bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

3605/ PPR psykologen som tværfaglig brobygger?Fremtidens krav til psykologer i PPRkologer i rammen af sammenhængendeborgerforløb, interview med familiecheferog psykologer, samt data fra kortlægningaf kvaliteten af den tværfaglige indsatsomkring komplekse udfordringer. Omdrejningspunkteter PPR’s rolle set fra tre perspektiver.PPR som del af en tværfaglig organisation••For det første ser jeg på de organisatoriskeudfordringer, der knytter sig tilarbejdet med de mest udsatte børn ogderes familier. Jeg vil i artiklen introducerebegrebet relationel kapacitet, derdækker over den organisatoriske evnetil at finde sammen i produktive tværfagligeog organisatoriske relationer, nårder er behov for det. Begrebet er udvikletpå ryggen af forskningen i relationelkoordinering (Gittell, 2016; Hornstrupog Madsen, 2015), der beskæftiger sigmed kvaliteten og effektiviteten i løsningenaf komplekse udfordringer, hvorflere professionelle er gensidigt afhængigeaf hinanden i bestræbelsen for atskabe resultater. Denne forskning viseren klar korrelation mellem kvalitetenaf den koordinerede relation (forståetsom; fælles accepterede mål, delt viden,gensidig respekt, præcis, rettidig og problemløsendekommunikation) og effektivitetenog kvaliteten af ydelsen.PPR som aktiv medspiller i konstrueringog etablering af helhedsorienteredeløsninger••For det andet vil jeg argumentere for,at PPR psykologen kan og bør spille enmere aktiv rolle i skabelsen af sammenhængendeindsatser. Det kan de, fordideres uddannelse i særlig grad besidderde forudsætninger som efterspørgesi dette arbejde. Der hviler derfor ennaturlig forvent-ning fra andre professionelleom, at psykologen viser vej, facilitererprocessen, har øje for sammenhængeog specifikke behov og formårat omsætte det til fælles strategier for,hvordan barnets mestring styrkes.PPR som faglig generator••For det tredje vil jeg argumentere for, atder i de terapeutiske metoder, så somåben dialog (Seikkulaa) og recovery(Ness et al., 2014; Ness, 2016) findes eninspiration, der i bredere forstand kanimødekomme et behov for at bevægesig væk fra en transaktionstænkning,der er funderet i en underskudsrelation(Gergen, 1994) mellem borgeren ogden offentlige professionelle og over ien samarbejdstænkning, hvor løsningerer noget, man er sammen om at skabe.Denne bevægelse refereres også somen faciliterende kompetence, en kompetencesom psykologerne har særligeforudsætninger for at bidrage med, ogdermed træde ind i rollen som brobyggermellem faggrupper og borgerne.Når organisationens kompleksitet møderborgernes kompleksitetLad os starte i praksis og se udfordringengennem en case:PPR psykologen kaldes ind til en daginstitution,da der er store udfordringer med et lillebarn på under to år. Barnet græder det mesteaf dagen, kaster sig bagover og slår hovedet igulvet, tager ikke føde til sig af nævneværdigkarakter. Forældrene kan ikke få barnet til atsove om aftenen, hvorfor barnet kommertræt i vuggestue, nogen gange er det faldet isøvn i bilen. Barnet har ofte beskidt og slidttøj på. Pædagogerne er rådvilde og ser etbarn i mistrivsel, som ikke udvikler sig alderssvarendeeller knytter normale legerelationertil de andre børn i vuggestuen.Forældrene er samarbejdsvillige og har ressourcer,men synes det er svært at have etbarn og få tiden til at slå til. Moderen går isprogskole og faren har job som løsarbejder(tjener vist sorte penge ved siden af). Sprogskolenrapporterer om uregelmæssigt fremmøde,ligesom flere møder i børneha-venaflyses eller forældrene udebliver.Psykologen snakker med sundhedsplejersken,som intensiverer hjemmebesøg og dersendes en underretning afsted. Der bliverlavet nogle alderssvarende undersøgelser afbarnet, der viser, at det er bagefter den alderssvarendeudvikling.Socialforvaltningen besøger familien ogvurderer, at der en god og normal kontaktmellem barn og moderen, og at der er forældreevne.Socialforvaltningen ser ingen grundtil at foretage sig yderligere og er parate til atlukke sagen. Dette meddeles ikke psykologen.Vuggestuen og psykologen følger fortsatbarnet og ser med bekymring, at barnetfortsat ikke udvikler sig. Der bevilliges ekstratimer til dagtilbuddet, så der kan være envoksen tilknyttet barnet det meste af dagen.Der er meget bekymring. Yderligere to underretningerfremsendes og der arbejdes på,at der findes