BØRN& UNGE07 - BUPL

5. marts 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk 

BØRN& 

UNGE07 

KØNS- 

KAMPEN 

RASER 

Indstik om 

forskning 

Etisk grundlag tager langsomt form 

Kommuner truer med storlockout 

Vuggestue besøger plejehjem 

Pædagogerne og 

forskerne er uenige 

om, hvad der skal til 

for at undgå fastlåste 

kønsroller hos børn. 

10-15 

6 

16 

18

AJOUR DET SKRIVER DE ANDRE 

Populært at blive pædagog 

Siden de glade halvfemsere, hvor pædagoguddannelsen 

havde over 20.000 ansøgere årligt, 

er det gået støt ned ad bakke. Hvert år ved studiestart 

har stadig færre unge åbnet skolebøgerne 

for at læse til pædagog. 

Men nu er pædagoguddannelsens gyldne tid 

ved at komme tilbage, viser ansøgerstatistikken 

fra 2009, som for første gang siden 2005 melder 

om fl ere ansøgere og større optag. 

2 

Sidste år fi k pædagoguddannelsen således 14 

procent fl ere ansøgere end året før. Og 22 procent 

fl ere kunne påbegynde studiet. 

Laust Joen Jakobsen, der er rektor for Pro- 

fessionshøjskolen UCC i København og formand 

for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, 

kalder det ’en længe ønsket situation’. 

»Tallene i sommer var klart positive. Vi har 

endnu ikke opgjort tallene for vinteroptaget i 

2010, men jeg hører fra uddannelsesstederne, 

at tendensen til stigning er den samme, og at 

også vinteroptaget ser ud til at blive større, end 

vi havde regnet med,« siger han. 

Mette Lundstad Nielsen, faglig sekretær i 

Pædagogstuderendes LandsSammenslutning 

(PLS), håber, at de fl ere ansøgere til uddannelsen 

får en selvforstærkende eff ekt. 

»Det kan få andre til at søge, og det vil give 

uddannelsen et fagligt løft,« siger hun. TVL 

 

Læs mere på: 

www.boernogunge.dk 

Afmagten stiger 

At være tillidsrepræsentant på det off entlige 

område er i dag en forsvarskamp, hvor man 

taber de fl este slag og ikke erobrer nye terri- 

torier, siger Finn Sommer, der sammen med en 

gruppe fra Psykologi- og Uddannelsesforskning 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

Telefax: 3546 5099 

E-mail: b&u@bupl.dk 


REDAKTIONEN 

Ansvarshavende redaktør: 

Lone Ries Karkov (LRK) 

Redaktionschef: 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister: 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steff en Hagemann (SBH) 

Gitte Rebsdorf (gir) 

Jesper Nørby (JNY) praktikant 

BØRN&UNGE | NR. 07 | 5. MARTS 2010 

Layout: 

Eva Krebs Larsen (EKL) barsel 

Sara Efazat (SEF) barselsvikar 

Korrektur: 

Karen Altschul 

Forsidegrafi k: 

Sara Efazat 

ANNONCER 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

TRYK 

Skive Folkeblad Rotation 

Kontrolleret oplag: 68.027 

ISSN: 0006-5633 

på RUC har gennemført en undersøgelse blandt 

tillidsrepræsentanter, der er medlem af BUPL. 

Der tegner sig et billede af, at de ansatte i den 

off entlige sektor er trængte, uanset om de er 

pædagoger, syge plejersker, HK’ere eller 3F’ere, 

skriver ugebrevet A4. 

»Tillidsrepræsentanterne løber hele tiden 

panden mod en mur, fordi vilkårene bliver for- 

ringet, blandt andet på grund af de nye storkom- 

muner, nye ledelsesformer og nedskæringer,« 

siger Finn Sommer til A4. 

Meget af TR-arbejdet på børne- og ungeområdet 

handler om at begrænse skaderne 

af nedskæringer og strukturændringer. De 

fremad rettede pædagogiske visioner ligger 

langt fra en hverdag, hvor man kæmper for 

normeringer og tålelige forhold for børn og 

pædagoger, påpeger Finn Sommer. 

Nye tal viser, at fyringer på området er vokset 

dramatisk i 2009. Her blev 456 pædagoger fyret 

på grund af bortfald af stillinger, og 400 andre 

pædagoger måtte vinke farvel til jobbet, fordi 

antallet af pædagogtimer blev reduceret. 

»Det er en katastrofal udvikling, og konsekvenserne 

af besparelserne er jo, at vi forringer 

mulighederne for at understøtte børns udvikling 

og sikre dem de bedst mulige opvækstbetingelser. 

Det er slemt, men derudover giver 

det forværrede arbejdsforhold for de ansatte,« 

siger BUPL’s formand, Henning Pedersen. 

Kvinder på deltid i det off entlige 

Hver tredje kvinde i den off entlige sektor 

arbejder på deltid, skriver Politiken. Det gælder 

både de unge og de ældre kvinder, hvor børnene 

for længst er fl øjet fra reden. 

Cirka 30 procent af kvinderne i kommuner 

og regioner arbejder mindre end 33 timer om 

ugen, og det kan gå ud over velfærden, mener 

FORBUNDET 

FOR PÆDAGOGER 

OG KLUBFOLK 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5000 

(kl. 9-15) 

Telefax: 3546 5039 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

FORRETNINGSUDVALGET 

Formand: 

Henning Pedersen 

Næstformand: 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer: 

Flemming Brøgger Andersen 

Faglige sekretærer: 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

borgmester Michael Ziegler (K), der er formand 

for Kommunernes Landsforenings personaleudvalg. 

»Kan vi ikke få medarbejderne til at arbejde 

mere, bliver kommunerne ikke i stand til at 

levere alle velfærdsydelser i fremtiden,« siger 

han. 

Ifølge Mette Deding fra Det Nationale Forskningscenter 

for Velfærd (SFI) er det blevet helt 

acceptabelt og almindeligt for kvinderne at 

være på nedsat tid. De vælger gladeligt en lidt 

ringere økonomi for at have lidt ekstra fri, siger 

hun til Politiken. 

PRESSE- OG 

KOMMUNIKATIONS- 

MEDARBEJDERE: 

Mette Irene Andersen (MIA) 

Nikoline Ridder Christensen (NRC) 

Grith Maria Enemark (GRE) 

Gunhild Hune (GUH) 

Morten Juul (MJU) 

Souschefer er en truet art 

Souschefer i den off entlige sektor er en truet 

art, der sjældent har klare ansvarsområder. 

Det viser en ny undersøgelse blandt 1244 ledere i 

off entlige velfærdsinstitutioner, som ugebrevet 

Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med 

Tænketanken for Professionsfaglig Ledelse. 

BUPL’s lederansvarlige, Lasse Bjerg Jørgensen, 

medgiver, at souschefrollen er vanskelig. Men 

han mener, den kan give god mening i de nye, 

store institutioner, hvis potentialet udnyttes 

bedre. 

»Souschefrollen har altid været usikker, 

forstået på den måde, at den er forholdsvis 

u defi neret og befi nder sig i en evig spænding 

mellem ledelse og medarbejdere. Man er både 

leder og med på gulvet på en helt anden måde 

end daginstitutionslederen. Det er en svær 

rolle at udfylde,« siger Lasse Bjerg Jørgensen 

på BUPL’s hjemmeside. 

 


www.bupl.dk 

(Se under ’ledelse og samarbejde’) 

Børn&Unge 2010 

Børn&Unge udkommer 35 gange 

i år. Bladet udkommer i følgende 

uger: 

1,2,3,5,6,7,9,10,11,13,15,16,18,19,20,22 

23,24,28,32,33,36,37,38,40,41,42,44, 

45,46,47,48,49 og 50. 

Redaktionen påtager sig intet 

ansvar for manuskripter m.m., 

der indsendes uopfordret. Vi gør 

opmærksom på, at alle artikler 

og læserindlæg, som trykkes i 

Børn&Unge, lægges på 

boernogunge.dk og derfor 

optræder frit tilgængeligt på 

internettet. 

Hvis du har problemer med leveringen af Børn&Unge, skal du sende en mail til: levering@bupl.dk 

Foto: Jakob Carlsen 

18 

" 

I hverdagen er vi voksne jo altid på vej et eller andet 

sted hen. De gamle er her bare, de skal ikke nå noget som 

helst mere. Det er, som om vi kommer ind i en helt speciel 

sfære herovre, og vi kan mærke på børnene, at de også 

synes, det er noget særligt. 

Bente Dehli, pædagog i Spiren 

10 

4 A-kasserne ruster sig 

INDHOLD 

BUPL-A ruster sig sammen med to andre a-kasser til 

kampen mod de tværgående a-kasser. 

6 Etisk grundlag tager form 

50 pædagoger skulle vælge mellem forskellige 

etiske udsagn. Det var ikke en let øvelse. 

10 Hvordan skabes kønnet? 

Forskere og pædagoger er vildt uenige om, hvordan 

kønnet skabes. Nogle mener, at forklaringen er 

biologisk, mens andre hælder til en sociokulturel 

forklaring. 

16 KL truer med storlockout 

Kommunernes Landsforening truer med at lockoute 

alle off entligt ansatte ved overenskomstfornyelsen 

i 2011. 

17 Tegneserie 

18 Vuggestue på plejehjem 

Vuggestuen Spiren har rytmik sammen med meget 

gamle mennesker på plejehjemmet Betania en 

gang om måneden. Det er både børn, gamle og 

ansatte meget glade for. 

24 Opslagstavlen 

26 Debat 

Om krigsjournalistik og jobannoncer i Børn&Unge. 

27 BUPL mener 

Hvorfor er job i den off entlige sektor generelt lavere 

lønnet end job i den private sektor, spørger BUPL's 

næstformand, Birgitte Conadsen. 

3

NYHED 

A-kasser ruster sig 

Tre store faglige a-kasser ruster sig 

sammen i kampen mod de tværfaglige 

a-kasser. Gennem en målrettet kam- 

pagne i aviser, hjemmesider og web annoncer 

vil pædagogernes, sygeplejerskernes og ingeniø- 

rernes a-kasser profi lere sig i forhold til blandt 

andre Kristelig A-kasse. 

De tre a-kasser er kendetegnet ved, at de alle 

er specialiserede inden for hvert deres område. 

Det er et klart fortrin, mener medlem af 

BUPL’s forretningsudvalg og formand for 

BUPL-A, Lis Pedersen. 

