bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

5408/ Psykologiske perspektiver og godt konsulenthåndværkFremtidens krav til psykologer i PPRdigheder i at skabe mål, retning og handlemuligheder– og fremfor alt forstå, hvad derforegår. Mens det hele står på, vil der værebørn, der ’stikker ud’ – mere eller mindretydeligt.Som regel, når mennesker er forvirrede og iklemme i vores del af verden, så udpeger viindivider som problemet: Hvad er der medham? Hvorfor opfører han sig så mærkværdigt?Hvorfor følger hun ikke med i detfaglige? Kan hun ikke – eller vil hun ikke?Kompleksitetsblikket viger ganske ofte forforståelser, der gør ’den anden’ – barnet,forældrene eller samarbejdspartneren - tilden forkerte. Inden for kommunikationsteoritaler man om, at vi begynder at se denanden som (engelsk udtale!) ’mad’ eller’bad’.Når individ-tænkningen slår til, kan der selvfølgeligbagved lure en tvivl om, at det erén selv som fagperson, der ikke slår til. Dentvivl bliver sjældent sagt højt, og skulle denblive det, står kolleger og måske ledelse klartil - i ønsket om at booste mod og selvtillid -at slå tvivlen ned: Du er god nok, du gør detgodt! Ansatser til faglig selvrefleksion kanlet forsvinde.Tilbage står barnet: Det MÅ være ham ellerhende, der skal forandres/forandre sig. Ipressede situationer glider det relationelle,kontekstuelle blik let væk. Forståelsen afbarnet som problemet stivner.Som psykolog må du jo finde ud af, hvad derer galt med ham, så han kan få det rigtigetilbudUd fra den forståelse er det nærliggendeat opfordre psykologen til at udrede, hvadder er galt med barnet og hvorfor? Hvad erårsagen til den adfærd, man som fagpersonoplever?Det kan kalde på forskellige ønsker ogideer til tiltag: Barnet bør have et andet (ogbedre?) skoletilbud, barnet skal udredes –af psykologen eller evt. i børnepsykiatrien,socialrådgiveren bør inddrages og sætte familiebehandlingi gang, psykologen skal fixebarnet eller forældrene.Det er ikke en fejl ved den enkelte fagperson- vi må tværtimod forvente, at sådanneforståelser ofte vil være indgangen. At seandre som ’mad’ eller ’bad’ er ikke i sigselv et problem – det er bare et tegn på, atfagpersonen pt. er kørt fast. Men det er etproblem, hvis det blik fastholdes, hvis detikke forandres eller udvides med andre perspektiver.At bidrage til nye perspektiverAt have adgang til refleksion og til forskelligeperspektiver på en kompleks problematik,gør det lettere at handle fleksibeltog kreativt i situationen. En kerneopgavefor psykologen er at bidrage til, at mansammen kan puste nye ideer og nyt livind i tanke og handling. Som nævnt er derbåde et fokus på hvilke vidensområder, menendnu mere på hvordan – dvs. hvilke konsulentfærdigheder,der er brug for.Mange af de vidensområder, psykologererhverver sig gennem uddannelsen i dag, ercentrale og brugbare. Jeg vil her bare nævneto områder, som psykologer – og andre fagfolk- på børneområdet bør kunne færdeshjemmevant i, men som har mindre fodfæstei praksis end man kunne ønske sig.Sociale processer i børns fællesskaberAltså, det er bedst Sofia er med i den andengruppe – hun passer ligesom ikke rigtigt indi vores…I alle børnegrupper foregår der hele tidenkomplicerede sociale processer, hvor forskelligespørgsmål forhandles: Hvad er visammen om? Hvad gør vi her? Hvem måvære med og på hvilken måde? Alle børn arbejdervedvarende med deres relationer tilandre i gruppen.Nogle gange giver det en åben og ’nem’kultur, der har let ved at integrere nye oglet ved at håndtere forskelligheder. Sådanen kultur giver som regel gode mulighederfor at lære og udvikle sig. I andre grupperkan det føles som om, at man må brugealle sine kræfter på at bevise, at man harret til at være med, og man må hele tidenpasse på ikke at være den næste, der rygerud. Angsten for at blive socialt ekskluderetkan komme til at fylde meget. De socialeprocesser kan komme på afveje, og vi kalderdet mobning (Kofoed og Søndergaard,2009).For de professionelle kan det være vanskeligtat følge med i alt det, der foregår,men de voksnes måder at sætte rammerfor processerne og deres måder at tale omsamspillet er af afgørende betydning (RabølHansen, 2013). Det er en vigtig opgave forbl.a. psykologen at støtte pædagoger og lærerei arbejdet med trivsel i børnegruppen.Der er brug for psykologer, der er paratetil sammen med