bf-fremtidens-krav

08/ Psykologiske perspektiver og godt konsulenthåndværk
Fremtidens krav til psykologer i PPR
53
For vedvarende at kunne bidrage til det
pædagogiske arbejde bør den psykologiske
konsulent derfor ikke enten være intern
eller ekstern, men spændet mellem de to
positioner må hele tiden holdes i live.
Supervision og rådgivning omkring inklusion
KLs undersøgelse (2013) efterlader et indtryk
af et skolevæsen, der er klar på en inklusionsdagsorden,
og PPR-psykologer, der
halter bagefter og måske mere er optaget
af det enkelte barns vanskeligheder og af
test/udredning.
Samtidigt, når jeg underviser og superviserer
rundt omkring i forskellige kommuner,
så møder jeg PPR-psykologer, som ofte
synes, de bliver bedt om at teste barnet
eller observere og bare bekræfte det, lærerne
allerede har talt sig frem til. De synes, de
sidder fast i bestemte forventninger. Selvom
der er kommet nyt lovgrundlag med
fokus på inklusion, oplever psykologerne,
at deres vurdering af børn med henblik på
visitation til særlige tilbud til stadighed bliver
meget efterspurgt.
Det kan selvfølgelig være, fordi en særlig
gruppe psykologer søger mig og inpraxis,
men det kan også være udtryk for modsatrettede
bevægelser.
Der er et lovgrundlag, der peger på inklusion.
Skoleledelse og forvaltning sætter
rammer og strukturer (LP-modellen, PALS,
etc.), der understøtter inklusion og relationel
forståelse. Man kunne tænke og håbe,
at det er et spørgsmål om uddannelse og
tid, før det slår igennem. Som jeg ser det, er
det forespørgsler, der alligevel vil dukke op i
problemsituationer, og som skal håndteres
i hvert tilfælde.
Når der opstår problemer
Der er simpelthen et eller andet helt galt
med hende – hun er helt lukket inde i sig selv.
Jeg tror, der er noget autistisk.
Selvom lærere, pædagoger og ledere er uddannet
til at se børn og voksne i relationer
og kontekster, er den slags forståelser ikke
så fremherskende i hverdagens måder at
tænke og tale på, så de har et noget skrøbeligt
liv, når de kommer under pres.
Læreren og pædagogen har ansvar for at
skabe samarbejde med børn i grupper i
forhold til læring og leg. Arbejdet med børnegrupper
er komplekst. Der foregår mangt
og meget, der skal hele tiden forhandles
indbyrdes relationer børnene imellem, relationer
til de voksne og til det at lære osv.
Man kan som lærer eller pædagog komme
til at stå i situationer, der fremstår forvirrende,
kaotiske og måske voldsomme, og
der kan blive trukket hårde veksler på fær-