»Vi er en fagligt afgrænset a-kasse. Og det 

betyder, at vi ved meget om det pædagogiske 

område. Det er der, vi har vores ekspertise, og 

det er en fordel for vores medlemmer. Vi har 

fl ere gange oplevet, at man ikke ved, hvad det 

er for tilbud, vi har. Og det vil vi nu oplyse om,« 

siger hun. 

I Kristelig Fagbevægelse medgiver landsformand 

Søren Fibiger Olesen, at de ikke er 

specialiserede og for eksempel ikke har pædagogisk 

ekspertise. Men han afviser, at deres 

tilbud er ringere. 

»Vi har den samme service, og vi er ikke et 

ringere tilbud. Vi har en meget høj tilgængelighed. 

Vores medlemmer kan få fat i os det meste 

af døgnet. Vi har åbent fra kl. 8-22,« siger han. 

TRUSSEL MOD DANSKE MODEL. Kon kurrencen 

mellem a-kasserne blev øget, da den 

borgerlige regering trådte til i 2001. Kort efter 

Konkurrencen på arbejdsmarkedet er skærpet, og nu 

går tre fagforeninger sammen for at profi lere sig i forhold 

til de gule a-kasser. 

Af Gitte Rebsdorf, B&U@bupl.dk 

blev den såkaldte frihedspakke indført, og den 

havde til hensigt at etablere arbejdsløshedskasser, 

der var uafh ængige af fagforeningerne. 

Det gennemgående tema for regeringen var, 

at lønmodtagerne skulle have mulighed for at 

vælge frit. 

»Frihedspakken skulle skabe konkurrence på 

arbejdsmarkedet og har ophævet den klassiske 

sammenhæng mellem a-kasse og fagforening. 

Det er en markedsgørelse af området, hvilket på 

længere sigt er en alvorlig trussel mod den danske 

model,« siger professor og arbejdsmarkedsforsker 

på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen. 

Den danske model er kendetegnet ved, at to 

parter – lønmodtagere og arbejdsgivere – indgår 

kollektive overenskomster, som regel uden at 

den tredje part, staten, blander sig. Men ifølge 

Flemming Ibsen er den danske model i fare, 

fordi de nye fagforeninger og deres a-kasser står 

uden for systemet. 

»De nye a-kasser siger, at de også har en fagforening. 

Men det er falsk markedsføring. De 

har ingen strejkeret, ingen forhandlingsret og 

ingen overenskomster. De står uden for den 

danske model,« fastslår han. 

DET ER IKKE BILLIGT. De alternative fag- 

foreninger og a-kasser får stadig fl ere medlem- 

mer. Den største, nemlig Kristelig Fagforening, 

har cirka 100.000 medlemmer. Foreningen mar- 

kedsfører sig i gratisaviser og lokalradioer, og 

på sin hjemmeside annoncerer den med, at det 

er muligt at være medlem i både a-kasse og fag- 

forening for 576 kroner om måneden. 

Men Lis Pedersen fra BUPL-A afviser, at det 

er særlig billigt. 

»Hvis man alene ser på a-kasse-delen, så kan 

vi gøre det billigere. Dertil kommer, at vi kan 

tilbyde en ekspertise, som de ikke kan. Vi kan 

yde bistand til jobsøgning og hjælpe med at 

fi nde frem til ledige stillinger. Og derudover 

kan vi tilbyde vores medlemmer coaching,« 

siger hun. 

BUPL ER BILLIGERE 

Her kan du se forskellen på prisen for et medlemsskab af BUPL’s a-kasse og Kristelig a-kasse (seneste sammenlignelige tal): 

Arbejdsmarkedsforskeren fra Aalborg går så 

vidt som til at kalde de alternative fagforeninger 

for gratister. Dermed henviser han til, at de ikke 

har arbejde med at indgå overenskomster, men 

at deres medlemmer alligevel får gavn af den. 

»De får glæde af det, som de andre betaler 

for. Det er en slags gratister eller nassere. Og 

det er et problem for fagforeningerne. Mange 

har ikke gjort sig bevidst, at det eneste, disse 

fagforeninger kan levere, er en a-kasse. De har 

ingen ekspertise inden for de enkelte fag,« siger 

Flemming Ibsen. 

Mens 3F og HK har været hårdt ramt af 

konkur rencen fra de nye fagforeninger og akasser, 

er BUPL og BUPL-A kun ramt i begrænset 

omfang. Medlemstallet har stort set været 

uændret de seneste fem år. 

Kampagnen, som har mottoet ’Kom med på 

A-holdet’, begynder i marts og kører derefter i 

cirka tre uger. 

Administrationsbidrag Adm.bidrag + forsikring mod ledighed Adm.bidrag + forsikring mod ledighed + efterlønsbidrag (fuld tid) 

BUPL-A 1.080 kr 4.752 kr. 10.020 kr 

Kristelig A-Kasse 1.380 kr. 5.052 kr 10.320 kr 

Kilde: Arbejdsdirektoratet (www.adir.dk) 

HVORFOR SIGE NEJ 

TIL GODE RÅD OG 

GRATIS COACHING? 

I din egen faglige a-kasse har du mulighed for individuel coaching og vejledning. Vi giver ikke e 

op uanset hvor svært det er for et medlem at få arbejde. Tjek f.eks. hvordan n Gitte Gitte fik fik selvtilliden selvtilliden 

igen - og hele tre jobmuligheder med hjælp fra BUPL-A. A. Læs Læs æs mere mere mere på på på aholdet.dk aholdet.dk aholdet.dk 

Vind Vind en en iphone iphone på på aholdet.dk aholdet.dk 

Gratis for studerende 

Om et lille års tid er Maria Svenningsen 

færdiguddannet fra pædagogseminariet i 

Viborg. Men allerede nu har hun tænkt på at 

sikre sig, hvis hun skulle blive ledig. 

»Jeg har meldt mig ind i a-kassen, så jeg er 

sikker på at kunne få dagpenge,« siger den 

24-årige kvinde. 

Medlemsskabet koster ikke noget for pædagogstuderende 

under 30 år. Netop nu kører BUPL 

og Socialpædagogernes Landsforening (SL) en 

kampagne, der skal få unge til at melde sig ind 

i en a-kasse, sådan at de er sikret en indkomst, 

hvis de bliver arbejdsløse efter endt uddannelse. 

Maria Svenningsen hilser kampagnen velkommen. 

»Det var meget svært af få informationer, og 

det har ikke tidligere været særlig synligt, at 

medlemskabet er gratis,« siger hun. 

Ellers fravælger mange unge at være medlem 

af en a-kasse, fortæller professor og arbejdsmarkeds 

forsker fra Aalborg universitet, 

Flemming Ibsen. 

»Vi har haft højkonjunktur siden 1994. Og 

det har de unge vænnet sig til, og de har en 

tiltro til, at der vil være fuld beskæftigelse 

hele tiden. Men nu er arbejdsløsheden på vej 

op igen,« siger han. 

Da Maria Svenningsen var i praktik, sørgede 

hun også for at have det faglige system i ryggen. 

Det var ikke af hensyn til økonomien, men for 

at kunne stå stærkt, hvis der nu kom problemer 

på arbejdspladsen. 

»Jeg meldte mig ind i PLS (Pædagogstuderendes 

LandsSammenslutning, red.). Det blev dog 

ikke nødvendigt at hente hjælp, men det var 

godt at vide, at jeg havde et sted, hvor jeg kunne 

få råd og vejledning, hvis det blev nødvendigt,« 

siger hun. 

Maria Svenningsen vurderer, at cirka halvdelen 

af de studerende, som er med i en a-kasse 

på pædagogseminariet i Viborg, vælger en 

alternativ a-kasse som for eksempel Kristelig 

A-Kasse i stedet for BUPL-A. GIR 

GRATIS A-KASSE OG RET TIL DAGPENGE 

BUPL og Socialpædagogernes Landsforening (SL) 

tilbyder alle pædagogstuderende gratis medlemskab 

af a-kassen i studietiden. Man kan blive medlem den 

dag, hvor man starter i første praktik. Det betyder, at 

man i løbet af sin studietid uden udgifter kan optjene 

ret til dagpenge fra den første dag, man er færdiguddannet. 

4 BØRN&UNGE | NR. 07 | 5. MARTS 2010 

5 

Gitte Jensen, Pædagog 

medlem af BUPL-A 

HVORFOR VÆLGE EN 

B-KASSE NÅR DU KAN 

FÅ EN A-KASSE? 

I II I din din din din ege egen egen 

faglige faglige a-kasse a-kasse gør gør vi alt altid en ekstra indsats for dig. Du kan trække på vores netværk 

og få få få personlig per per personlig sonlig sonli so onlig rådgivning rå r dgivning dg hvis hvis du skulle skulle blive blive ledig. ledig. Tjek Tjek f.eks. f.e hvordan Vedran fik hjælp og 

penge til at annoncere ncere cere cere cere på på på ppå Facebook FF 

F 

acebook acebo gennem gennem 

IAK. IAK. Læs Læs Læs mere mere mere på aholdet.dk aholdet.d aholdet.dk 

Vind en iphone iphone phone phone one på på ppåå aholdet.dk aholdet.d ahold a k 

Vedran Leso, IT-ingeniør 

medlem af IAK 

HVORFOR VÆRE 

ARBEJDSLØS 

LÆNGERE END DU 

BEHØVER? 

I din egen faglige a-kasse kender vi alt til dine kompetencer og dit jobmarked. Det betyder at 

du kommer hurtigt i spil igen hvis du skulle blive ledig. Tjek f.eks. hvordan Anni gik fra ledighed 

til drømmejobbet med hjælp fra DSA. Læs mere på aholdet.dk 

Vind en iphone på aholdet.dk 

Anni Andersen, Sygeplejerske 

medlem af DSA 

Kampagnen består blandt andet af 

annoncer, som skal være med til at 

overbevise pædagoger, ingenører og 

sygeplejersker om, at deres egen 

a-kasse er den bedste. 

 

Læs mere om betingelserne og om, hvad 

du får ud af et gratis medlemskab på: 

www.bupl.dk/a-kasse eller 

www.sl.dk/a-kasse

ETIK 

Etikvejen er brolagt med dilemmaer 

Hvilke værdier skal et etisk 

grundlag bygge på? Hvilke 

e tiske budskaber om pædagogens 

arbejde skal grundlaget 

bestå af, så det sender de rigtige 

signaler om, hvad pædagoger vil kendes på? 

