bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

5007/ Innovationskultur, opfindsomhed og kreativitet i PPRFremtidens krav til psykologer i PPRLad os se på nogle overordnede begrundelserfor, at dette er vigtigt.Den offentlige sektor under presOverordnet set er de fleste i dag enige om,at kreativitet, opfindsomhed og innovationer vigtig for økonomisk og social vækst, ogpå forskellig vis for livskvalitet som sådan(Shapiro, Haahr, Bayer & Boekholt, 2007).Den offentlige sektor er generelt set prægetaf øgede og stadigt mere kompliceredekrav til opgaveløsningen, nogle gange refererettil som tredobbelte og simultaneændringer: 1) Ændret befolkningssammensætning;etnisk og aldersmæssigt, 2) dyrteknologi og 3) øgede brugerforventningertil ydelserne. Disse simultane ændringerviser sig også i PPR-regi, og der har undervejsgennem PPRs historie været ganskemange innovative skift både i relation tilopgavetyper og interventionsformer. Detgælder eksempelvis skiftet fra at være fokuseretprimært på individuel udredning tilat inddrage mere systemiske arbejdsformerinspireret af blandt andet familieterapi til istigende grad at gøre brug af arbejdsformerkendt fra organisations- og ledelsespsykologisom sparring, konsultation, coachingog strategisk udviklingsarbejde, som detses i Nest-projektet.På mange måder har arbejdsopgaverne iPPR bredt sig, de er blevet mere komplekseog omfattende og ikke mindst også tværfaglige.Når en psykolog i dag bringer sinpsykologiske faglighed i spil i forbindelsemed eksempelvis netværksmøder medfamilier i vanskeligheder sker det ofte i etkoordineret samspil med andre ekspertfaggruppersom socialrådgivere, sundhedsplejersker,konsulenter, AKT-rådgivere, skoleledere,lærere, pædagoger og ikke mindstfamilierne selv (Tanggaard & Blæhr, 2012).Nest-projektet viser dog, at innovation i PPRkan handle om meget mere end blot mødeformaterog samarbejdskonstellationer.Der er flere simultane innovationselementeri spil.De fleste offentlige organisationer, der strategisksætter fokus på innovation i disse år,skelner da også mellem en række forskelligetyper af innovation (Wegener, 2017):• Nye markeder og forretningsområder:Velfærdsdistribution• Serviceinnovation: Serviceforbedringeri mødet med borgeren og udviklingaf nye services• Brugerinvolvering: Lytte til borgerensbehov• Samfundsrelevans: Være med til atløse samfundsmæssige behov indenfor velfærdsområdet• Ny teknologi: Vi inkluderer de bedstehjerner og den seneste teknologi• Samarbejde og videndeling: Vi skalbruge hinanden til at blive endnu bedreog gøre en forskelI Nest projektet udvikles således en nypædagogisk praksis, den involverede skoleer i forandring og flere kommuner er påvej til at lade sig inspirere, nye former forsamarbejde mellem lærere og pædagoger,mellem PPR og skolen og mellem forældreog skolen er i udvikling, ligesom forskelligeforskningsinstitutioner er koblet på projektet.Det er ikke kun harmonisk, men et langtog sejt træk over flere år, hvor samarbejdetskal finde sin form.Meget markant kan man vel hævde, at oplevelsenaf, om PPRs ydelser er relevante oghjælpsomme for de borgere, der på forskelligvis har brug for hjælp, vil afhænge af, omman lykkes med at innovere på netop disseforskellige parametre – ved at fremvise nyeeksempler på samarbejde og vidensdeling,samfundsrelevans, brugerinvolvering, inddragelseaf nye opgaver og ved innovationaf selve den indsats, der allerede udbydes.En række undersøgelser af både privat ogoffentlig innovation (Zhou & Hoever, 2014)viser i den sammenhæng, at nøglen i relationtil at lykkes med innovation på disseforskellige områder i særlig grad afhængeraf to ting:1) Evnen til at engagere alle aktører i såkaldtcommunityinnovation2) Organisationens evne til at balanceremellem frihed og kontrolDels drejer det sig om at give medarbejderneog brugerne/borgerne frihed til at brugetid på at udvikle egne ideer. I eksempelvisudvalgte dele af arbejdstiden eller i forbindelsemed særlige events eller innovationshubs(Hamel, 2009). Samarbejde og stederhvor man kan samarbejde på tværs mel-
