Agil Projektledelse

More documents

Recommendations

Info

Agil Projektledelse - en bedre vej? a-dpl-final-2007-12-14.doc INGENIØR HØJSKOLEN KØBENHAVN rationalisering og optimering af sagsgange og ved at indgyde ”den rette produktive ånd”. Genstanden for rationalisering var processen ud fra et teknisk-økonomisk rationale. I 1930'erne udviklede Max Weber sin bureaukratiske teori, baseret på Scientific Management ideerne. Weber fokuserede på at dele organisationer i hierarkier med stærke funktionelle linier, der blev ledet gennem autoritet og styring. Han forslog at organisationer beskrev detaljerede procedurer for alle rutineopgaver [Bakka & Fivelsdal]. Weber’s ideer har stadig betydning for den måde projekter traditionelt organiseres på. Projektet opdeles typisk efter fagdiscipliner, hvor de enkelte fagdiscipliner koordineres gennem dokumenter og beskrevne procedurer. 2.1.2.3 Faglig planlægning Indtil starten af 1960’erne er det typiske projekt baseret på ad hoc projektmodeller, se Appendix 1. De projektledelsesværktøjer, der i 50’erne var udviklet til brug i meget komplekse projekter, blev efterhånden spredt til andre typer projekter, også projekter med væsentlig mindre kompleksitet. Denne ændring afstedkom en række forandringer i tilgangen til projektledelse. Blandt andet blev der udpeget en projektleder til at styre projektet. Han skulle endvidere sammensætte projektet og sikre kommunikationen på tværs af de forskellige afdelinger. I 1969 dannes Project Management Institute (PMI) med det formål at få defineret projektledelse som en professionel disciplin med formaliseret værktøjer og metoder. Dette skulle bl.a. sikre en ensartet tilgang, som kunne anvendes indenfor alle typer projekter, fra brobygning til produktudvikling. PMI’s tilgang repræsenterer den traditionelle projektledelses tilgang. Den er den dag i dag den traditionelle projektledelsestilgang, og på mange områder funderet i side 10 af 94
Agil Projektledelse - en bedre vej? a-dpl-final-2007-12-14.doc INGENIØR HØJSKOLEN KØBENHAVN Taylor, Gantt og Weber’s tanker fra starten af det 20’ende århundrede. I perioden fra 1960 til 1980 var der ledelsesfokus på faglig planlægning, effektivisering, total rationalisering af struktur, teknik, opgaver og personer. Planlæggerne satte ikke kun sagen eller processen i centrum, men også selve problemet [Poula Helth side 21]. Denne tilgang, mener vi, blev drevet af en overvægt af rutineopgaver i udviklingsprojekterne, se Appendix 5. Organisationsidealet var hierarkiet med funktionelle søjler, der var funderet i basisorganisationen og var tilpasset repeterbare processer. Kontakten til kunder skete fx gennem marketing og ikke direkte fra projektteamet. Der var fokus på at skabe struktur i organisationen, men også omkring projektopgaver, og målet var at tilvejebringe stabilitet, forudsigelighed og ensartethed [Christensen & Kreiner side 20]. 2.1.2.4 Professionel ledelse Perioden fra 1980 var også perioden, hvor globaliseringen starter. Globaliseringen tog for alvor fart op gennem 90’erne. Fra 1980 og til nu har nogle produkttyper oplevet en dramatisk reduktion i levetid. Mobiltelefonen er et godt eksempel på en produkttype, hvor det går så hurtigt, at det er billigere at stoppe et projekt, der er 6 måneder forsinket og så starte et nyt projekt op, end at gøre projektet færdigt. Virksomheder som Nokia lancerer 10+ nye modeller om året. Perioden har også været præget af øget harmonisering af standarder i den vestlige verden. Således kan en GSM type mobiltelefon sælges i hele Europa og ikke kun i Norden, som tilfældet fx er med den tidligere nordiske mobiletelefon standard NMT. I denne periode har ledelse været fokuseret omkring begreber som professionel og strategisk ledelse [Poula Helth side 22]. Lederen har i højere grad skulle formulere visioner og værdier samt udforme handleplaner for at nå målene. Organisationen har ændret sig mere i retning af netværk, og produktionsoutput er blevet mere kundetilpasset. Fokus er flyttet fra den stabile til den fleksible projektorganisation, og grundlaget for projektets styrke er skiftet fra, at kunne skabe stabilitet til at kunne håndtere forandring. Vi mener, denne ændring er sket, for at tilgodese de særlige behov, side 11 af 94
Page 1 and 2: Agil Projektledelse - en bedre vej?
Page 13: Agil Projektledelse - en bedre vej?
Page 65 and 66:
Agil Projektledelse - en bedre vej?
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Agil Projektledelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?