bf-fremtidens-krav
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
02 / PPR psykologen som konsulent
Fremtidens krav til psykologer i PPR
15
todemæssigt den pædagogiske psykologs
konsulterende position, som den beskrives
i det ovenstående. Og det har en stor betydning
at være del af en strategi, som
netop vægter de konsultative rum og metoder
PPR psykologerne bygger op. Vi har
i de foregående år alt for tydeligt set, hvor
vanskeligt det kan være at arbejde med innovative
metoder, for eksempel i konsultativt
arbejde, hvis ikke der er en overordnet
meningsfuld overordnet strategi, der bakker
metodeudviklingen op.
”Styringsparadigmer er konstant under
udvikling, og der kan historisk iagttages
dannelse af hybrider af tidligere og nye
styringsparadigmer… New Public Management
har været, og er stadig, det
dominerende styringsparadigme, men
elementer fra New Public Governancestyringsparadigmet
blander sig, og samskabelse
som idé vinder i stigende grad
udbredelse i den offentlige sektor, hvilket
medvirker til at diktere en ny omstillingsdagsorden.
Meget tyder på at samskabelse
bliver en væsentlig organisationsopskrift
i en New Public Governance –
styringstrend”.
(Hanne Kathrine Krogstrup, 2017: 13)
Lad mig kort uddybe begrebet samskabelse.
Begrebet er en hybrid sammensat af tre
begrebslige diskurser:
1. Begrebet co-produktion, som har vægt
på at involvere borgere og skabe et ligeværdigt
partnerskab, hvor borgere bidrager
med deres perspektiv til produktion
af velfærdsydelser.
2. Begrebet co-creation vægter borgernes
inddragelse i en proces, hvor formålet
er at designe ydelser.
3. Begrebet capacitetsopbygning, som
lægger vægt på, at samskabelse er mere
end blot at indgå i dialog med borgere
og samarbejdspartnere. På den ene
side betyder capacitetsopbygning et
fokus på en fælles problemløsning. På
den anden side er det vigtige, at der i
disse processer foregår en kompetenceudvikling
af de involverede individer,
fællesskaber, team, organisationer og
lokalsamfund. Og dermed øges de involveredes
potentiale til at håndtere
komplekse problemstillinger.
PPR psykologerne har gennem de senere
år udviklet sig til selvledende vidensmedarbejdere,
der arbejder som gode faglige
værter for aktionslæringsforløb i andres
kontekst. Det kræver evnen til at kunne
samarbejde samtidig med, at man kan
styre. En god metafor for denne konsultative
position er det begreb flere og flere
pædagogiske psykologer kalder deres
konsultative virksomhed, nemlig begrebet
”tværfaglig support”. Tværfaglig support
kræver, at PPR psykologen kan sikre en samskabende
kontekst, hvor der kan ske læring
på flere niveauer. Det konsultative kunstgreb
ligger i at få læring til at opstå som en
målrettet adfærd gennem værtskab, ledsagelse,
videns tilførsel og tilvejebringelse og
afskærmningen af det refleksive rum, hvori
læring trives.
Mellem hierarkier og heterarkier og
mellem tamme og vilde problemer
Den nutidige samfundsmæssige og organisatoriske
styring i det felt de offentlige
medarbejdere befinder sig i foregår som en
samtidig udvikling og afbalancering mellem
hierarkiske, vertikale, lodrette styringsformer
og heterarkiske, horisontale vandrette
styringsformer. Begrebet heterarki er et
begreb, der er dukket op i organisations- og
ledelsesforskningen i de senere år. Heterarkiet
står i modsætning til hierarkiet. Sverri
Hammer og Christian Tangkjær påpeger i
deres artikel ”Netværksbaseret strategi og
netværksstrategier” (Hammer og Tangkjær,
2014), at hierarkiet repræsenterer en organiseringsform,
der bygger på en rangordnet
magtform: Det foroven har mere magt og
ret end det forneden. I hierarkiet er magten
asymmetrisk og relationer er styret af kontrakter.
I modsætning hertil har heterarkiet
ikke en rangorden som organiseringslogik,
men derimod sideordnede relationer mellem
organisatoriske enheder eller personer.
I heterarkiet befinder ingen sig i en position
over den anden, men derimod ved siden af
og iblandt.
”Mange opgaver kan simpelthen ikke
løses i det traditionelle hierarki, men
forudsætter, at man kan arbejde på
kryds og tværs i og mellem organisationer,
interessenter og aktører. Det er
især tilfældet, når vi står overfor vanskelige
udfordringer, der kræver forandring
og læring, fordi netop mangfoldighed og
forskellighed er to vigtige elementer i
den heterarkiske organisering… Hvor hierarkiet
bygger på en forestilling om at
kunne rangordne ud fra det rigtige (…at
gøre, at vide, at være osv.) er rangordenen
i heterarkiet derimod at ordne efter
forskellighed og kontraster”.
(Hammer og Tangkjær, 2014: 398)
Hammer og Tangkjær fortsætter deres præcisering
af forskellen på et hierarki og et
heterarki med at slå fast, at man i hierarkiet
næsten altid kan finde et sted, hvorfra man
kan arbejde med styring og kontrolstrategier,
fordi hierarkiet er præget af, at der er
et ståsted med magt til at gennemføre. I heterarkiet
er der ikke sådanne privilegerede
ståsteder (Hammer og Tangkjær, 2014: 399).
Her er der alene noget, der er forskelligt fra
noget andet. Her er forskellige topografiske
positioner, men ikke noget sted hvorfra
man kan overskue og kontrollere. Organisationen
er på en måde lagt ned. Her har vi
det, man også benævner netværksorganiseringen.
Betydningen af disse heterarkiske
samarbejdsformer og kompleksiteten i at
arbejde i dem ses præcis i de pædagogiske
psykologers konsulentarbejde, hvor der
netop er fokus på de vandrette heterarkiske
samarbejdsflader. Men kompleksiteten
mellem hierarkiet og heterarkiet skaber
også usikkerhed hos aktørerne. De hollandske
forfattere Koppenjan og Klijn udtrykker
det på følgende måde:
“Furthermore, the network society is
characterized by a high degree of dynamics
and boundary–crossing activities,
so that the existing institutional frameworks
are unable to handle societal problems,
that arise from this. They may
even hinder effective problem solving. In
addition to the nature and solutions of
problems becoming more difficult to
determine, the complexity of how problems
are handled, is also a result of the
inevitable involvement of other parties
and the complexity of the involved institutional
arrangements. Complex societal
issues thus develop into wicked pro
blems that are characterized by substantive,
strategic and institutional uncertainty.”
(min understregning).
(Koppenjan and Klijn, 2004: 6)
Usikkerhed er en meget vigtig faktor, når
man skal forstå komplekse problemer. Som
man kan se i citatet, definerer Koppenjan