bf-fremtidens-krav
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
14
02 / PPR psykologen som konsulent
Fremtidens krav til psykologer i PPR
ner, fuldstændigt som mange private virksomheder,
er udfordret af omverdenens
kompleksitet, der ikke kan reduceres men
tværtimod må indarbejdes, både i de strategiske
analyser og i de netværksbårne samarbejdsformer.
Jeg vil særligt fremhæve to
væsentlige begreber i forlængelse af denne
diskurs, som har betydning for de fagprofessionelle
i offentlig virksomhed: Governmentality
og Governance.
”Governmentality” er betegnelsen for et
magtanalytisk styringsbegreb udviklet af
Michel Foucault og videreudviklet særligt
af teoretikerne Nikolas Rose (1999) og Mitchell
Dean (2006). Begrebet er en samlebetegnelse
for en særlig type af sociologisk
magtanalyse, hvor opmærksomheden rettes
mod de former magt og viden antager
i bestemte institutionelle praksisser. Disse
Foucaultinspirerede governmentalityforskere
sætter fokus på den type af styring,
der præger nutidens offentlige velfærdsinstitutioner,
og i denne styring er myndiggørelse
og empowerment af borgerne
central. I overensstemmelse hermed må en
innovativ organisatorisk konsultativ praksis
prioritere styringsværktøjer, der kan sikre
udviklingen af kompetente og selvansvarlige
borgere og professionelle i en periode,
som i øvrigt samtidigt er præget af snævre
økonomiske rammer. Denne kombination
af økonomisk afmatning og nye indfaldsvinkler
på styring er for øjeblikket det interessante
bagtæppe for innovation i offentlig
virksomhed.
“Governance” er betegnelsen for en ide om
styring som en proces, der ikke har sit udspring
i eller kontrolleres af en bestemt institution.
Governance er betegnelsen for en
kompleks og meget dynamisk proces, hvor
komplekse former for meningsdannelse og
dialoger sker i netværk. Styringsperspektivet
er, at offentlige virksomheder langt hen
ad vejen er udfordrede af omverdenens
kompleksitet, der ikke kan reduceres, men
må indarbejdes i problemløsende netværk.
I den klassiske organisationspsykologi ser
man konsultation og læring som hængende
tæt sammen med et samarbejde
med aktørerne. En fagprofessionel psykolog
i en konsultativ position er netop ikke
en person, der kan inducere forandring
udefra, men må medvirke til at der udvikles
viden, der både er om systemet og de
involverede, kommer fra systemet selv, og
som det centrale, er direkte anvendelige for
systemet.
Balancen mellem tilførsel af faglig viden og
indsigt, processuel professionel styring og
udvikling af de involveredes handlekompetencer,
udfordres konstant af dynamikken
i samfundets og dermed problemernes
arkitektur. Omverdenens kompleksitet har
betydning for såvel ovennævnte balance,
og ved i sig selv at sætte sit distinkte præg
på nutidens problemstillinger.
I den politologiske debat om den offentlig
virksomhed foregår der for øjeblikke en
begrebsmæssig bevægelse hen imod det
næste skridt i den offentlige sektors udvikling
kaldet ”Samskabelse og capacitetsopbygning”
(Krogstrup, 2017). Denne bevægelse
understøtter både ideologisk og me-