pædagoger og lærere atinteressere sig for dynamikker i børnenesfællesskaber og at bringe socialpsykologiskeaspekter ind i det pædagogiske arbejde.Både i det forebyggende, foregribende ogdirekte intervenerende arbejde kan psykologenbidrage med ideer og overvejelser,facilitere at man sammen overvejer, omigangværende indsatser har positive effektereller nærmest kommer til at reproducerede forståelser og hierarkier, der er i spil(Kaplan Jørgensen, 2016).Barnet, de andre børn ogudviklingsopgavenJeg gider ikke lave det her, det er så fucked!Det er ganske ofte forældrene, der førstindgår i ligningen, når børn viser tegn på atvære i vanskeligheder. Det kan komme til atbetyde, at vi overser børnenes sociale fællesskaberog den betydning, de har for deenkelte børns muligheder for at lære og idet hele taget udvikle sig. Børn, der ’stikkerud’/reagerer kraftigt, kan ind imellem væredet synlige udtryk for vanskeligheder i børnefællesskabet.Børn orienterer sig efter, hvordan de andreforholder sig. Børn er i det hele taget megetmere rettet mod andre børn, end vi almindeligvistager højde for i pædagogik og psykologi.Hvis vi skal forstå børnenes måderat handle, når de skal indgå i leg og udfordringeri skole og daginstitution, så må viogså inddrage børnenes indbyrdes samspil(Højholt, 2011).Vi må interessere os for, hvad barnet prøverat gøre. Hvem og hvad er hun optagetaf. Det nytter ikke at give urolige Kristofferhørebøffer på, hvis han er meget optaget afat få en plads i børnegruppen. Det er ingenhjælp for Aisha at få udfordrende opgaver,hvis de andre ikke må opdage, at hun synes,opgaverne er for vanskelige.Psykologen kan bidrage til at udvikle forståelserfor, hvad der særligt ’driver’ barnetshandlinger – på hvilken måde barnets færdener relevant i egen optik. Og det kanigen medvirke til ideer til, hvilke veje mankan gå for at engagere barnet i samarbejdet
08/ Psykologiske perspektiver og godt konsulenthåndværkFremtidens krav til psykologer i PPR55om aktiviteter og udfordringer i klasseneller i børnegruppen. Psykologen kan ogsåbidrage til udvikling ved at lave ’trekantssamtaler’med barnet og den relevantelærer eller pædagog. Her kan man arbejdesammen om, hvordan det går for beggeparter at samarbejde om hverdagen i klassen(Printz, 2013).Supervision, rådgivning og sparringTilbage til dilemmaerne omkring hvordanpsykologen kan tilbyde sin faglige videnpå relevante måder ind i den pædagogiskehverdag. Behovet for konsulentfærdighederviser sig på mange niveauer:Hvem har et problem? Og kan det løses?Det er altså barnet, der har et problem – ikkemig, der skal i terapi!En af vanskelighederne ved noget af ’detkonsultative arbejde’ er, at fokus flyttesfra barnet til fagpersonens udfordringermed at gøre noget relevant i situationen.Hvis pres og følelser af afmagt skubberen grundlæggende relationel tankegangtil side til fordel for en individ-tankegang,kan læreren eller pædagogen komme til atkæmpe for at beholde blikket på barnet.Vi har prøvet alt – nu må du tage over…Når vi forstår det, vi bokser med som ’problemer’,er det nærliggende at lede efternogen, der skal løse dem. I afmægtighedssituationerkan ansvaret for ’løsning’ letkomme til at ligge hos psykologen. Psykologenmå have færdigheder i at facilitere samarbejdspositioner,hvor alle samarbejder,hvor hun kan være med, være sparringspartnerog bidrage, men uden at overtageansvaret.Det er også vigtigt sammen at finde etsprog, der går mindre på ’løsning’ og merepå ’håndtering’: Mange af de vanskeligheder,som børn (og vi andre!) bokser med,forsvinder ikke. Det er vanskeligheder,som børn over tid lærer at håndtere, minimereeller leve konstruktivt sammenmed. Det betyder et fokus på, at vi sammenskal reducere de forhold, der gør detværre (mængden af skældud, mængden affor svære opgaver, manglen på relevanteudfordringer), at vi skal se på omstændighederne(pædagogikken, børnegruppen,klasserummet, samarbejdet), og/eller viskal understøtte barnets færdigheder i athåndtere sine vanskeligheder på en relevantmåde. Hvordan kan vi bedst hjælpedette barn/denne børnegruppe til at fungerebedre?Beskrivelsen af problemet er magtfuldVi har simpelthen prøvet alt. Men det er helttydeligt, at han hver eneste dag har brug forat starte en konflikt.Problembeskrivelser er tit blottet for modsætningerog undtagelser og fremstår somhelt igennem