07/ Innovationskultur, opfindsomhed og kreativitet i PPRFremtidens krav til psykologer i PPR51lem afdelinger, borgere og professionelleetc. øger chancerne for dette. Morris (2009)fremhæver, at det virker at have steder, hvorsamarbejde kan faciliteres. Nøgleordet er iden forbindelse motivation, og dernæst atvære i stand til at lede en transformationaf idéer, der går fra totalt anarki til kontrol.Som udviklingsdirektøren i den danskekoncern Rockwoll udtaler i forbindelse medet interview om innovation: ”Det handlerom så lidt ledelse som muligt. Hvis tingenegiver mening, så følger medarbejdernemed. Vi bruger tid på at formulere problemerne,der sætter rammerne for voreskreative medarbejdere. Kreative menneskerbrænder for at komme med løsninger. Påden ene side giver vi los, på den anden sideskal vi være skarpe på, hvad forretningenhar brug for.” Innovationsledelse handlersåledes om at kunne sætte fri på de rigtigesteder og tidspunkter og modsat om atkunne kontrollere og dokumentere, hvordet er relevant (Børsen, d. 16. april 2014:8-9). Selvom eksemplet her er hentet fra enprivat virksomhed, er de samme parametrefor ledelse fremhævet i flere undersøgelserogså af innovation i det offentlige (Elmholdt,Keller og Tanggaard, 2013).Så hvad bør PPR gøre?Der er meget, man kan gribe fat i, når vi serpå PPR. Måske er det metoderne, der skalændres? Måske skal der bruges mere tidpå observation og mindre tid på samtaler?Måske er der brug for en opprioritering afdet didaktiske – det klassisk pædagogiske?Måske skal der investeres i nye former forgrænsekrydsninger, brugerinddragelse, børneperspektiverog tværfaglighed?Et er sikkert: PPR lever stadig (om endkommunerne visse steder lægger PPRfunktionerneind under andre områderog bruger andre navne). Den pædagogiskpsykologiskepraksis i bred forstand synesmere vital end nogensinde, men opgaverog udfordringer er i forandring. Og PPR ermåske vidne til en midtvejskrise, men kriserer som bekendt nøglen til udvikling ellerkæmpe muligheder, hvis de gribes rigtigt.Det er mit ydmyge håb med denne artikel,at den viden vi har om opfindsomhed ogrammer for kreativitet og innovation i detoffentlige kan være til inspiration, og at deforskellige former for innovation kan guidenye former for praksisser i PPR, der entenudvikler det nye eller vender tilbage ogafvikler mod noget bedre. Succeskriterietfor dette er naturligvis, om det er til gavnfor de borgere, der har brug for den viden,indsigt og de kompetencer, som PPR kanbidrage med.LITTERATURBaviskar, S., Dyssegaard, C.B., Egelund, N., Lausten, M., Lynggaard, M.& Tetler, S. (2013) Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstillingtil øget inklusion pr. marts 2013. SFI og Aarhus Universitet.Elmholdt, C., Keller, H., Tanggaard, L. (2013). Ledelsespsykologi. Frederiksberg:Samfundslitteratur.Hamel, G. (2012). Hvad tæller nu? København: Gyldendal BusinessHasse, C. (2015). An antropology of learning: on nested frictions incultural ecologies. Springer.Nielsen, B. (2014). PPR-Håndbogen. Dansk Psykologisk Forlag. København.Shapiro, H., Haahr, J. H., Bayer, I., & Boekholt, P. (2007). BackgroundPaper on Innovation and Education: Danish Technological Instituteand Technopolis for the European Commission, DG Education &Culture in the context of a planned Green Paper on innovation.Strøier, V. (2012). Hvad er meningen? PPR i Rites de Passage. PædagogiskPsykologisk Tidsskrift. 49. Årgang (05), 316-328.Szulevicz, T. & Tanggaard, L. (2015). Psykologisk pædagogisk praksis-mellem psykometri, konsultation og inklusion. København: HansReitzels Forlag.Tanggaard, L. & Blæhr, M. (2012). Bare rolig – udredningerne ender iskabet. Refleksioner over mangeårig psykologpraksis og et aktueltskoleudviklingsprojekt. Psykologisk Pædagogisk Tidsskrift, Vol. 49, nr.1, 35-43Tanggaard, L. & Dahl. K. (2013). Det konsultative – tilbage til rødderne.Psykologisk pædagogisk tidsskrift. Vol. 50, nr. 2, 58-67Tanggaard, L. (2014a). Fooling around: Creative learning pathways.Charlotte: Information Age Publishers.Tanggaard, L. (2014b). Opfindsomhed. København: Gyldendal.Tanggaard, L. (2016). FAQ – Kreativitet. København: Hans ReitzelsForlag.Zhou, J. & Hoever, I.J. (2014). Research on workplace creativity: A reviewand redirection. Annu. Rev. Organ. Psychol. Organ. Behav. 2014.1:333–59Wegener, C. (2017). FAQ – Innovation. København: Hans Reitzelsforlag.Om forfatterenLene Tanggaard er uddannet cand.psych., Ph.d. Hun er professorved Institut for Kommunikation og Psykologi påAalborg Universitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sigmed pædagogisk psykologi, kvalitative metodiske tilgange,organisationspsykologi og læring i arbejdslivet. Derudoverunderviser hun på både bachelor-, kandidat-, og Ph.d.-niveau.
Page 1 and 2: ››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5 and 6: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 7 and 8: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19 and 20: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35 and 36: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41 and 42: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47 and 48: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 49: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53 and 54: 08/ Psykologiske perspektiver og go

bf-fremtidens-krav

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?