Det har pædagoger over hele landet givet deres 

bud på i det seneste år. 

På en todageskonference skulle 50 udvalgte 

pædagoger prioritere i formuleringerne, så de 

helt rigtige i sidste ende kommer til at udgøre 

den etiske forpligtelse for pædagoger. 

Inddragelse af medlemmerne blev valgt, for 

at fl est muligt kunne diskutere, hvad et etisk 

grundlag skal fortælle om pædagoger og den 

pædagogiske profession. 

Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg, 

mener, at det har været helt nødvendigt, 

så pædagogerne også på længere sigt 

kan føle sig forpligtet af det etiske grundlag, 

som man formentlig ender med at lægge sig 

fast på. 

»Et etisk grundlag giver jo kun mening, hvis 

pædagogerne stiller sig bag det, og det kan vi 

ikke beslutte os til, at de skal gøre. Derfor har 

vi været interesseret i, at det, som vi får skabt, 

er så tæt på pædagogerne som muligt. Vi håber 

på, at de også bagefter vil fi nde et etisk grundlag 

og diskussionerne interessante, og at det bliver 

et fundament for det pædagogiske arbejde og 

at de vil bruge det dagligt,« siger han. 

Allan Baumann mener, at den måde pædagogerne 

på konferencen gik til arbejdet på, 

viser, at formuleringerne i et etisk grundlag 

er vigtige og derfor også er værd at bruge tid 

og energi på. 

»For et etisk grundlag handler både om, hvordan 

vi vil beskrive vores identitet som pædagoger, 

og hvilke signaler vi sender udadtil,« 

siger han. 

ET SPØRGSMÅL OM ORD. Deltagernes arbejde 

blev netop et spørgsmål om ord. Ville det ene 

eller det andet ord beskrive det, pædagoger står 

for, bedst? 

Fordelt på syv grupper skulle alle 50 pædagoger 

diskutere og prioritere udsagn om mål 

for det pædagogiske arbejde, værdier i det 

pæda gogiske arbejde, etik for pædagogen i 

rela tionen, for pædagogen i professionen og 

for pæda gogen i samfundet. For hvert område 

var der udsagn, som indeholdt næsten samme 

mening og alligevel sendte helt forskellige signaler. 

For eksempel skulle deltagerne vælge mellem 

udsagn som: 'Formålet med pædagogisk arbejde 

er at tilvejebringe rammerne til, at barnet og 

den unge løbende udvikler sig således, at de 

kan håndtere de krav, der bliver stillet fremover' 

eller: 'En pædagog arbejder med omsorg, 

socialisering, dannelse og læring for at fremme 

børns og unges trivsel og læring'. 

I gruppe syv valgte deltagerne begge udsagn 

som første prioritet, fordi de mente, at det ikke 

er nok at sige, hvad pædagoger arbejder med, 

men at de også skal tilvejebringe rammerne 

for, at det kan lade sig gøre. 

Samme dilemmaer stod deltagerne overfor, 

da emnet var etik for pædagogen i relationen. 

'Skal pædagogen arbejde for at styrke børns 

og unges udvikling, individuelt, socialt og 

læringsmæssigt således, at barnets eller den 

Et etisk grundlag for pædagoger er ved at blive formuleret. 

Inden kongressen i december skal der ligge et færdigt forslag 

klar. Derfor var 50 pædagoger indkaldt til den meget svære 

opgave at prioritere de udsagn, som var indsamlet fra hele 

landet. Det blev to hårde, men spændende dage. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

unges livsduelighed styrkes?' Eller 'styrker pædagogen 

børns og unges udvikling …?' 

I gruppe fem fyldte netop diskussionen om, 

hvor aktivt udsagnene skulle formuleres, mest. 

Deltagerne endte med at anbefale formuleringen 

'pædagogen skal i sit virke styrke børns 

og unges udvikling …' 

BLØDE ELLER AKTIVE. I gruppe ét valgte 

deltagerne i arbejdet med etik for pædagogen 

i professionen ofte de bløde formuleringer. For 

eksempel kunne man bedre lide: 'Pædagogen 

søger løbende at handle og træff e valg på bag- 

grund af viden' end: 'Pædagogen handler og 

træff er valg på baggrund af viden’. Begrun- 

delsen var, at man ikke altid har viden, men 

tilstræber at have viden. 

I gruppe to var deltagerne særligt opmærksom 

på formuleringen i forhold til etik for 

pæda gogen i samfundet. Deltagerne valgte 

for eksempel at omformulere fl ere udsagn, så 

de blev mere præcise. I stedet for: 'Pædagoger 

har pligt til at diskutere de samfundsmæssige 

konsekvenser af deres arbejde', kom udsagnet 

til at hedde: 'Pædagoger har pligt til at overveje 

de samfundsmæssige konsekvenser af deres 

arbejde'. Og gruppen foretrak formuleringen, 

som de selv fandt frem til: 'Pædagoger understøtter 

demokratiske principper og opdrager, 

danner og socialiserer børn og unge til medborgere 

i et demokratisk samfund', frem for den, 

som de blev præsenteret for, 'Pædagoger har 

pligt til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde 

således, at de understøtter demokratiske 

principper og medvirker til at udvikle børns og 

unges opdragelse, dannelse og socialisering til 

mennesker og til aktive medborgere i et demokratisk 

samfund'. 

LIV I ETISKE DISKUSSIONER. De syv grup- 

pers arbejde med at prioritere og formulere 

skal nu samles, så der til sidst står et færdigt 

forslag til en etisk forpligtelse for pædagoger. 

Konferencens forslag kommer sammen med 

hovedbestyrelsens og generalforsamlingernes 

forslag til afstemning på kongressen i december 

i år. De 50 pædagogers arbejde har efter Allan 

Baumanns mening bragt BUPL mange skridt 

nærmere et etisk grundlag. 

»Det næste bliver så, hvordan vi kan få holdt 

liv i diskussionerne fremadrettet, når et etisk 

grundlag er vedtaget. For det er jo ikke noget 

værd, hvis det bare er et stykke papir med fi ne 

ord på. Det skal jo ud og leve blandt pædagogerne. 

Hvis man beslutter at nedsætte et etisk 

råd, er det måske en mulighed for at holde nogle 

debatter i gang, ved at rådet enten forholder sig 

til eller selv sætter gang i nogle etiske diskussioner,« 

siger han. 


7 

 

AT GØRE DET RIGTIGE 

Etik er ikke bare etik. Der er forskel på et etisk dilemma 

og et etisk problem. Lektor Jørgen Husted fra Århus 

Universitet har formuleret forskellen sådan her i 

Børn&Unge nr. 41 2008: 

»At stå med et ægte etisk dilemma er et valg mellem 

pest eller kolera. Her er ikke noget endegyldigt svar - 

ikke noget rigtigt eller forkert. 

Et pædagogisk, etisk problem er derimod et spørgsmål 

om at bruge den pædagogiske værktøjskasse så 

rigtigt som muligt.«

ETIK 

Svært og spændende 

Anders Mark, leder af fritids- og 

ungdomsklub i Viborg 

»Fordi vi hele tiden kom ind på 

pæda gogens arbejde i institutionen, 

var det svært at få skudt 

os ind på, hvad pædagogens rolle 

i samfundet er for en størrelse. 

Vi fi k snakket os ind på det, men 

som pædagoger vil vi jo gerne have 

fi ngrene ned i virkeligheden, og det 

her er på et mere overordnet plan.« 

Kan et etisk grundlag gøre pædagoger mere 

synlige i samfundet? 

»Jeg tror ikke, at det er et etisk 

grundlag, som skal gøre os synlige. 

Men det kan få os til at turde blive 

synlige, fordi vi er mere sikre på 

hinanden. Brugen af det etiske 

grundlag vil betyde, at vi tør for- 

tælle, hvem vi er. En defi nition af 

os selv som pædagoger og som med- 

lemmer af en profession vil betyde, 

at vi tør sige, at vi har en viden, og 

at vi vil høres.« 

Anette Green Kjærgaard, institutionsleder i 

Hedensted Kommune 

»Det var utrolig interessant, for 

jeg tror ikke, at processen imod 

professionens status har været så 

tydelig for alle pædagoger. Så at få 

det, som gør os til en profession, i 

spil, er utrolig interessant. Netop 

den etiske bevidsthed og at vi baserer 

vores profession på viden, synes 

jeg kvalifi cerer vores fag.« 

Du holdt fast på, at viden er vigtig for 

pædagogen i professionen. Hvorfor det? 

»Vil vi være en profession, så er 

det viden, der skal positionere os i 

modsætning til bare det at passe 

børn. Men det indeholder også faldgruber, 

for der er en grund til, at 

man bliver pædagog, og det er, at 

man tror, at man kan gøre en forskel 

for de mennesker, man skal 

have med at gøre. For mig er der 

et 'kald' i det. Og kaldet er meget 

omsorgs præget. Det er at socialisere 

og at være empatisk og den 

slags. Men professionens viden bygger 

mere på målbare facts og på at 

kende til teorierne. Og jeg mener, 

at man skal passe på ikke at give 

køb på kaldsdelen, for så hælder vi 

barnet ud med badevandet.« 

Susanne Ortmann, daglig leder i 

en natur- og skovbørnehave i Birkerød 

Pædagogen i samfundet Pædagogen i professionen Værdier i det 

pædagogiske arbejde 

Pædagogen i relationen 

»Nogle af de 15 værdier, vi fi k 

præsenteret, var ikke værdier for 

mig. Andre var mere metoder til 

at arbejde med værdier. For mig er 

en værdi et overordnet statement, 

man arbejder ud fra. På mit arbejde 

har vi jo nogle værdier, som vi er 

enige om skal gælde for vores arbejde, 

og som er vigtige for lige netop 

den gruppe børn, vi arbejder med. 

Det er svært at fi nde værdier, som er 

gældende for hele pædagogprofessionen, 

men det er en spændende 

opgave. Jeg håber, at vi i ender med 

fi re statements, som vi kan sige, vi 

arbejder hen imod. Og at vi så kan 

have nogle undersætninger, som 

breder ud, hvordan vi ser os selv.« 

Hvordan kan man arbejde med en etisk 

forpligtelse? 

»Man skal snakke om det i personalegruppen, 

så man i hvert fald 

dér forstår det samme ved ordene. 

