04.02.2020 Views

bf-fremtidens-krav

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

02 / PPR psykologen som konsulent

Fremtidens krav til psykologer i PPR

15

todemæssigt den pædagogiske psykologs

konsulterende position, som den beskrives

i det ovenstående. Og det har en stor betydning

at være del af en strategi, som

netop vægter de konsultative rum og metoder

PPR psykologerne bygger op. Vi har

i de foregående år alt for tydeligt set, hvor

vanskeligt det kan være at arbejde med innovative

metoder, for eksempel i konsultativt

arbejde, hvis ikke der er en overordnet

meningsfuld overordnet strategi, der bakker

metodeudviklingen op.

”Styringsparadigmer er konstant under

udvikling, og der kan historisk iagttages

dannelse af hybrider af tidligere og nye

styringsparadigmer… New Public Management

har været, og er stadig, det

dominerende styringsparadigme, men

elementer fra New Public Governancestyringsparadigmet

blander sig, og samskabelse

som idé vinder i stigende grad

udbredelse i den offentlige sektor, hvilket

medvirker til at diktere en ny omstillingsdagsorden.

Meget tyder på at samskabelse

bliver en væsentlig organisationsopskrift

i en New Public Governance –

styringstrend”.

(Hanne Kathrine Krogstrup, 2017: 13)

Lad mig kort uddybe begrebet samskabelse.

Begrebet er en hybrid sammensat af tre

begrebslige diskurser:

1. Begrebet co-produktion, som har vægt

på at involvere borgere og skabe et ligeværdigt

partnerskab, hvor borgere bidrager

med deres perspektiv til produktion

af velfærdsydelser.

2. Begrebet co-creation vægter borgernes

inddragelse i en proces, hvor formålet

er at designe ydelser.

3. Begrebet capacitetsopbygning, som

lægger vægt på, at samskabelse er mere

end blot at indgå i dialog med borgere

og samarbejdspartnere. På den ene

side betyder capacitetsopbygning et

fokus på en fælles problemløsning. På

den anden side er det vigtige, at der i

disse processer foregår en kompetenceudvikling

af de involverede individer,

fællesskaber, team, organisationer og

lokalsamfund. Og dermed øges de involveredes

potentiale til at håndtere

komplekse problemstillinger.

PPR psykologerne har gennem de senere

år udviklet sig til selvledende vidensmedarbejdere,

der arbejder som gode faglige

værter for aktionslæringsforløb i andres

kontekst. Det kræver evnen til at kunne

samarbejde samtidig med, at man kan

styre. En god metafor for denne konsultative

position er det begreb flere og flere

pædagogiske psykologer kalder deres

konsultative virksomhed, nemlig begrebet

”tværfaglig support”. Tværfaglig support

kræver, at PPR psykologen kan sikre en samskabende

kontekst, hvor der kan ske læring

på flere niveauer. Det konsultative kunstgreb

ligger i at få læring til at opstå som en

målrettet adfærd gennem værtskab, ledsagelse,

videns tilførsel og tilvejebringelse og

afskærmningen af det refleksive rum, hvori

læring trives.

Mellem hierarkier og heterarkier og

mellem tamme og vilde problemer

Den nutidige samfundsmæssige og organisatoriske

styring i det felt de offentlige

medarbejdere befinder sig i foregår som en

samtidig udvikling og afbalancering mellem

hierarkiske, vertikale, lodrette styringsformer

og heterarkiske, horisontale vandrette

styringsformer. Begrebet heterarki er et

begreb, der er dukket op i organisations- og

ledelsesforskningen i de senere år. Heterarkiet

står i modsætning til hierarkiet. Sverri

Hammer og Christian Tangkjær påpeger i

deres artikel ”Netværksbaseret strategi og

netværksstrategier” (Hammer og Tangkjær,

2014), at hierarkiet repræsenterer en organiseringsform,

der bygger på en rangordnet

magtform: Det foroven har mere magt og

ret end det forneden. I hierarkiet er magten

asymmetrisk og relationer er styret af kontrakter.

I modsætning hertil har heterarkiet

ikke en rangorden som organiseringslogik,

men derimod sideordnede relationer mellem

organisatoriske enheder eller personer.

I heterarkiet befinder ingen sig i en position

over den anden, men derimod ved siden af

og iblandt.

”Mange opgaver kan simpelthen ikke

løses i det traditionelle hierarki, men

forudsætter, at man kan arbejde på

kryds og tværs i og mellem organisationer,

interessenter og aktører. Det er

især tilfældet, når vi står overfor vanskelige

udfordringer, der kræver forandring

og læring, fordi netop mangfoldighed og

forskellighed er to vigtige elementer i

den heterarkiske organisering… Hvor hierarkiet

bygger på en forestilling om at

kunne rangordne ud fra det rigtige (…at

gøre, at vide, at være osv.) er rangordenen

i heterarkiet derimod at ordne efter

forskellighed og kontraster”.

(Hammer og Tangkjær, 2014: 398)

Hammer og Tangkjær fortsætter deres præcisering

af forskellen på et hierarki og et

heterarki med at slå fast, at man i hierarkiet

næsten altid kan finde et sted, hvorfra man

kan arbejde med styring og kontrolstrategier,

fordi hierarkiet er præget af, at der er

et ståsted med magt til at gennemføre. I heterarkiet

er der ikke sådanne privilegerede

ståsteder (Hammer og Tangkjær, 2014: 399).

Her er der alene noget, der er forskelligt fra

noget andet. Her er forskellige topografiske

positioner, men ikke noget sted hvorfra

man kan overskue og kontrollere. Organisationen

er på en måde lagt ned. Her har vi

det, man også benævner netværksorganiseringen.

Betydningen af disse heterarkiske

samarbejdsformer og kompleksiteten i at

arbejde i dem ses præcis i de pædagogiske

psykologers konsulentarbejde, hvor der

netop er fokus på de vandrette heterarkiske

samarbejdsflader. Men kompleksiteten

mellem hierarkiet og heterarkiet skaber

også usikkerhed hos aktørerne. De hollandske

forfattere Koppenjan og Klijn udtrykker

det på følgende måde:

“Furthermore, the network society is

characterized by a high degree of dynamics

and boundary–crossing activities,

so that the existing institutional frameworks

are unable to handle societal problems,

that arise from this. They may

even hinder effective problem solving. In

addition to the nature and solutions of

problems becoming more difficult to

determine, the complexity of how problems

are handled, is also a result of the

inevitable involvement of other parties

and the complexity of the involved institutional

arrangements. Complex societal

issues thus develop into wicked pro

blems that are characterized by substantive,

strategic and institutional uncertainty.”

(min understregning).

(Koppenjan and Klijn, 2004: 6)

Usikkerhed er en meget vigtig faktor, når

man skal forstå komplekse problemer. Som

man kan se i citatet, definerer Koppenjan

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!