bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

4406/ Psykologens grunduddannelse som fundament for PPR-arbejdetFremtidens krav til psykologer i PPRder udtrykkes et klart behov for anderledeskompetencer end de traditionelt psykologiskei bemandingen af PPR. PPR er DanskPsykologforenings største arbejdsgiver, ogdet vækker naturligvis en vis bekymring,hvis psykologer i fremtidens PPR ikke længerevil være så efterspurgte, men det vækkerogså grund til at forholde sig kritisk til,hvad der rent faktisk ligger i udsagnet om,at der efterspørges anderledes kompetencerend de traditionelt psykologfaglige. Iførste omgang kan det selvfølgelig diskuteres,om udviklingen overhovedet vil gå iden retning, men under alle omstændighederrejser det nogle spændende spørgsmål– ikke mindst i forhold til forståelsen af psykologfaglighed.At der efterspørges mere didaktisk sparringfra psykologerne i PPR afspejler givetvis,at PPR-psykologer generelt ikke har hafttilstrækkelig pædagogisk-didaktisk indsigt,eller at de ikke har været dygtige nok til atrelatere deres rådgivning til den pædagogiskekontekst. Men det kan samtidig ogsåvære udtryk for, at vi i de seneste år på etoverordnet samfundsmæssigt niveau harværet vidner til nogle generelle bevægelseri forståelserne af profession og faglighed.Som udtryk for disse bevægelser beskriverbl.a. Højholt (2013), at der kan skelnes mellemen såkaldt statisk/essentialistisk professionsforståelseoverfor en dynamisk. I enstatisk professionsforståelse kan en professionskernerolle, kerneviden og kernekompetencerrelativt klart defineres. Man ledermed andre ord efter essensen af en givenprofession, og de centrale spørgsmål bliverher:••Hvilken profession tilhører jeg?••Hvilken profession tilhører vi?••Hvordan forstår vi vores profession(professionskulturen)?••Hvilken betydning har vores selvforståelsesom profession for vores samarbejdemed andre (Ibid.: 90; se ogsåSzulevicz, 2016)?Overfor det essentialistiske professionssynbeskriver Højholt et dynamisk ditto, somindebærer et fokus på den professionellesrelation til sine omgivelser. Her er professioneni konstant bevægelse, og der foregårløbende opgaveglidninger og forhandlingerprofessionerne imellem. Faglige og professionellepraksisser er dynamiske, og bevægelseri omgivelserne kan også føre til forandringeromkring professionerne. Et godteksempel herpå er den seneste folkeskolereform,hvor pædagoger fik anderledesopgaver i folkeskolen, men der kunne ogsåpeges på den såkaldte inklusionslovgivningfra 2012 med ændringen af specialundervisningsbegrebet,som også ændrede pårammerne for PPR-medarbejderes virke.
06/ Psykologens grunduddannelse som fundament for PPR-arbejdetFremtidens krav til psykologer i PPR45Med den dynamiske professionsforståelsebliver professionsidentitet og faglighedmere plastiske størrelser, som tager form,farve og indhold af omgivelserne, og centralespørgsmål bliver i denne sammenhæng:••Hvordan fører øget samarbejde mellemprofessionerne til, at aktører direkte ogindirekte deltager i forhandlinger om,hvor professionen skal bevæge sig hen?••Hvad skal/bør kendetegnes som deprofessionelles kundskabsbase?Det er helt oplagt, at vi i nutidens samfundog på nutidens arbejdsmarked er nødt til atvære dynamiske i vores professionsforståelse,men flere har mere kritisk også pegetpå, at vi med fremvæksten af konkurrencestatenhar været med til at indføre et professionsideal,som også har nogle negativesider. Eksempelvis peger Pedersen (2011)på, at vi i stigende grad vil se, hvordan professionernesmelter sammen, og at traditionellefaggrænser og uddannelsesgrænsernedbrydes. Faglige medarbejdere på tværsaf professionerne får den samme type opgave,nemlig at yde service og omsorg meddet formål at skabe de bedste rammer forvirksomhedernes konkurrencedygtighed.Sådanne krav kalder på medarbejdere, somikke er låst fast i statiske professionsopfattelser.Vi skal altså ikke have pædagoger,som ikke kan påtage sig systematiseredeundervisningsopgaver, og vi skal ikke havepsykologer, som er for fastlåste i hvilke opgaverde kan løfte og udføre.På mange måder kan de seneste års udviklingsiges at være et opgør med fagbureaukratiet,som er blevet afløst af økonomiskenødvendigheder, standarder og styringsmodellerkrydret med jævnlige politiske kursskift.Uddannelsesmæssigt rejser de forskelligebevægelser omkring professionerne enrække meget interessante spørgsmål: Forhvordan klæder vi vores kandidater på til atvaretage et psykologjob bedst muligt, oghvilken psykologfaglighed ønsker vi at videreformidlesom uddannelsesinstitution?Der er naturligvis langt fra entydige svar pådisse spørgsmål. Men på mange måder trorjeg, at det bedste svar findes ved, at vi fortsatsikrer os, at vi på universiteterne