Og så måske lægge vores værdinormer 

sammen med de overordnede 

og løbende diskutere, om vi 

lever op til dem.« 

Børn&Unge spurgte fem af deltagerne på etikkonferencen 

om deres oplevelse med at formulere 

en etisk forpligtelse. Og om vigtig heden af, at 

pædagoger bliver tydelige med, hvad de står for. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

Karsten Thaarup Klevin, 

souschef i SFO i Odder 

»Det er et spændende og også 

et vigtigt arbejde for at få beskrevet, 

hvad det vil sige at 

være pædagog i relation til 

børn, forældre og kolleger. Jeg 

er en stor fortaler for, at vi får 

formuleret, at vi har ansvar, 

når vi er pædagoger. Om der 

så står 'vi tager ansvar' eller 'vi 

har ansvar', er mindre vigtigt, 

synes jeg.« 

Var det svært at prioritere? 

»Ja, men vi arbejdede meget 

med at underordne udsagnene 

i forhold til hinanden. Noget er 

vigtigere end andet, og nogle 

udsagn er mere forklaringer 

til overordnede udsagn. Det 

var godt, at vi var så mange 

i vores gruppe, for så var der 

større chance for at få bragt 

diskussionen på ret kurs igen, 

hvis vi kom ud på et sidespor. 

Man får faktisk kvalifi ceret 

diskussionen og kan hjælpe 

hinanden med at komme ind 

til kernen, når man arbejder 

i en gruppe.« 

Katrine Pedersen, pædagog på 

Specialundervisningscentret i Ribe 

Formålet med 

pædagogisk arbejde 

»Jeg synes, at det er meget re levant 

at diskutere formålet med det pædagogiske 

arbejde i for bindelse med 

et etisk grundlag. Det er jo det, 

vores arbejde bygger på, og som vi 

hele tiden skal have for øje. Det var 

svært at prioritere, fordi emnet er 

så bredt, og fordi der er så mange 

ting, man skal rumme som pædagog. 

Men jeg er tilfreds med det, 

vi fi k lavet, og med de gode diskussioner, 

vi havde.« 

Var der udsagn, du savnede? 

»Måske fordi jeg arbejder på 

special området, så tænker jeg, at 

der også skal være udsagn, som kan 

rumme det arbejde. Også selvom vi 

er en lille gruppe i BUPL.« 

FØLG MED I ETIKDEBATTEN 

Børn&Unge bringer løbende artikler om den 

etiske debat. Du kan fi nde tidligere artikler i 

arkivet på www.boernogunge.dk 

Som følge af stigende efterspørgsel, yder vi 

nu også vikardækning med MEDHJÆLPERE 

Vi tilbyder uddannede vikarer til: 

INSTITUTIONER 

Dag- døgn- og specialinstitutioner 

SKOLER 

Folkeskoler, specialskoler 

Vi tilbyder også pædagoger til: 

FAMILIEBEHANDLING 

Støtte, rådgivning og behandling til børn, unge og familier 

Vi vægter høj kvalitet, lyst, fleksibilitet og respekt. 

* Pædagogisk vikarbureau har overenskomst med: BUPL, SL, PMF, 

LFS samt LC og Danmarks Lærerforening. 

ALDERSROGADE 6C 4. SAL · 2100 KBH Ø 

TELEFON 70 27 12 18 · WEB www.pvb.dk · EMAIL pvb@pvb.dk 

SPROG SOM TEMA 

TALE-HØRE-BØRN, CSU-Slagelse tilbyder: 

• Sprogkistekurser: til pædagoger i børnehaver 

og vuggestuer - samt til dagplejere 

• Temaaftener til forældremøder om 

sprogstimulering 

• Sprogvurdering i børnehaveklassen 

For yderligere information henvises til kursusprogrammer på vores 

hjemmeside: www.csu-slagelse.dk 

- eller kontakt afdelingsleder Marianne Søgaard 

tlf. 59430308/mobil 56513643 og få tilsendt brochure 

Kurser og foredrag afholdes på jeres egen institution 


9 

 


www.bupl.dk/etik, hvor der ligger 

indlæg og andet godt stof om etik.

KØNSFORSKELLE 

Drenge er gode til at klatre i træer 

og spille fodbold. Piger er gode 

til at klippe-klistre og styre 

slagets gang, når de le- 

ger far, mor og børn. 

Mennesker, der arbejder med 

børn, kan alle nikke genken- 

dende til, at der er forskel på 

drenges og pigers adfærd. 

Men der er stor forskel 

og uenighed, når det 

kommer til, hvordan 

man skal håndtere 

forskellene mellem 

drenge og piger i 

den pædagogiske 

praksis. Det viser en 

ny rapport fra DanmarksEvalueringsinstitut 

(EVA), et 

selvstændigt statsligt 

evalueringsinstitut, 

der har samlet dansk og 

international forskning 

på området. 

Rapporten viser, at der 

fi ndes to fronter i debatten. 

Den ene er den ’biologiserende’ 

tilgang, som lægger vægt på at 

respek tere kønsforskelle og lade pæda- 

gogikken tage udgangspunkt i forskellene 

mellem drenge og piger. Over for den står en 

’sociokulturel’ tilgang, der fremhæver, at hvis 

institutioner tager afsæt i drenges og pigers 

forskellige behov, kan det fastlåse børn i be- 

stemte roller, som langtfra alle piger og drenge 

har det godt med. 

Forskere er generelt enige om, at der er behov 

for, at pædagoger er opmærksomme på køn, for 

statistikkerne taler deres tydelige sprog. Der 

er langt fl ere drenge end piger i specialpædagogikken, 

og i valg af uddannelse har kønnet 

stadigvæk stor betydning. Drenge vælger teknik 

og naturvidenskab, og piger vælger sundhed, 

omsorg og humaniora. 

Den klare opdeling i uddannelsessystemet 

er fortsat stabil, og den fører til et kønsopdelt 

arbejdsmarked, som betyder ulighed mellem 

mænds og kvinders løn, pension og barsel. 

Spiderwoman 

og 

dukke 

wars 

Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Grafi k: Sara Efazat, sef@bupl.dk 

Pædagogikken er et godt sted at starte, hvis 

man skal sikre drenge og piger de bedste betingelser 

for at udvikle sig, men hvad skal 

der til? 

Det, som skiller vandene, er 

spørgsmålet om, hvad køn 

egentlig er, fremgår det af 

rapporten, som formu lerer 

konfl ikten sådan her: 

'Er køn primært en 

grundlæggende og 

afgørende biologisk 

forskel på børn, som 

den pædagogiske 

praksis bør tage 

udgangspunkt i? Eller 

er kønsforskelle 

primært et sociokulturelt 

resul tat af en 

bestemt opdragelsesmæssig 

og pædagogisk 

praksis med et 

bestemt syn på børn?« 

IKKE BARE BIOLOGI. 

En debattør, der ofte bliver 

fremhævet som repræsen- 

tant for den biologiske forkla- 

ring, er Ann-Elisabeth Knudsen, 

der er cand. mag. og lektor i dansk og 

psykologi. Hun har arbejdet med forskning 

i hjernens udvikling og funktion i forbindelse 

med pædagogik og læring hos børn. 

I 2002 udgav hun bogen ’Pæne piger og dumme 

drenge – Hvorfor er der ingen børn, der opfører 

sig, som de har hjerne til?’ 

Bogen handler om, at der er forskel på hjernens 

udvikling og modning hos drenge og piger, 

og at det har en betydning for deres indlæring. 

Men fordi hjernen udvikler sig alt efter, hvordan 

den bliver påvirket, har det lige så stor betydning, 

hvilke kønsforventninger børenene mødes 

med fra pædagoger, lærere og forældre. I 

bogen argumenterer Ann-Elisabeth Knudsen 

for, at vores viden om hjerner kan bruges til at 

planlægge en kompenserende pædagogik til 

gavn for børn med indlæringsvanskeligheder. 

Siden har hun været en populær foredragsholder 

på skoler og institutioner. 

Da Børn&Unge ringer til hende, er hun ikke 

helt tilfreds med den rolle, hun har fået tildelt 

som repræsentant for den biologiske vinkel. 

»Jeg gider ikke længere bruges i en artikel, 

hvor jeg er hende, der skal stå for det der med 

hjerner, mens andre skal stå for alt det omkring 

den sociale konstruktion og udvikling, for det 

er ikke det, jeg laver,« siger hun i telefonen fra 

Aarhus. 

HJERNEN KAN PÅVIRKES. Når fronterne 

trækkes op på den måde, kan det virke 

begrænsende for debatten, for 

egentlig er det to sider af samme 

sag, mener Ann-Elisabeth 


11 

Knudsen. 

»Køn er en social konstruktion 

bygget oven 

på noget neuralt,« siger 

hun og uddyber: 

»Hjerner udvikler 

sig, som de bliver 

påvirket til. Det 

neu rale er et fundament. 

Selvfølgelig 

kan man sige, at intelligens 

er arveligt 

betinget, men hvad 

barnet får ud af sin 

intelligens afh æn- 

ger af de hænder, det 

kommer ud i. Hvad 

der er af forventninger, 

motivation og engagement 

til barnet.« 

Det er her, pædagogikken 

kommer ind i billedet, for problemet 

er, at drenge ofte ikke får 

den hjælp, de har brug for, og at piger 

ikke får det optimale ud af deres potentiale, 

fordi de ikke får den nødvendige autonomi og 

selvværdsfølelse. På vejen gennem familie, 

daginstitutioner og skoler er der nemlig vidt 

forskellige forventninger til de to køn, og det 

har stor betydning for, hvor forskellige drenge 

og piger bliver. 

»Piger får tidligere indlevelse, indføling og 

empati. Det betyder ikke, at drenge ikke får 

det, det gør de senere, hvis det bliver trænet. 

Pædagogerne og forskerne er 

uenige om, hvad der skaber kønsidentitet, 

og hvad der skal til for 

at undgå fastlåste kønsroller hos 

børn. Nogle er begestrede for 

kønsopdelte aktiviteter, mens 

andre er imod. 

Drenge kunne få mindst ligeså meget indfølelse 

som piger, hvis de levede i et samfund, 

der forventede det af dem. Men det er jo ikke 

virkeligheden inde i en børnehaveklasse,« siger 

Ann-Elisabeth Knudsen. 

