bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

4807/ Innovationskultur, opfindsomhed og kreativitet i PPRFremtidens krav til psykologer i PPRskal til for at ændre de dele af PPR, sommåtte være relevante at ændre.Jeg vil i denne artikel tage et særligt afsæti min forskning inden for pædagogisk-psykologiskrådgivning i kommunerne, menjeg vil, som i det ovennævnte, tillade mig attrække tråde til andre områder af min forskningmed fokus på kreativitet, opfindsomhedog innovation. I særligt fokus er, hvordanman kan fremme en innovationskulturi og omkring PPR.Begreber – en kort afklaringAt være opfindsom, kreativ og innovativer at kunne finde nye, værdifulde og passendeløsninger og veje at gå, når de eksisterendeikke fungerer mere (Tanggaard,2014a; 2014b). Der kan være tale om nyeløsninger og nye tilgange på både individogorganisationsniveau, og det er i denkonkrete kontekst, at man må vurdere, omden pågældende tilgang er ny, passende ogværdifuld. Opfindsomhed handler om problemidentifikationog det at finde på, ogkreativitet handler om at skabe noget nytog værdifuldt. Begge dele; altså den initialeopfindsomhed og den følgende kreativitet,er forudsætningen for, at der opstår innovationforstået som det nye, det nyttige ogdet nyttiggjorte i en given sammenhæng.Det gælder hvad enten innovation forståssom resulterende i nye kompetencer, nyeprocesser, nye strategier eller nye produkter(Wegener, 2017). I alle tilfælde er opfindsomhedog kreativitet en forudsætning fordette, fordi det er afgørende, at medarbejdernei en organisation oplever at kunnetænke med, tænke nyt og anderledes, ogat deres ideer bliver hørt og kvalificeret afen lyttende og opmærksom ledelse (Tanggaard,2016).(Innovations)kultur består af normer, rutiner,vaner og reificerede praksisser (belønnings-og dokumentationssystemer for eksempel),der definerer, hvordan man typiskgår til værks, når man arbejder opfindsomt(Hasse, 2015). En opfindsom innovationskulturhandler således om de praksisser oghandlemåder, der karakteriserer kulturenpå virksomheden i dagligdagen og somer medbestemmende for, hvilken slags innovation,der er i spil. Vores forskning viser,at størrelse, traditioner og historie ser ud tilat have stor betydning for opfindsomhedog innovationskapacitet, og at det i en stororganisation ofte handler om at få agilitet,fleksibilitet og lokalt råderum til at gå håndi hånd med kravene til systematik, dokumentationog regelfølge. Hvor den storeorganisation har ’muskler’ og kapacitet tilen vis risikovillighed, investering i forskningog udvikling og det lange seje træk, så harden lille virksomhed ofte en fordel i form afnærhed til ledelse, beslutningstagere, medfølgendeagilitet og tæt kontakt til borgere/kunder og aftagere. Der hersker således domænespecifikkebetingelser, forudsætningerog krav til innovation, hvilket megen afden internationale forskning på feltet ogsådokumenterer (Tanggaard & Juelsbo, 2015).Dette gælder selvsagt også i PPR, hvor størrelse,geografisk placering og traditioner forog ressourcer til at arbejde med udviklingnaturligvis spiller en rolle for, hvor megetfokus der vil være på innovation.I det følgende vil jeg tage afsæt i et konkretforskningsprojekt i PPR, som jeg er involvereti, og som giver mulighed for at nærstuderebetingelser for innovation.Innovationskultur i pædagogiskpsykologiskrådgivning (PPR)Jeg har i øjeblikket den fornøjelse at følgeet konkret projekt i PPR i Aarhus Kommune.Som sparringspartner på evalueringen af etprojekt, der hedder Nest, nærstuderer jeg etspecifikt sæt af betingelser for nyskabelse iPPR. Projektet har været i gang i siden 2015,og det er et inklusionsprojekt for børn ifolkeskolen; både børn uden diagnoser ogbørn der lever med varierende symptomerinden for autismespektrummet. I august2016 begyndte de første børn i børnehaveklassenpå Katrinebjergskolen. Der vartale om 16 børn, hvoraf fire børn havde enspecifik autismediagnose. I skrivende stundi november 2017 er der fire børnehaveklasserpå Katrinebjergskolen, hvoraf to af disseer Nest-klasser.PPR indtager i forbindelse med projekteten meget praksisnær, udviklende og rådgivendefunktion i relation til skoleudvikling.Jeg er rådgiver og sparringspartner for PPRi projektet, og flere af mine studerende hari i alt fire 9. semester og specialeprojekterfulgt projektet og interviewet