bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

2003/ Udredning og udviklingFremtidens krav til psykologer i PPRperspektiv, og den forståelse vi med udredningerneer med til at skabe får ofte en storindflydelse på børns og unges liv og hverdag.Derfor bliver det vigtigt at forholde sigtil, hvorledes invitationen besvares, hvadPPR går på udkig efter, på hvilken baggrundog med hvilken effekt. Nytteværdien af enudredning skal i sidste ende måles på, omden gavner barnet, den unge og den situation,de befinder sig i. Og den skal måles på,om det ikke kun er barnet, der kan ændresig på baggrund af udredningen. Det er altandet lige lettere at udvikle sig, hvis andreogså skal lære og forandre sig.For at give beskrivelsen af udredningensbetydning for udvikling en praktisk klangbund,vil vi undervejs i artiklen støde på Bo.Beskrivelserne er få udpluk fra en proces,der løb over et par måneder, og hvor jegindledningsvist blev bedt om at udrede,hvorledes Bo´s vanskeligheder (!) skulleforstås. Endvidere blev jeg bedt om at rådgivemed ideer til, hvorledes skolen kunnearbejde med Bo i det videre undervisningsforløb.Uddragene fra eksemplet skal vise,at udredninger, det med at skabe overblikog muligheder for ny og overskridende læring,er en kompleks proces, men også enproces, der kan medvirke til at koble børnog unge til liv med muligheder. Jeg forsøgerogså at skildre den proces og de valg, jegsom undersøger søger at skabe og foretageud fra et insisterende perspektiv om, atsådan skal en 14-årig ikke have det.Bo er 14 år og opleves i skolen som en stilleog tilbageholdende dreng, der dog viseret voldsomt temperament, når han stillesoverfor krav. Han udviser indlæringsvanskelighederog fungerer fagligt omkring 2.klasse. Han er kognitivt testet til at ligge ligeunder normalområdet på især de sprogligeområder. Han har fået diagnosen ADD og ermedicineret med en lav dosis. Bo tilbringernoget af sin skoletid i en særlig foranstaltning,resten af tiden i en almindelig 8. klasse.Bo beskrives som kravafvisende, inaktiv oginitiativløs.I forhold til opgaven var der et klart ønskeom at udrede ham individuelt. Jeg havdesamtaler med Bo og samtidig havde jeg enrække samtaler med Bo sammen med hansmor og stedfar og senere sammen medhans lærere. Jeg insisterede på ikke at gøreBo´s situation til et isoleret skole- og pædagogiskproblem. Vi formulerede i fællesskabde spørgsmål, der fyldte i situationen,og vi formulerede sammen et klart ønskeom et bedre og mere aktivt liv for Bo, ikkemindst i lyset af hans alder. Det blev klart,at disse spørgsmål ikke kunne besvares ogde fremtidige ønsker kunne ikke opfyldesved at fokusere på Bo alene. For at forstå ogudvikle situationen blev vi enige om, at vimåtte lære af historien og vi måtte udviklevisioner for en anderledes fremtid.Den første beskrivelse af Bo har et individueltudgangspunkt, som det traditionelt sesi mange indstillinger til udredning. Spørgsmåletom, hvad der er galt, har i realitetendækket over tilføjelsen ”...med barnet”?Dette fokus på at forstå individuelle vanskelighederafspejler en både samfundsmæssig,kulturel og faglig kultur, som man ogsåmå tage stilling til (Ekeland, 2007; Hertz,2017).På sin vis er udgangspunktet forståeligt, davanskelighederne ofte viser sig som individuellefremtrædelsesformer, dvs. at det enkeltebarn bærer og viser vanskelighederne.Imidlertid er der i selve det individuelle udgangspunkten risiko for en uhensigtsmæssigreduktionisme og adskillelse af noget,som hænger uløseligt sammen. De symptomerog fremtrædelsesformer, vi arbejdermed, er indlejret i sociale, kontekstuelle ogrelationelle sammenhænge og forbundetmed livstemaer, der har udviklet sig. Medandre ord: symptomerne kan ikke forståssom snævert individuelle men mere somudtryk for noget, der findes, lever og udviklersig relationelt.Hvis udredningen af en situation kommertil at begrænse sig til en beskrivelse af etindividuelt barn eller ung, risikerer vi derforat havne i en blindgyde. Den skotske lægeog tidligere chief medical advisor for denskotske regering Harry Burns formulerer risikoenfor, at de afgørende sammenhængeikke får tilstrækkelig opmærksomhed således:”Samfundets håndtering af børn påkanten af almindelig udvikling fejler, såfremtbarnets vanskeligheder ses som individuelleog biologisk betinget” (se Nielsen et al.,2016). Genstanden for en udredning rækkerud over det enkelte individ.Børns fremtrædelsesformer kan forståspå mange måder. Som udgangspunkt ogsom en rød tråd gennem udredningsforløbfinder jeg det nyttigt at betragte børns ogunges vanskeligheder og fremtrædelsesformersom kommunikation. Al adfærd erkommunikation, når det høres af nogen.Samtidig betragter jeg vanskeligheder sominvitationer til et anderledes liv, til udvikling(Hertz, 2008; Hertz og Nielsen, 2011).Løbende er jeg interesseret i at forstå kommunikationenog invitationerne og har forøje, at børnene og de unge hjælper os medat forstå på tilstrækkelig udviklingsfremmendevis.En udredning har som formål at få et overblik,at komme i metaposition til de sammenhænge,vanskelighederne optræder i.Hvordan kan dette give mening, hvad giverliv til det nuværende, hvori består invitationerne?Udredningen og forsøgene på at besvaredisse spørgsmål starter allerede vedhenvendelsen og ved de første beskrivelserog