At drenge og piger bliver behandlet for skelligt 

af de professionelle voksne, var da også 

 

FULDT BLUS PÅ 

KØNSDEBATTEN 

8. marts er kvindernes 

internationale kampdag, 

og den ene gang om året 

blusser kønsdebatten for 

alvor op. I år formentlig mere 

end nogensinde, for kampdagen 

fylder 100 år. 

Fødselsdagen markeres med forskellige 

arrangementer overalt i 

landet, lige fra demonstrationer 

og debatter til kunstudstilling 

og fest. 

BUPL er medarrangør af et stort 

møde i Landstingssalen på 

Chris tiansborg, hvor der især vil 

blive sat fokus på køn og løn. Du 

kan læse nyheder fra arrangementet 

efter 8. marts på 


Se en oversigt over arrangementer 

på www.8marts2010.dk.


 

resulta tet af en undersøgelse, som Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus 

Universitet, lavede på opfordring fra 

ligestillingsministeren i efteråret 2007 og 

foråret 2008. Rapporten ’Flere end to slags 

børn – en rapport om køn og ligestilling i 

børnehaven’ byggede på obser vationer af 

den pædagogiske praksis i tre børnehaver 

i Danmark. Den viste, at stereotype forestillinger 

om de to køn spiller en betydelig rolle i 

børns og voksnes dagligdag i danske daginstitutioner. 

Lige fra farvelægning af aktivitetsrum 

til børns leg. 

Rapporten opfordrede til, at pædagoger bliver 

mere opmærksomme på, at der er fl ere måder 

at være dreng og pige på, sådan at børnene 

bliver støttet og opmuntret, når de gør noget, 

der ikke umiddelbart passer til deres køn. Det 

kan være, når pigerne leger vildt, eller når 

drengene trøster. 

Ann-Elisabeth Knudsen mener ikke, at pædagogik 

fuldstændig kan udligne forskellene 

mellem drenge og piger, 

»Man kan ikke udligne testosteron med 

pædagogik, men man kan udligne nogle af de 

vanskeligheder, drenge har, ved at have fokus 

på det pædagogisk,« siger hun. 

KØNSOPDELING SOM VÆRKTØJ. Ann- 

Elisabeth Knudsen er fortaler for, at pædagoger 

og lærere bruger kønsopdeling i intervaller som 

et ud af fl ere værktøjer i den pædagogiske prak- 

sis. Opdelingen betyder ikke, at de traditionelle 

kønsroller skal have lov til at udfolde sig frit. 

»Det skal ikke ske for at give pigerne fred i 

dukkeværkstedet, eller for at drengene skal ud 

at lege jægersoldater. Det er der ingen pointe i, 

for så bruger man jo ikke køns- 

opdeling til noget. Drengene 

leger jo jæger soldater, når de 

har brug for det. Det er jo ikke 

dem alle, der gør det, men hvis 

de gør, så skal de nok fi nde ud af 

det. Pigerne skal også nok fi nde 

dukkekrogen, hvis de vil,« siger 

hun. 

Idéen er derimod at bruge kønsopdelingen 

til at arbejde med det, som 

henholdsvis piger og drenge har svært ved. 

Der fi ndes ingen tal på, hvor udbredt 

kønsopdeling er i danske daginstitutioner, i 

hvert fald ikke nogle, som EVA er støt på. EVA 

overvejer nu selv at sætte en undersøgelse i 

gang, oplyser direktør Agi Csonka i en mail 

til Børn&Unge. 

DRENGE TRØSTER, PIGER TØR. En af de 

institutioner, der først tog kønsopdeling op 

som metode, er børnehaven Triton i Horsens. 

Institutionen har været kønsopdelt, siden den 

åbnede i 1999, og pædagog Dorte Rosenlund har 

været med fra starten. 

»Visionen var, at børnene skulle lære at hvile 

mere i deres eget køn. Drengene skulle lidt mere 

i kontakt med deres feminine sider og pigerne 

med deres maskuline sider«, fortæller hun. 

Institutionen arbejder med anerkendende 

pædagogik som så mange andre og ikke ud fra 

en særlig kønspædagogik. Men pædagogerne 

bruger deres erfaringer til at arbejde bevidst 

med at udvikle de sider hos børnene, som ikke 

altid ligger lige for. 

Opdelingen betyder, at børnene lærer at udfylde 

de roller, som det modsatte køn ellers ville 

udfylde, forklarer Dorte Rosenlund, 

»Hvis en af de små drenge falder, når børnene 

er opdelt, så kommer en af de store med det 

samme for at trøste eller kalder på en af os. Det 

ved vi af erfaring, at der ikke vil være, hvis der 

er nogle piger i nærheden. Så vil de bare tænke, 

at det tager pigerne sig nok af,« siger hun. 

Det samme gælder for pigerne, der tør kaste 

sig ud i mere fysiske udfordringer, når de ikke 

er sammen med drengene. 

»I en almindelig børnehave vil man måske 

i mange situationer tænke, at sådan er 

piger bare. Men det er det, vi arbejder 

bevidst med at prøve at bryde, så pigerne 

tør kravle op på nogle høje bjerge og 

trille ned og få mudder på sig. De er 

måske ikke de hurtigste, men var 

drengene med, er det ikke sikkert, 

de ville kravle op på det bjerg i skoven. Når de 

kun er blandt deres eget køn, så tør de godt,« 

siger hun. 

Institutionen har to indgange, en til piger og 

en til drenge. Når børnene kommer om morgenen, 

går de to køn ind i hver deres afdeling, 

der er indrettet helt forskelligt. Drengene har 

et stort puderum, hvor der er boksepuder, klatrevægge 

og masser af bolde. Der må man gerne 

slås, svinge sig i ribberne og være vild. Pigernes 

stue er indrettet med en scene, et slot og tøj til 

at klæde sig ud. 

Pædagogerne har ikke valgt at bytte om, 

sådan at pigerne har det, som drenge traditionelt 

leger med og omvendt. Idéen med 

pæda gogikken er da heller ikke at bryde med 

kate gorierne dreng og pige, men at tage udgangspunkt 

i de forskeligheder, der er. 

»Vi er helt klart bevidste om, at de er piger, 

og de er lyserøde, og det skal de have lov til at 

være. Men man kan sagtens hoppe i en fl yverdragt 

og kravle op ad et højt bjerg og blive lidt 

beskidt, selvom man er lyserød indenunder. 

Man kan godt noget mere end sit eget køn, og 

det vil vi gerne give dem. Fordi man er dreng, 

så kan man godt fortælle, at man er ked af det, 

og man kan godt vise omsorg for andre. Vi vil 

gerne lære dem de ting, som ikke ligger lige til 

højre benet,« siger hun. 

KØN PÅ TVÆRS. Det er ikke alle drenge, der er 

vilde, og heller ikke alle piger, der ikke tør klatre 

i træer. Men det kan være konfl iktfyldt for de 

børn, der ikke passer til de forventninger, som 

omverdenen har til dem i kraft af deres køn. 

Det har Camilla Bolvig Svendsen, cand.pæd. i 

pædagogisk psykologi, undersøgt nærmere i 

sin specialeafh andling ’Drengepiger’, som blev 

bedømt i december sidste år. 

Specialet bygger på 

kvalitative interview 

med 

fem kvinder, der alle identifi cerede sig som 

drengepiger i barndommen. 

»Flere af dem snakker om, at de allerede som 

børn har kunnet mærke en stærk forventning 

fra omverdenen om, at de skulle opføre sig som 

det køn, de nu engang var født med,« siger 

Camilla Bolvig Svendsen. Interviewpersonerne 

fortæller, at de har haft en oplevelse af, at man 

som drengepige ikke bliver respekteret, som den 

man er. Da de var børn prøvede omgivelserne 

hele tiden at rette dem ind, så de passede til 

det køn, de er født med og den krop de har. I 

specialet fortæller Trine om en af sine oplevelser 

fra barndommen: 

Jamen da man begyndte at få bryster. (…) Åh, mareridt! 

Svømmetimerne. Og så kom de jo og sagde: ’Trine, du kan 

ikke blive ved med at svømme i badebukser. Det er for sent 

nu’. Det var forfærdeligt. Jeg kom hjem og græd og græd 

og græd. Og min mor måtte tage med mig til svømning i 

fl ere uger, fordi jeg var så bange for at blive drillet, fordi 

nu skulle jeg svømme med badedragt. Det var helt forkert. 

Og så, da jeg ville gå til fodbold med mine venner, så fi k jeg 

jo også et nej. Der måtte kun være drenge på holdet. Det 

var også forfærdeligt. Men det værste det var selvfølgelig 

de der bryster. 

Fortællingen er et eksempel på en af de konfl 

ikter, drengepigerne oplever. 

»Den sociale norm uderstøtter ikke en identitet 

som drengepige, og det er, når de kommer 

i puberteten, konfl ikterne fylder mest,« siger 

Camilla Bolvig Svendsen. 

NOGET MAN GØR. Camilla Bolvig Svendsen 

arbejder med en teoretisk tilgang til køn, der 

skelner mellem det biologiske og det sociale 

køn. Det biologiske køn er den videnskabelige 

del – det man ikke kan pille ved. Det sociale køn 

er mere fl eksibelt. Man behøver for eksempel 

ikke at have et socialt køn som kvinde, fordi det 

biologiske køn er kvinde. Man skaber sin kønsidentitet 

i et samspil mellem individet og de 

kulturelle identiteter, som samfundet tilbyder. 

Hun taler ikke om køn, som noget man er, 

men som noget man gør. Når vi opfører 

os som kvinde eller som mand, ser 

andre os som kvinde eller mand, 

og vi får en følelse af at høre til 

i vores køn. 

»Hvis du gør noget andet, 

så er du måske ikke genkendelig, 

og så kan du risikere 

at blive marginaliseret, 

fordi det vækker usikkerhed. 

Folk er sikre, når 

de nemt kan læse dig 

RÅD OM ARBEJDET 

MED KØN 

Arbejd med at udvide 

børne nes legerepertoire, 

sådan at fl ere typer af 

lege bliver attraktive. 

For eksempel ved selv at 

deltage i forskellige typer 

af aktiviteter, så børnene 

lærer de forskellige regler 

og roller. 

Sørg for, at de fysiske rammer 

i de forskellige rum i 

institutionen appellerer til 

både drenge og piger. 

Vær opmærksom på at vise 

accept og anerkendelse, 

når børnene vælger kønsatypiske 

aktiviteter. 