uhåndterbare, og det kan’suge’ den mindre erfarne psykolog ind: Nå,det er sådan, det er! Samtidigt kan psykologenopleve læreren/pædagogens modstandmod overhovedet at overveje andreforståelser, og han ved også, at et godtsamarbejde med de professionelle er detallervigtigste. Han kan altså selv komme tilat blive fanget af fremlæggelsens enstrengethed,så også for ham kan andre forståelserblive svære at få øje på, hvis han ikketræner sig i at holde en nysgerrig distancetil beskrivelsen.Samarbejdspartnerne har altså brug for, atpsykologen på den ene side ikke selv bliversuget ind i den eksisterende problembeskrivelse,men på den anden side heller ikkestiller sig så uforstående overfor måden atse tingene på, så det giver anledning til enmoralsk forargelse. Psykologen skal kunnemøde tankerne som udtryk for den foreløbigeløsningsmodel men også med færdighedertil ikke at blive grebet af den umiddelbarefortælling og til sammen at kunneudvikle flere mulige veje at gå.Det er lettest at arbejde med forståelser,der ikke er for stivnede, men endnu haren vis åbenhed og nysgerrighed med sig.Nogle steder er proceduren, at fagpersonernesammen skal starte med at lave enskriftlig beskrivelse før henvendelsen tilpsykologen. Selve processen med at talesammen og skrive ned vil som regel bidragetil at stivne forståelsen, og man måoverveje, om det er en hensigtsmæssigstart på et samarbejde, der handler om atsamskabe nye forståelser.Nye ideer tæt på praksisLærere og pædagoger skal handle heletiden. Samværet med børnegrupper kræveroverblik, nærvær, hurtig handling og ennogenlunde velfungerende automatpilot.Samtidigt fordrer god pædagogisk praksis,at man ind imellem reflekterer over, hvadman gør, hvorfor man gør det, og om effektenpasser til intentionerne med arbejdetmed barnet/børnene (Winslade, 2002).Den daglige drift og det konstante handleogopmærksomhedspres kan især i vanskeligesituationer og børnegrupper let skabefølelser af afmagt og retningsløshed. For atunderstøtte en solid oplevelse af egen faglighedhar lærere og pædagoger ofte brugfor med andres blik at blive mindet om/fåøje på, hvad de allerede kan og gør, og påde små, men vigtige, professionelle overvejelser,der ind imellem let kan blive glemt itravlheden.Netop fordi pædagoger og lærere er afhængigeaf ’automatpiloten’, er det ofte vigtigt,at refleksioner, sparring og overvejelser errelativt tæt på daglig praksis. De ideer mansammen kommer frem til, skulle gernekunne bruges ret ligetil – også i nogenlundepressede situationer.Nye overvejelser eller indsamling afinformationFor at kunne komme tæt på den dagligepraksis er der brug for, at psykologen kanlytte, spørge ind, folde ud og bidrage til forbindelsermellem det, der sker i situationerog de faglige intentioner. Det er på ingenmåde gjort med at spørge: Hvad har I alleredegjort, der virker? Eller Er der situationer,hvor han ikke gør det? I situationer hvorfølelser af afmagt er overvældende, er detmeget svært at få øje på handlinger, der harvirket, eller på undtagelser fra det belastendemønster, etc.Derfor har samarbejdspartnerne brugfor, at psykologen har solide færdighederindenfor det, jeg vil kalde ’forandringsinterviewet’– i modsætning til ’det informationsindsamlendeinterview’ (Westmark,m.fl. 2012).Når vi indhenter informationer, er hensigtensom oftest at gøre den spørgendeklogere: Fortæl mig hvordan I gør, så dannerjeg mig et billede og kommer med nogleråd. Det er en almindelig antagelse, at goderåd, værktøjer og redskaber er noget, sompsykologen efter at have hørt lidt til sagennemt kan hive op af hatten.Men brugbare redskaber og værktøjer skalsamskabes mellem psykologen og dem,
Page 1 and 2:
››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5 and 6: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 7 and 8: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19 and 20: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35 and 36: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41 and 42: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47 and 48: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53: 08/ Psykologiske perspektiver og go
Page 57 and 58: 08/ Psykologiske perspektiver og go
Page 59 and 60: 08/ Psykologiske perspektiver og go
show all

bf-fremtidens-krav

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?