refleksioner.Børns udvikling finder sted i samspil medandre og i afgørende sammenhænge. Vier hinandens årsager. Uden inddragelse afdenne forståelse, vil en beskrivelse af barnetsfremtrædelse være meningsløs, ellermed Gregory Batesons ord: ”Uden konteksthar ord og handlinger ingen mening overhovedet”(Bateson, N., 2011). Hvis beskrivelseraf børns og unges vanskelighederses udenfor kontekst, forsvinder meningen.Børn og unge vil risikere at blive beskrevetmen ikke nødvendigvis forstået.Kontekst handler om de meningsbærendesammenhænge og om de mennesker,der er med til at skabe mening. Dette eret modsvar på de samtidige tendenser, viser til at hæfte vanskeligheder på individermere end på situationer. I sidste ende risikerervi, at det der også kan forstås som socialuorden bliver til individuel uorden (Hertz,2015; Jørgensen, 2007).En tilsvarende formulering heraf findes hosden canadiske psykiater Karl Tomm (1985),der skriver at ”Mind is Social”. Det mentaleses her som en samlet betegnelse for adfærdsmæssige,kognitive og emotionellefremtrædelsesformer, der lever og udviklersig i socialt samspil og er indlejret i et komplekstnetværk af relationelle, emotionelleog sociale sammenhænge.
03/ Udredning og udviklingFremtidens krav til psykologer i PPR21I forhold til udredninger implicerer forståelsenheraf som minimum to væsentligeopmærksomhedspunkter:• Den mindste analyseenhed i en udredningmå ikke være individet• Børns og unges vanskeligheder kanforstås på mange måder, og der findesgrundlæggende set ikke nogle enkle årsagsforklaringer.Problemer er ikke lokaliseretet sted, uanset om dettested er forstået som neurologi, kognition,personlighed, skole, familie ellerandet adskilt fra noget andet. Derforvil det være for forenklet at give forrangtil simple og forenklede forklaringerpå komplekse problemstillinger,således som der kan være en tendenstil i vores tid (Nielsen, 2017; Hertz, 2017;Ekeland, 2007). I udredningsarbejdetgiver jeg forrang til adfærd forstået somkommunikation.I udredningen af Bo blev det nødvendigt formig at få inddraget kontekstuelle forholdfor at kunne forstå meningen i den situation,der bliver beskrevet. Som det vil fremgå,kommer der nyttig information frem ved atbevæge sig i forskellige kontekster og sammenstilleinformationerne herfra.Bo´s forældre blev skilt, da han var 8 år. Skilsmissenvar konfliktfyldt, og Bo trak sig indpå værelset, hvor han fik lov at blive. Bo bori dag hos sin mor, der har fået to børn pånu hhv. 3 og 5 år med en ny mand. Der ermeget lidt kontakt mellem Bo og hans far. Ihjemmet tilbringer Bo det meste af sin tid påværelset. Den nye familie – undtagen Bo - ermeget optaget af campinglivet, hvilket betyder,at han ofte er alene i forlængede weekender,hvor han klarer sig selv med forberedtmad og lidt penge.Bo er gennem årene startet på forskelligefritidsaktiviteter, men de er alle stoppet efterkort tid. Både i hjemmet og i skolen har manundladt at forsøge at fastholde Bo i bådeaktiviteter og krav for derved at undgå konflikter.Samarbejdet mellem skole og hjemhar været næsten ikke-eksisterende, menstil-tiende har der udviklet sig en forståelseaf og forventninger om, at Bo har det bedst,når han ikke mødes med for store krav.Bo fortæller, at han er sådan én, der ikke harvenner. Samtidig spørger han meget til lærernesbørn, deres planer for weekenderneog om hvem, lærernes børn skal være sammenmed.Jeg brugte nogle samtaler på at forstå, hvordanovenstående har udviklet sig. Jeg blevnysgerrig og insisterende på at forstå, hvorledesmålet om at undgå konflikter blev detfælles foretrukne. Jeg stil-lede spørgsmålom effekten heraf osv. Gennem samtalerog undersøgelser af historiens betydningblev det klart, at der over årene har udvikletsig en forståelse af, nærmest som en kulturgående på, at forventningerne til hvad Bokan præstere og håndtere skal justeres ned.Bo er derved i høj grad blevet skærmet, oghans liv er i stigende grad blevet præget afat være overladt til sig selv. De tema-er, derer knyttet til beskrivelserne af Bo, er temaersom genfindes i både skole og hjem – udenat dette i øvrigt er blevet italesat og fællesreflekteret over. Gennem den fælles udredningaf historiens og temaernes betydningbegyndte langsomt ideen om en andenmåde at forholde sig til og involvere sigmed Bo på.Om begrebet udredningEn mere nyttig tilgang til at favne kompleksiteteni børns og unges liv fremkommerved at se på, hvad begrebet undersøgelseog udredning egentlig dækker over. I denoprindelige, leksikale betydning indebærerdet at undersøge og klarlægge en bestemtsag eller sammenhæng - at foretage engrundig, ofte videnskabelig analyse (Hertz,2013; Nielsen, 2017). En udredning kanforstås som et struktureret forløb, der har
Page 1 and 2: ››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5 and 6: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 7 and 8: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 23 and 24: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35 and 36: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41 and 42: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47 and 48: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53 and 54: 08/ Psykologiske perspektiver og go

bf-fremtidens-krav

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?