Vær opmærksom på 

sproget. Ord og vendinger 

som ’pigefnidder’ og ’det 

kræver hår på brystet’ 

kan bekræfte velkendte 

mønstre fremfor at åbne 

muligheder. 

Personalet kan udfordre 

vaneforestillinger om køn 

ved at udforske og diskutere 

de fortællinger og 

normativiteter, der opererer 

i daginstitutionen. 

En måde at udfordre 

normerne er at tænke 

omvendt, spørg dig selv: 

’Hvordan ville jeg have 

reageret, hvis barnet havde 

haft et andet køn?’ eller 

’Hvad hører/oplever/prøver 

dette barn ikke så ofte?’ 

Kilde: ’Åbne og lukkede døre – en 

antologi om køn i pædagogik’ 

Vi søger landets bedste kommunale ledere blandt 

Kommunale topledere 

Kommunale ledere af faglige afdelinger eller 

sektion i en forvaltning eller på institutioner 

Ledere af kommunale institutioner. 

– som kandidater til Den Kommunale Lederpris 

på kr. 50.000. 


13 

Tip os om din favorit til 

prisen senest uge 16 

på 6120 9462 

eller leder@cok.dk. 

Læs mere på 

www.cok.dk/lederprisen 

KetoVikar 

Ønskerduhøjereløn? 

Vimanglerpædagogerogmedhjælperetil 

daginstitutioneriKøbenhavnsområdet 

www.ketovikar.dkTlf.31220100


KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG 

Kvindernes internationale kampdag blev født på 

Den Internationale Kvindekongres i København 

i august 1910. Her tog en gruppe kvinder initiativet 

til at indstifte mærkedagen, som siden er 

blevet fejret over hele verden. 

 

i det køn, du giver udtryk for at være,« siger 

Camilla Bolvig Svendsen. 

Hun mener, der er et klart behov for at skabe 

bredere rammer for kønsidentitet i det danske 

samfund. Men at opdele børnene på baggrund 

af deres biologiske køn er ikke den rigtige 

løsning, for det kan ramme de børn, som ikke 

føler, de passer rigtigt ind i en af de to grupper, 

mener hun. 

»Når man kønsopdeler mennesker i det hele 

taget, og det kan være alle aldersgrupper, risikerer 

man at fastlåse folk i allerede defi nerede 

positioner, hvor de kan have svært ved at genkende 

sig selv. De kan fi nde rollerne ubehagelige 

og måske endda potentielt konfl iktfyldte. 

På en måde risikerer man også at stigmatisere 

dem, som ikke utvetydigt har en oplevelse af 

at passe ind i en kategori, der hedder pige eller 

dreng,« siger hun. 

Camilla Bolvig Svendsen foreslår i stedet, at 

køn kommer på dagsordenen i undervisningen 

i skole- og uddannelsessystemet, for at skabe 

mere viden om køn og forskellige måder at 

udleve kønnet på. 

Dorte Rosenlund fra Triton mener ikke, 

at kønsopdelingen har en negativ betydning 

for de børn, der ikke opfører sig helt, 

som kønsrollerne dikterer. 

»Jeg tror, vi er meget mere obs på det, 

end hvis de bare var blandet. For jeg tror, 

man nogle gange let kommer til at overse 

14 


de stille drenge eller de piger, der rigtig gerne 

vil med ned og spille fodbold. På denne her måde 

ser vi mere børn med specielle behov,« siger hun. 

NYT INDSPARK. I slutningen af marts udkom- 

mer en ny antologi om køn i pædagogik med 

titlen ’Åbne og lukkede døre’. De fl este bidragydere 

og alle forfattere i redaktionsgruppen er 

aktive i Foreningen køn i pædagogik. Foreningen 

blev dannet i 2007 af en gruppe af blandt 

andre pædagoger, lærere og studerende. 

De mener, at der mangler faglig refl eksion 

over køn i pædagogikken i Danmark. Antologien 

udspringer derfor af et ønske om at udvikle 

en faglig tilgang til køn i det pædagogiske arbejde 

med børn, unge og voksne, fremgår det af 

bogens forord. Bogen tager blandt andet nogle 

af de pædagogiske traditioner som den anerkendende 

pædagogik og den frie leg op til kritisk 

revision i et køns- og ligestillingsperspektiv. 

Annmari Hjørnet er pædagog og er på barsel 

fra sit arbejde i den integrerede institution Asgård 

på Nørrebro i København. Hun har været 

med til at skrive et kapitel om kønsopdeling 

som pædagogisk strategi. 

»Hvis man deler børn op i køn, så sætter man 

også rigtig meget fokus på kønnet, og jeg vil 

egentlig gerne væk fra hele det fokus på køn. 

Hvis man i det hele taget skal dele børn op, 

kunne man jo dele dem op efter, hvad de har 

lyst til. Sådan at kønnet bliver visket lidt ud, så 

barnets behov bliver afgørende,« siger hun uden 

at afvise, at kønsopdeling kan have en positiv 

eff ekt, hvis der er en bevidst faglig refl ek- 

sion bag. Når Annmari Hjør- 

net kommer tilbage 

på sit arbejde 

i Asgård, 

skal 

hun 

være drivkraft i institutionens arbejde med 

køn som fokusområde. Spørgsmålet skal op på 

et personalemøde, så institutionen kan lægge 

en plan for, hvordan de ansatte kan blive mere 

bevidste om køn i det daglige arbejde. 

»Vi skal tale om vores rolle som pædagoger og 

prøve at give hinanden plads, for vi er jo rollemodeller 

for alle børn. Det handler om forskellige 

små ting, som hvordan vi snakker tilbørnene, 

hvad vi tilbyder dem, når de er kede af det, hvad 

vi giver dem at lege med, og hvordan vi inkluderer 

dem i de forskellige lege og aktiviteter. 

Den daglige kommunikation med barnet er et 

stort skridt, som samtidig er et lille skridt,« 

siger Annmari Hjørnet. 

VOKSNE ROLLEMODELLER. Det er ikke bare 

personalets omgang med børnene, men også 

pædagogernes omgang med hinanden, som er 

vigtig at tage fat på, mener Annmari Hjørnet. 

Hun fortæller om en oplevelse, hun havde under 

sin praktiktid: 

»Jeg var i praktik i en vuggestue, hvor der var 

én mandlig medarbejder. Alle sagde, at det bare 

var så fedt, for det er så sjældent, at der er en 

mand. Så han skulle bare være så meget sammen 

med børnene som muligt. Lige så snart vi 

var færdige med at spise, så tumlede han med 

alle børnene inde i tumlerummet, og så var det 

mig, der ryddede op, fejede gulvet og begyndte 

at skifte børnene. Det gider jeg ikke. Jeg kan 

også godt tumle inde i tumlerummet, og han 

kan jo godt gøre rent. Og hvis han ikke kan, 

så kan han da i hvert fald lære det, ligesom jeg 

også kunne lære at tumle, hvis 

jeg ikke kunne det.« 

Alle pædagoger 

skal kunne udfylde 

de forskellige 

roller 

i dagligdagen i institutionen, også dem, der 

traditionelt knytter sig til det ene køn, mener 

Annmari Hjørnet. 

»Man skal ikke presse folk ud i noget, de ikke 

har lyst til, men man kan i hvert fald tale om 

rollerne, så man kan gøre noget ved dem. Men 

det kan være grænseoverskridende at bevæge 

sig ud i noget, man ikke har prøvet før. Det 

er meget lettere at gøre det, man er vant til,« 

siger hun. 

 

Læs mere her: 

’Blik for køn i pædagogisk praksis’, rapport fra 

Danmarks Evalueringsinstitut. Findes på 

www.eva.dk 

’Åbne og lukkede døre – en antologi om køn i pædagogik’, 

Ane Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen og 

Anne Wind (red.). Udkommer på forlaget Frydenlund 

i slutningen af marts. 

Foreningen køn i pædagogiks hjemmeside: 

www.konipaedagogik.dk 

’Pæne piger og dumme drenge – hvorfor er der 

ingen børn der opfører sig som de har hjerne til?’ af 

Ann-Elisabeth Knudsen. Forlaget Schønberg 2002. 

’Flere end to slags børn’, en rapport udarbejdet for 

Ligestillingsafdelingen under Velfærdsministeriet af 

forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 

Aarhus Universitet. Rapporten kan fi ndes på 

www.lige.dk 

www.kvinfo.dk har et tema om køn i pædagogik 

med artikler og undersøgelser om emnet. 

www.feministiskeforaeldre.dk henvender sig til forældre, 

der ønsker at dele viden, erfaringer og holdninger 

til køn og opdragelse med andre forældre. 

OM TRITON 

Børnehaven har to pigestuer, to 

drengestuer og en fællesstue. 

Børnene kan frit besøge hinandens 

stuer. 

Institutionen har en pædagogisk 

indsats hver formiddag fra ni til 

elleve, hvor børnene som hovedregel 

er opdelt i en drengegruppe 

og en pigegruppe. 

Pædagogikken tager udgangspunkt 

i, at de to køn er forskellige. 

Idéen er at modvirke traditionelle 

kønsroller. 

...VJ, DJ & live chat 

VOL. 1 

VENNER & 

FAMILIE 

Vært: Prins H. 

alias Olaf Højgaard 

Gæster: Dig og vennerne 

Tid: 13. marts - 9. april 

Sted: HamletScenen 

– altid nær dig 

Billetter: 7020 2096 

DK-3000 

PRINS H. UNIVERS: 

(Prins H) 

“...en stærk oplevelse” 

...scor fremtiden 

2bornot2b 

H A M L E T S C E N E N . D K 

Weekendpension 

– for dig der vil spare mere op 

Læs mere på weekendpension.dk 

eller ring 70 11 20 11 

15

NYT FRA NETTET 

Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk 

Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge. 

Kommunerne truer med storlockout 

Kommunerne truer med 

total lockout, hvis fagforbundene 

udsender strejkevarsel 

i 2011. Det lægger pres 

på fagforbundene, vurderer 

arbejdsmarkeds forsker. 

Af Steff en Hagemann, sbh@bupl.dk 

Samtlige off entligt ansatte risikerer at 

blive lockoutet ved overenskomstforhandlingerne 

i 2011. Det er de kommunale arbejdsgivere 

i Kommunernes Landsforening (KL), der 

nu truer med det tungeste konfl iktvåben, en 

total lockout. 