en specialplads til barnet, derbedre kan imødekomme barnets og familiensbehov. Der ses fortsat ingen forandringi barnets trivsel og udvikling, og der opbyggesen frustration i organisatio-nen. På etnetværksmøde 10 måneder senere udrullesfamiliens case, og partnerne får belyst demange indsatser, men også den manglendekommunikation frem og tilbage mellem deprofessionelle, hvorfor der er vokset en internfrustration imellem afdelingerne oversagens forløb og kompleksitet. Barnet er nu2,5 år, og der er fortsat ingen afklaring ombarnet og indsatsen overfor familien.Ser vi isoleret på hver enkelt faggruppe, sågør de hver især det, der forventes af dem,men samtidig bliver det også tydeligt, atingen lykkes, hverken psykologen, pædagogen,sundhedsplejersken, familien ogslet ikke barnet. Familiens situation bringerdem i kontakt med et bredt udsnit afkommunen, og de har, ligesom de forskelligeprofessionelle, svært ved at skabe etoverblik og sammenhæng i de forskelligeindsatser, der sættes i værk. Oven i detteer der en yderligere kompleksitet, da moderenikke er dansk, og derfor ikke kendersystemet. Det kom til udtryk i det forhold,at udeblivelser fra møder i dagtilbuddetskyldtes, at hun af jobcenteret var blevetgjort opmærksom på, at hun ville blivetrukket i dagpenge, hvis hun ikke mødte opi sprogskolen, hvilket familien ikke havderåd til.De mange professionelle ser ind på familienmed afsæt i hver deres professionellekunnen og opgave, men ingen ser helefamilien. Hvis der fra starten var anlagt etflerfagligt samarbejde om og med familien,kunne der være skabt en helhedsindsats,hvor jobcenteret, socialforvaltningen, psykologen,hjemmeplejen og vuggestuensammen med familien kunne have anlagten indsats, der både så på barnets behov,familiens hverdag derhjemme og sprogskolen,så de enkelte afdelinger kunne koordineresamarbejdet, så ikke bare familien,men også de forskellige professionellebedre kunne se deres rolle og bidrag ind idet fælles.
05/ PPR psykologen som tværfaglig brobygger?Fremtidens krav til psykologer i PPR37En konstatering fra vores arbejde med opbygningaf den organisatoriske kapacitettil at skabe og indgå i tværfaglige organisatoriskenetværk, når opgaverne kalder pådet, er, at kommunerne ikke har et overblikover, hvem der indgår i de mere komplekseudfordringer. En konsekvens heraf bliverderfor, at samarbejdet aldrig kommer til atfungere, da ingen ser helheden og dermedsikrer, at alle relevante aktører inviteres indi et samarbejdsrum på tværs af organisationen.Første skridt er derfor at skabe dette overblik.Til dette arbejde har vi videreudvikletmodellerne fra relationel koordinering(Storch & Hornstrup, in press), så de afspejlerden kommunale virkelighed. Voresarbejde har vist, at vi må ændre fokus frakoordinering af den kendte konkrete opgavetil et fokus på kapaciteten til at indgåi forpligtende samarbejder, når behovetopstår, hvorfor vi taler om relationel kapacitet.Første spørgsmål er således, hvemder er involveret og dernæst, hvem harsamarbejde med hvem i det netværk, dertegnes op. Et netværk for børne- & familieområdeti en undersøgt kommune sersåledes ud:Det vi ser er, at der er mange samarbejdsrelationer.Pilene viser, hvem der har forbindelsetil hvem i organisationen. Degrønne pile udtrykker oplevelsen af et godtsamarbejde, en orange pil en middel oplevelseog en rød pil en oplevelse af et dårligtsamarbejde. Når vi foretager analysen, såspørger vi altid til, hvordan relationen oplevesbegge veje, hvorfor det ofte findes, atden ene faggrupper oplever samarbejdetsom godt (grøn), mens den anden opleversamarbejdet som dårligt (rød). Går vi skridtetmere ned i detaljen og fokuserer på PPRog denne afdelings relation til netværket afsamarbejdspartnere ser billedet således ud:Mynd. USSHMynd. Børn & familieFamh.PPRDagp.Skole & SFODagt.
Page 1 and 2: ››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5 and 6: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 7 and 8: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19 and 20: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 39 and 40: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41 and 42: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47 and 48: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53 and 54: 08/ Psykologiske perspektiver og go

bf-fremtidens-krav

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?