ledere, lærere,pædagoger, forældre og naturligvis deinvolverede PPR-medarbejdere.Vores undersøgelser gennem de sidste toår viser, at der er nogle særlige aspekter afNest-projektet, der peger på grundbetingelserfor innovation i PPR.Det konkrete projekt – inspiration ogomfattende lokal fortolkningNest-projektet og dets principper er oprindeligtudviklet i New York 1 . Da AarhusKommune for nogle år siden ønskede atfokusere specifikt på inklusion, valgte manat lade sig inspirere af de erfaringer, somman havde gjort sig med Nest-projektet iNew York. Her er det tilsyneladende lykkesat lave undervisning på måder, hvor børnmed særlige udfordringer bliver inkludereti den almindelige undervisning via en strukturerendepædagogisk praksis, et filosofiskgrundlag byggende på et bestemt børnesynog en organisation, der er skræddersyet tilat få Nest-programmet til at fungere 2 .Hovedprincippet bag Nest-programmet er,at børn er mere ens, end de er forskellige,og at alle børn har brug for god undervisning.Et bonmot for projektet er, at ”Hvisbørn ikke lærer på den måde, vi underviserdem, så må vi undervise på en måde, så delærer”.Nest bygger således på en filosofi om børnog om børn med særlige behov, den forudsætteret system og en organisation,der kan håndtere programmet og så følgernogle undervisningsprincipper, som måforvaltes lokalt. Der er derfor ikke tale omen implementering af et eksisterende program,men om en omfattende tilpasning tilog fortolkning af programmet i relation tildansk og Aarhusiansk skolepraksis. Dettesidste aspekt er et helt afgørende parameterfor, at projektet overhovedet kan lykkesi Danmark.Skoleudvikling oversatDe lærere og pædagoger, vi har intervieweti forbindelse med de fire empiriskeprojekter, fortæller netop, at de opleverstor arbejdsglæde i projektet, og at de over-1) http://steinhardt.nyu.edu/asdnest/2) https://www.aarhus.dk/nest
07/ Innovationskultur, opfindsomhed og kreativitet i PPRFremtidens krav til psykologer i PPR49ordnede principper netop kan sætte enramme, der giver frihed til at undervise påde måder, der giver mening i de konkretetilfælde.Det betyder, at man i alle tilfælde i skolenmå forholde sig refleksivt til den pædagogiskepraksis. Det gælder ikke alene, nårman arbejder med inklusion af børn medsærlige deltagerforudsætninger, men i dethele taget. Nest er et engelsk udtryk og betyderdirekte oversat ’en rede’. Sådan skalpædagogikken i Nest-projektet også fortolkes.Nest tilbyder en ramme inden for denenkelte skole, som lærere og pædagogerkan forme og fortolke den konkrete praksisud fra.Nest er og skal derfor forstås som et skoleudviklingsprojekt.Ambitionen er gennemspecialpædagogisk viden og praksis atstyrke og udvikle den almene pædagogik.På mange måder kan Nest betragtes somet minilaboratorium for udvikling af skolensom praksis. Vi kan i den forbindelsekonstatere, at der er nogle særlige karakteristika,der ser ud til at være virksomme iNest-programmet.Den allervigtigste er, at der på Katrinebjergskolen,hvor Nest-projektet er blevetudviklet i dansk sammenhæng, er tale omen skoleledelse, der stiller sig i front for envedvarende bestræbelse på at udvikle egenskole. Der er satset massivt på efteruddannelseaf lærere og pædagoger, og PPRfungerer som rådgivende samskaber af deforskellige aktiviteter involveret i Nest. Vihar at gøre med forældre, der aktivt vælger,bakker op om og støtter de pædagogiskeaktiviteter i skolen. Det er noget af det, vived også virker, når det handler om at udvikleskolens praksis.De almene perspektiver i Nest-projektet erefter min opfattelse enormt vigtige og aktuelle.Nest-projektet, som vi har fulgt detindtil videre gennem nu fire empiriske projekterog det rådgivende arbejde omkringdisse, viser, at det faglige løft og tilliden tilfolkeskolen gør en forskel. Det gør en tydeligforskel for de lærere og pædagoger. Deter ikke det samme som, at alt er uproblematisk.Der er og har været svære perioderfor lærere og pædagoger, tilvænning til nypraksis er altid udfordrende, og intet kommeraf sig selv, men lærerne og pædagogerneoplever, at PPR er tæt på og kan hjælpepå nye måder. Både i kraft af praksisnærhed,men også fordi det er muligt at arbejde ifredstid. Som en af de interviewede medarbejderefra PPR udtrykker det, da han bliverspurgt om det forebyggende arbejde i Nest:”Det er rigtigt positivt