16 

Kan KL og fagforeningerne ikke blive enige om 

en ny overenskomst i 2011, vil 520.000 off entligt 

ansatte blive lockoutet, og rådhuse, børnehaver 

og skoler vil være lukket. 


Truslen om total lockout lægger et stort pres 

på fagforbund som BUPL, når overenskomst- 

forhandlingerne går i gang, mener arbejds- 

markedsforsker Jørgen Steen Madsen, professor 

på Københavns Universitet. 

»Det gør det jo, men det er også det, der er 

meningen med det,« griner han. 

Men der er ikke så meget at grine af for fagforbundene, 

hvis lockouten bliver en realitet. 

Det kan blive meget dyrt at skulle understøtte 

samtlige medlemmer, påpeger Jørgen Steen 

Madsen. 

»Det er meget store summer, man skal spare 

op i strejkekasserne, og spørgsmålet er, om medlemmerne 

er parate til at samle så mange penge 

sammen,« siger han. 

Samtidig vil hverken strejke eller lockout ramme 

kommunerne på pengepungen. Tværtimod. 

»Kommunerne kan spare utrolige summer, 

for så sparer de den samlede personaleudgift,« 

siger arbejdsmarkedsforskeren og understreger, 

at så let er det ikke for kommunerne at lockoute: 

»Men selvom kommunerne ikke mister penge, 

Informationsmøde om diplomuddannelser 

bliver de underlagt et stærkt off entligt pres.« 

Da de off entligt ansatte – herunder pæda- 

gogerne – strejkede i 2008, var det forventet, at 

regeringen ville gribe ind og standse konfl ikten. 

Men regeringen lod strejken gå sin gang og over- 

lod det til parterne selv at fi nde frem til et forlig. 

»Der er skabt en ny situation, hvis det bliver en 

fast praksis, at regeringen vil være afventende. 

Og så er der set fra arbejdsgiverside behov for 

en kraftigere reaktion for at øge den gensidige 

ansvarlighed og presse hinanden til at indgå 

forlig,« vurderer Jørgen Steen Madsen. 

Han påpeger, at en strejke ikke kun har betydning 

for de forhandlinger, man er i gang med 

næste år. 

»En konfl ikt er ikke så meget et udtryk for, 

at man opnår et kæmpemæssigt gennembrud i 

forhandlingerne. Den har også en præventiv ef- 

fekt, i og med at den også i det længere perspek- 

tiv, i de kommende overenskomstrunder, skal 

presse arbejdsgiverne til at give indrømmelser, 

som de ellers ikke ville have givet,« siger Jørgen 

Steen Madsen. 

Søger du faglige og personlige udfordringer? 

Har du overvejet en videreuddannelse inden for ledelse, pædagogik eller vejledning? 

Informationsmøde om diplomuddannelser 

Torsdag d. 11. marts 2010 kl. 16-18, Titangade 11, København 

Diplomuddannelsen i ledelse 

De pædagogiske diplomuddannelser 

De sundhedsfaglige diplomuddannelser 

Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning 

Den fleksible diplomuddannelse 

Kontakt os på e-mail, hvis du har spørgsmål: studievejledning@ucc.dk 

Professionshøjskolen UCC 

Titangade 11 

2200 København N 

T: 4189 7000 

ucc@ucc.dk 

Professionshøjskolen UCC tilbyder kurser, diplomuddannelser og andre kompetencegivende uddannelser 

på diplomniveau inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige område, ledelse og vejledning. 

Læs mere på www.ucc.dk/udvikling 

TEGNESERIE 

Den 1-årige friluftsvejlederuddannelse 

Har du lyst til at arbejde med friluftsliv, så er her muligheden for at videreuddanne dig. 

Friluftsvejlederuddannelsen giver dig mulighed for at dygtiggøre dig inden for friluftsliv og giver dig erfaring i at 

vejlede børn, unge og voksne i natur- og friluftsliv. Gennem både praktiske og teoretiske moduler får du en bred 

indsigt i friluftslivets muligheder som ramme for læring, oplevelser, aktiviteter og sundhed. Uddannelsen er et 

1-årigt fuldtidsstudie, som foregår i et samarbejde mellem Skov & Landskab og Institut for Idræt, Københavns 

Universitet. Undervisningen foregår på Skovskolen i Nødebo. 

Frist for tilmelding: 1. april 2010 

Studiestart: 2. august 2010 

Deltagerpris: 30.000 kr. 

Yderligere oplysninger kan fås hos: 

studieleder Erik Mygind, emygind@ifi.ku.dk eller 3532 0894 

Vil du vide mere: www.ifi.ku.dk/uddannelser/friluftvejleder/ 

Fleksibel Master i Friluftsliv Københavns Universitet udbyder også en Fleksibel Master i 

Friluftsliv med start januar 2011. Masterkurserne er målrettet dig, der ønsker indsigt og erfaring 

med sammenhængende og tværgående udfordringer med friluftsliv som omdrejningspunkt. 

Læs mere på www.masterifriluftsliv.dk eller kontakt studieleder Peter Bentsen, pbe@life.ku.dk / 

3533 1773 

17

PÆDAGOGIK 

Vuggestuebørn på plejehjem 

Helt små børn og meget 

gamle mennesker kan have 

stor for nøjelse af hinanden. 

Det viser erfaringerne fra 

vuggestuen Spiren på Frederiksberg, 

som en gang om 

måneden besøger det lokale 

plejehjem for at spise brunch, 

synge og lege med de gamle. 

Af Ulla Skovsbøl , b&u@bupl.dk / Foto: Jakob Carlsen 

Det er fredag morgen og tid til 

udfl ugt for ni børn fra vugge- 

stuen Spiren på Frederiksberg. 

Som små vraltende pingviner 

tuller de af sted hen ad de ny- 

saltede fortove godt indpakket i fl yverdragter, 

huer og vanter. De skal ikke så langt, men det 

tager sin tid, for der er mange vandpytter, som 

trænger til et tramp, og snebunker, der har ligget 

længe og savnet et lille støvlespor. 

De ni børn er på vej til det lokale plejehjem, 

Betania, sammen med pædagogerne Bente 

Dehli og Birgit Sørensen og medhjælperen 

Marianne Dalgaard. Turen til plejehjemmet 

er en tilbagevendende udfl ugt. En gang om 

måneden kommer en gruppe af vuggestuebørnene 

på besøg hos de gamle. De spiser 

brunch sammen, synger, leger og gør gymnastik. 

Det har stået på igennem et helt år nu, og 

besøgene er populære både hos børn og gamle. 

Personalet på begge institutionerne er begejstrede, 

og forældrene er også glade for initiativet. 

Oprindeligt var det Bente Dehlis ide, og hun 

er nu dybt engageret i projektet. 

»Jeg sagde til en MUS-samtale, at jeg rigtig 

godt kunne tænke mig noget med børn og 

 

Fødselsdagsbarnet Viktor og Ella fra 

Betaniahjemmet bliver så optaget af 

legen med den lyserøde badebold, at 

Ella rejser sig op og glemmer, at hun 

egentlig ikke kan gå. 


19

PÆDAGOGIK 

 

ældre, og jeg ville også gerne have, at vi 

engagerede os mere i lokalsamfundet. Derfor 

foreslog jeg, at jeg kunne tage initiativ til at få 

et samarbejde i stand,« fortæller hun. 

Det viste sig, at hendes leder, Anne Marie 

Bak, kort forinden havde talt med plejehjemslederen 

på Betania, Laust Sørensen, og at han 

havde efterlyst et samarbejde med en børneinstitution 

- så var det sådan set bare at gå i 

gang. Nu er samarbejdet så formaliseret, at 

det er indskrevet i Spirens virksomhedsplan. 

SANGLEG FOR BØRN OG GAMLE. I Betanias 

hall bliver fl yverdragter, vanter og vinter støvler 

lempet af. Bente Dehli får sin guitar ned fra 

ryggen, hvor hun har båret den. Hun skal stå 

for dagens første musikalske indslag, men 

først skal børnene sige goddag. De gamle venter 

i spisestuen. De sidder i en stor halvcirkel i 

kørestole eller med rollatoren foran sig, nogle 

med forventning malet i ansigtet, mens andre 

døser og ser ud til at være i deres egen verden. 

De er færdige med at spise brunch i dag, men 

tit starter børn og gamle med at spise sammen. 

Nu skal de bare hilse på. Bente, Birgit og 

Marianne følger børnene hele raden rundt, så 

alle får hilst på hinanden: Det er Viktor, han 

har fødselsdag i morgen. Her er Selma, og det 

er William. William rører nysgerrigt ved hjulet 

på en kørestol, som tilhører en meget gammel 

mand. Han sidder strunk og stiv i sin stol og ser 

lidt reserveret ud i sin nydelige ternede jakke, 

men alligevel venlig. Generalen kalder personalet 

ham. Hans ansigt har et udtryk af at 

være på vej et andet sted hen, og alligevel kan 

han tydeligvis godt lide Williams interesse. 

Gamle damer bøjer sig frem og klapper de små 

på håret. Børnene ser trygge og glade ud og 

bevæger sig hjemmevandt raden rundt. 

Bente Dehli har fået guitaren pakket ud. Hun 

sætter sig på gulvet med børnene omkring sig: 

»Skal vi starte med yndlingssangen, Spirens 

yndlingssang?« 

Jah, lyder det fra små og store: ’Du skal trampe, 

hvis du er i godt humør, du skal trampe, 

hvis du er i godt humør, du skal trampe hele 

dagen, så det høres helt til Skagen. Du skal 

klappe, hvis du er i godt humør …’ 

Der bliver trampet, klappet, trommet, pruttet, 

hvisket og råbt hurra. Nogle af de gamle 

synger med, pædagogerne og plejehjemspersonalet 

skråler af fuld hals, mens børnene 

ser lidt betuttede ud. Så er det hjulene på bussen, 

der kører rundt og rundt og rundt. Mange 

af de gamle synes åbenlyst, det er skægt at gøre 

fagterne, og de synger mere med end de små, 

som er naturligt handicappede af ikke at have 

så meget sprog endnu. 

