtier
Fukushima-katastrofen splintrede myten om den sikre
atomkraft og skabte en stærk opinion mod atomkraften.
Ulykken og myndighedernes håndtering af den udløste
den største folkelige bevægelse i årtier.
»For hver uge, der gik, kom der nye afsløringer af skadernes
omfang og TEPCO's lyssky praksis, og det prægede
dækningen i Japans store aviser,« fortæller den
uafhængige journalist Chie Matsumoto.
Protesterne spredte sig i hele landet og toppede med
mellem 100.000 og 200.000 demonstranter i sommeren
2012. I Tokyo startede bevægelsen omkring en sit-in
foran Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri i kombination
med bevægelsen »Kvinder fra Fukushima«.
En meningsmåling viste, at 47 % af befolkningen følte
24 | Solidaritet