frem for, at vi kommerind, når der er noget, der bliversvært. Det er tit der, vi har vores funktion[…] skal vi ud at udrede igen, skal vi udat vejlede om ting, vi kan gøre anderledes.Men vi kommer som regel ind, nårtingene er svært. Her får vi lov til atkomme ind i fredstid, vil jeg kalde det”Lærerne og pædagogerne fortæller tilsvarende,at praksisnærheden fra PPRs side gøren forskel:”Hvis jeg skal have supervision omkringnoget jamen, så ved jeg, at han faktiskreelt set godt ved, hvordan min hverdager. Han har ikke bare været inde og observereén gang, også nogle månederefter én gang mere, han ER der jo. Oghan hører hele tiden til teammødet,HVOR vi er henne lige nu, hvad er det,der fylder, hvad går rigtigt godt, og hvadkunne gå bedre, ikk? Så HELT klart. Detmed at være deltagende i et teammøde,og så at han ER bare fysisk til stede herpå skolen.”De involverede professionelle medarbejdereer således over en kam meget positive,når vi interviewer dem. Trygfondens børneforskningscenterer involveret i projektetog følger de enkelte børns udvikling 3 . Deter naturligvis helt afgørende, at arbejdet isidste ende gør en forskel for børnene, omend det kan være svært at finde de heltpræcise mål for dette på nuværende tidspunkt.Effekterne af skolepraksis er ganskekomplekse, omfattende og vidt forgrenedemed andre dele af børnenes liv. Det gælderselvsagt for alle børn, og vi kommer aldrigtil at vide, hvad der ville være sket, hvis børneneikke havde været involveret i Nest.Vores forskning i projektet koncentrerer sigom lærerne og pædagogernes oplevelseraf at være med i projektet, og de peger på,at den klare rammestruktur omkring Nestmed specifikke pædagogiske principper,men med frihed til at reflektere over egenpædagogisk praksis giver anledning til oplevelseraf øget arbejdsglæde. Det er selvfølgeligumuligt at pege på, hvad der specifikter årsag til dette; eksempelvis er projektetjo også nyt og interessant, hvilket kan væreen del af forklaringen på den øgede arbejdsglæde,men en plausibel fortolkninger, at det giver frihed at arbejde inden foren ramme, der samtidig giver lov til lokalfortolkning og indflydelse. Lad os se meregenerelt på Nest som et eksempel på etPPR i udvikling.Nest som eksempel på et PPR i udviklingDet særligt interessante i denne sammenhænger, at PPR er gået i front med ovenståendeprojekt med en ambition om atkomme tættere på udvikling af skolenspraksis. Det er efter min opfattelse kæmpeinnovative potentialer i denne udviklingsorienteredetilgang, som tillige kan legitimerePPR på ny vis.PPR synes nemlig i øjeblikket udfordret fraflere kanter. Inklusionsbestræbelser, ændretlovgivning og nye interventionsmetoderhar sat spørgsmålstegn ved PPRs historiskkonstituerede psykometriske og individorienteredeprofil (Szulevicz & Tanggaard,2015). Der er i flere sammenhænge (Baviskaret al., 2013) blevet givet udtryk for, atder i PPRs arbejde er behov for anderledeskompetencer i takt med, at opgaverne ændrersig. Der kan derfor efter min opfattelsebetyde, at der skal udvikles praksisformer,som adskiller sig fra eller supplerer og udviklerden eksisterende og traditionelle faglighedi PPR.I Nest-projektet, som vi har fulgt det, indtagerPPR en mere formativ, udviklingsorienteretog proaktiv rolle end det ofte ses.Det spiller sammen med en tydelig ledelsesmæssigopbakning både på overordnetkommunalt niveau, på skoleniveau og iPPR. Denne opbakning resulterer i midler tiludvikling og forskning og i følgende oplevelseraf, at lærere og pædagoger har rumtil faglig udvikling, der ideelt set vil smitte afpå hele skolen og i det fremtidige arbejde.3) Trygfondens børneforskningscenter er involveret i projektet og følger de enkelte børn med øje for effektmål i relation til tilsvarende børn i andre klasser.
Page 1 and 2: ››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5 and 6: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 7 and 8: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19 and 20: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35 and 36: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41 and 42: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 51 and 52: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53 and 54: 08/ Psykologiske perspektiver og go

bf-fremtidens-krav

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?