bf-fremtidens-krav

05/ PPR psykologen som tværfaglig brobygger?
Fremtidens krav til psykologer i PPR
35
05 /
PPR PSYKOLOGEN SOM
TVÆRFAGLIG BROBYGGER?
Af Jacob Storch
Indledning
Sammenhængende borgerforløb, samskabelse
og tværfagligt samarbejde står højt på
dagsordenen i de fleste kommuner. Dette
fokus udtrykker en øget opmærksomhed
på, at der er en gruppe af borgere, hvis udfordringer
ikke kan afhjælpes i basisorganisationens
standarder, ganske enkelt fordi
kompleksiteten i de samlede udfordringer
de står med ikke kan henføres til én faglighed,
men derimod til en hel serie af fagligheder,
der ofte går på tværs af kommunen
og myndighedsområder. Denne dagsorden
har sat fokus på et mere grundlæggende
problem for kommunerne, nemlig det forhold,
at de borgere, som har mest brug for
hjælp ofte havner i årelange forløb, hvor de
bliver kastebolde mellem forvaltningsområder,
lovgivninger og faggrupperinger, frem
for i stedet at få en sammenhængende
koordineret hjælp, hvor de ydelser og den
støtte som bevilges understøtter skabelsen
af holdbare løsninger, der engagerer og
fastholder motivationen hos borgeren og
dennes familie. På familieområdet er der således
kommet et betydeligt fokus på tidlig
koordineret indsats. Et eksempel på dette
er den svenske model (Herning modellen
på dansk) som viser, at en intensiv tværfaglig
indsats tidligt skaber bedre og billigere
indsatser på lang sigt for børnene. Et andet
eksempel er et forstærket samarbejde mellem
familieafdelingen, beskæftigelse og
psykiatrien, som bidrager til, at der skabes
løsninger, der ikke alene gavner børnene,
men også gør det muligt for forældrene at
lykkes, måske for første gang, med en beskæftigelsesrettet
indsats.
Som konsulenter og aktionsforskere i kommunerne
oplever vi denne udvikling fra
første parket. Vi ser, at nok finder mange
kommunale medarbejdere bevægelsen
hen i mod mere sammenhæng i borgerforløbene
og bedre samarbejde med
borgerne, som et positivt skridt i en rigtig
retning, men det er også svært, da det dels
udfordrer de enkelte professioner, som skal
arbejde på nye måder, og dels fordi der er
indbygget en række dilemmaer og juridiske
udfordringer.
I denne artikel vil jeg rette fokus på PPR
psykologens rolle i denne dagsorden. Da
kommunerne organiserer psykologerne på
forskellige måder, kan der ikke tegnes et
ensidigt billede af, hvordan udfordringerne
ser ud. Udgangspunktet i mine overvejelse
er baseret på egne erfaringer med PPR psy-