levererforskningsbaseret undervisning, som harrod i nogle stærke forskningsmiljøer – ogherunder også nogle forskningsmiljøer,som laver forskning, der retter sig imodPPR’s virke. Herudover tror jeg både, at dethandler om, at vi som universitetsuddannelserfølger med, men at vi også står fast.Vi skal naturligvis følge med i den professionsfagligeudvikling (ligesom vi også selv ermed til at præge den) og sikre os, at voreskandidater kommer ud med nogle efterspurgteog tidssvarende kompetencer. Menjeg mener bestemt også, at vores kandidaterstidssvarende kompetencer sikres ved,at vi står fast på vores grundlæggende universitetspædagogiskedyder, som handlerom, at vores kandidater er i besiddelse afen stor teoretisk, metodisk, kritisk og analytiskfaglig ballast.Fremtidens psykologiuddannelseLene Tanggaard og jeg udgav i 2015 bogen’Pædagogisk-psykologisk praksis – mellempsykometri, konsultation og inklusion’. Ibogen analyserer vi både fortidens og nutidensPPR-arbejde, ligesom vi forsøger atkomme med nogle forsigtige bud på fremtidensPPR. Og netop denne fremtid skal vi,som ovenfor nævnt, naturligvis også forholdeos til uddannelsesmæssigt.Vores grundpræmis i bogen er, at godt professioneltarbejde grundlæggende handlerom at kunne omsætte sin viden, kompetencerog færdigheder i det konkrete mødemed en konkret opgave. PPR-psykologer skalderfor have en stærk psykologfaglig ballast,som de kan anvende pragmatisk og kreativt.Psykologfaglighed handler ikke kun omanvendelse og mestring af bestemte metoder,men snarere om evnen til formativtat kunne omsætte fagligheden til gavn forandre mennesker. Det betyder også, at denpsykologfaglige (ud)dannelse skal sikre, atvores kandidater har gode analytiske færdigheder,iagttagelseskompetencer, nysgerrighed,sans for kritisk tænkning, samarbejdsevner,fornemmelse for, hvordan faglig videnomsættes, psykologfaglig dannelse og bredtudsyn (Szulevicz & Tanggaard, 2015).I bogen (Szulevicz & Tanggaard, 2015: 261-64) opstiller vi ligeledes en række indsatsområderog fokuspunkter for fremtidensPPR-arbejde. Jeg har nedenfor oversatnogle af disse indsatsområder til ’uddannelsesfokuspunkter’,da jeg også mener, atde er relevante at holde sig for øje i forholdtil psykologers grunduddannelse og ansættelsei PPR:1. Udvikling af en analytisk og pragmatisktilgang til psykologarbejdet.Psykologers professionelle indsats skalmetodisk og teoretisk set være velfunderet,men samtidig lægge op til enmangfoldig tilgang til arbejdet, hvorevnen til formativt at identificere problemerog muligheder i et psykologiskperspektiv udgør kernen i godt psykologarbejde.2. Udvikling af PPR som vidensorganisation.PPR skal være kommunernespædagogiske flagskibe, som både konsulterer,rådgiver og agerer sparringspartnerfor PPR’s brugere, samtidigtmed at PPR også skal sætte en pædagogiskdagsorden, være forskningsformidlende,være vidensproducerendeog generelt være med til at udstikkelinjerne for kommunernes pædagogisketænkning og praksis – eksempelvisgennem efter- og videreuddannelseaf kommunens øvrige faggrupper. Psykologerkommer fra en forskningsbaseretuddannelse med erfaringer fra atarbejde analytisk med forskellige problemstillinger,og de kan således oplagtvære med til at udvikle PPR som organisation.3. PPR-psykologer skal kunne indgå i depædagogiske maskinrum. Uddannelsesmæssigtskal vi uddanne vores psykologer,så de kan indgå i det pædagogiskehverdagsliv, og hvor den psykologfagligebetjening både tager udgangspunkti og bliver relevant for pædagogiskpraksis.4. PPR kan og skal udgøre en kritiskstemme i debatten om børn og ungespsykologiske velbefindende. Indenfor de seneste år har der været en betydeligvækst i antallet af børn diagnosticeretmed ADHD, autismespektrumforstyrrelserog andre adfærdsdiagnoser.PPR-medarbejdere skal naturligvisanerkende, at visse børn kan befindesig i tilstande, som er de factoforstyrrende, og hvor diagnoser og medikamentelbehandling kan være påkrævet.Men psykologer skal også udgøreen kritisk modvægt til psykiatriseringstendenserneog insistere på nødvendighedenaf en afbalanceret, kontekstsensitivog psykosocial forståelse
Page 1 and 2: ››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5 and 6: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 7 and 8: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19 and 20: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35 and 36: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41 and 42: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 43: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47 and 48: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53 and 54: 08/ Psykologiske perspektiver og go

bf-fremtidens-krav

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?