Danses skal der også. Først den ene vej og så 

den anden vej. Else, som har boet på hjemmet i 10 

år, danser skomagerdreng med plejehjems leder 

Laust Sørensen. Hun har et helt særligt forhold 

til Spiren og til Bente Dehli. Hendes barne barn, 

Frederik, som nu er atten år, var nemlig vugge- 

stuebarn i Spiren, da Bente Dehli begyndte der 

som pædagog for 16 år siden. Else kom tit og 

hentede sit barnebarn, som nu i mellem tiden 

er blevet en velvoksen gymnasie elev. 

Børnene er kommet mere op på dupperne, 

og polkaen får fl ere gamle op af stolene: ’Med 

hænderne siger vi klap, klap, klap’. De fl este 

er for svage til at rejse sig, men de har alligevel 

fornøjelse af at være med, siger Allaa Gamal, 

den ledende fysioterapeut på Betania. 

»Vi kan mærke, at de bliver mere glade og 

tilfredse, hver gang børnene har været på 

besøg. De beklager sig ikke så meget. Alt det der 

brokkeri, med at kaff en er for kold, og krydderen 

for sej, det hører man ikke noget af bagefter,« 

siger han. 

FÆLLES GYMNASTIK. Sanglegene er slut nu, 

og det er blevet tid til gymnastik. Den står 

David Blazek for. Han er også fysioterapeut og 

stammer fra Tjekkiet, hvor han har en karriere 

som isdanser bag sig. Der er levende musik til 

øvelserne, og mens Betanias pianist, Roxanne, 

Besøget på plejehjemmet begynder med sang og sanglege. Mange af de gamle får både trampet, klappet og trommet med på Spirens kendingsmelodi, 

mens børnene lige vænner sig lidt til omgivelserne, før de er med på fællessangen. 

spiller en blid indgangsmelodi, får de gamle 

place ret sig i en stor cirkel med børnene i midten. 

David Blazek har store lyserøde badebolde 

med, og børnene kaster til de gamle, der prøver 

at gribe. 

»Det er især relationerne og den fysiske 

kontakt, der er vigtige for de gamle,« fortsætter 

Allaa Gamal. 

»Det betyder alverden for dem, at børnene 

kommer hen til dem fulde af tillid, at de vil 

krammes og sidde på skødet og den slags. Selvfølgelig 

har mange af beboerne også børnebørn 

og oldebørn, men det her er noget andet. Der 

ligger altid mange gamle følelser og fordomme 

i familierelationer. Der er en frihed i ikke at 

have en familiehistorie sammen,« mener han. 

Cirka halvdelen af hjemmets 60 beboere er 

mødt op. Allaa Gamal nikker over mod en gammel 

dame, der lige nu er fuldt koncentreret om 

at fange den badebold, som en af de små med 

stor anstrengelse kaster til hende. 

»Ella går til genoptræning, fordi hun har 

brækket benet. Normalt sidder hun kun ned, 

men se, hun kan faktisk godt rejse sig op efter 

bolden. Hun har glemt, hun ikke kan gå.« 

Viktor har bolden nu og sparker til den, så den 

triller hen mod Generalen i den ternede jakke. 

Han sidder stiv og ubevægelig, men der spiller 

et svagt smil om hans læber, og da Roxanne ved 

fl yglet slår over i 'Fare, fare krigsmand', tramper 

hans fødder umærkeligt med i takt. Imens er 

Williamog Niels Kristian gået på ekspedition 

uden for kredsen. De er ved at bestige det edderkoppeagtige 

understel til et stort bord i den ene 

ende af lokalet. 'Lille Peter Edderkop' synger 

de andre meget apropos. Børnene begynder at 

miste koncentrationen. Ludvig er helt med på 

skulderøvelserne, men bliver distraheret, da 

han ser de andre drenge under bordet. Børnefl 

okken går mere og mere i opløsning og siver 

ud af cirklen, men David Blazek får samling 

på de små igen. Nu er der drikkepause, og de 

får opgaven med at dele engangskrus ud til de 

gamle. Det er så interessant, at de spændende 

bordben bliver glemt på et øjeblik. 

BØRNEBESØG GIVER GLÆDE. Plejehjems leder 

Laust Sørensen er med til gymna stikken, og 

han er begejstret. 

»Det er første gang, vi har fået etableret sådan 

et samarbejde, som også holder. Vi har forsøgt 

fl ere gange før med andre institutioner uden at 

få noget varigt ud af det. Det kræver en indsats 

fra personalet, og der skal virkelig viljestyrke 

”Generalen” er så gammel, at det ikke er til at fatte for en lille purk som Jeppe. Men man kan jo godt 

blive venner alligevel og hilse pænt på hinanden. 

til fra pædagogernes side for at holde fast i de 

gode intentioner,« siger han og tilføjer: 

»Og der er altså nogle seje pædagoger i 

Spiren. Bente, som har fået det her i gang, 

hun er en knag.« 

Laust Sørensen mener i det hele taget, at 

det er personalets engagement mere end de 

økonomiske ressourcer, der er afgørende for, 

om samarbejder som det mellem Spiren og 

Betania kan lade sig gøre: 

»Det koster jo ikke en disse det her, alle kan 

gøre det.« 

Så er der ærteposer til alle. Niels Christian 

slæber af sted med kurven, der er halvt så høj 

som han selv, og de andre børn deler poserne 

ud og smider med dem. Det giver en dejlig 

raslende klaskelyd mod linoleumsgulvet. Pianisten 

sætter i med 'Se den lille kattekilling', 

og ærteposerne bliver kastet i takt til melodien, 

grebet eller tabt og samlet op igen. Der ser ud 

til at være en lige stor udfordring i begge ender 

af aldersspektret. 

Roxanne ved fl yglet spiller smægtende 'Den 

Allersidste Dans', så Poul Reichhardt må tone 

frem på den indre billedskærm hos enhver, der 

er gammel nok til at huske ham valse rundt 

med Bodil Kjer i 'Mød mig på Cassiopeia'. 

’Altid vil jeg huske denne aften … aldrig vil jeg 

glemme denne stund’. Man kan også gøre gym- 

nastik til den. David Blazek har fl ere øvelser, 

men børnene er trætte nu. Selma med de runde 

briller og fl etning i nakken ligger og slanger 

sig kælent med hovedet i skødet på pædagogen 

Birgit Sørensen og ruller bare dovent fra side 

til side til musikken. Generalen ser også træt 

ud, men hans øjne er stadig opmærksomme. 

Så er det tid til at kravle i fl yverdragterne og 

tulle hjem igen. Børnene virker lidt trætte, 

men glade. 

»Når vi kommer herover, oplever børnene, 

at der er masser af glæde omkring dem,« siger 

Bente Dehli, mens hun pakker sammen. 

»Her er der nogle voksne, som er til stede 100 

procent, og som ikke lige skal nå noget andet. 

I hverdagen er vi voksne jo altid på vej et eller 

andet sted hen. Der er altid noget, vi skal nå. 

De gamle er her bare, de skal ikke nå noget 

som helst mere. Det er, som om vi kommer 

ind i en helt speciel sfære herovre, og vi kan 

mærke på børnene, at de også synes, det er 

noget særligt,« tilføjer hun. 

Bente Dehli vil gerne have endnu mere samarbejde 

med plejehjemmet. Hun har planer 

om at invitere nogle af de bedst fungerende 

gamle over til påskefrokost med børnene, og på 

lidt længere sigt kan Spiren måske komme på 

mere spontane besøg oppe i lejlighederne hos 

nogle af de gamle med to-tre børn ad gangen. 

»Børnenes bedsteforældre er jo meget yngre 

og erhvervsaktive, mange er på min alder – jeg 

bliver 50 – og de har ikke så god tid. Der er 

nogle få børn, som har kontakt med for eksempel 

en oldemor, men de fl este er næsten 

aldrig sammen med rigtig gamle mennesker, 

sådan som de er her. Og det får de altså en 

masse livsglæde ud af,« siger hun. 


21

PRÆSENTERER 

8 MUSIKALSKE 

FORESTILLINGER 

OM LIVET PÅ JORDEN 

- FOR BØRN OG VOKSNE! 

BILLETBESTILLING: 38103609 

- GRATIS ADGANG! 

FOR MERE INFORMATION OG 

PROGRAM, SE WWW.BATIDA.DK 

 

Køb på nettet: SoundEar, 

opslagstavler, lydlofter eller 

skærmvægge. 

www.arbejdsro.dk 

Alpha Akustik 

Aftal besøg: 70 26 14 12 

håndværk 

design 

Kurser og uddannelser 

www.sloejd-kbh.dk 

SkolenforMaterielDesign 

Emdrupvej115A2400KbhNV 

T:41899200 

PÆDAGOGIK 

Børn vækker 

livsglæden hos de gamle 

Mellem 40 og 50 plejehjem i Danmark arbejder efter principper, 

der indebærer et bevidst samarbejde med børneinstitutioner, så 

børn og gamle kan mødes. 

Af Ulla Skovsbøl, b&u@bupl.dk / Foto: Jakob Carlsen 

Helt små børn og meget gamle mennesker befi nder sig 

ofte i samme tilstand af tidløs 'væren' i modsætning til 

de fl este andre voksne, som snarere er i 'gøren' og altid 

er på vej et andet sted hen. 

Gamle mennesker på plejehjem har mange 

skavanker og sygdomme. Listen er uendelig 

lang, men de tre vigtigste årsager til dårligdommene 

er ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. 

Det mener den amerikanske læge og geriater W.H. 

Th omas, der har udviklet det koncept for ældrepleje, 

som hedder Eden Alternative. Medicinen mod de tre 

dårligdomme er ikke af den slags, man køber på apoteket, 

mener han. Mod ensomhed er kærlige relationer 

til mennesker og kæledyr det mest virksomme middel. 

Mod kedsomhed er det bedste variation og spontanitet 

i hverdagen. Hjælpeløshed kan bedst afh jælpes ved 

kærlig omsorg. 

I de senere år har Eden Alternative vundet udbredelse 

i Danmark, og på landsplan har mellem 40 

og 50 plejehjem nu taget Eden-principperne til sig. 

Det indebærer blandt andet, at de arbejder bevidst 

på, at børn skal spille en større rolle i de gamles liv. 

»Det, børn og ældre især har til fælles, er, at de 

befi nder sig i samme tilstand af væren,« siger 

ergoterapeut Aase Porsmose, der har været med til at 

introducere Eden-principperne i Danmark. 

»Børn drages som magneter af mennesker, der for- 

står at være i nuet. Det er der ikke ret mange voksne, 

som kan – slet ikke børnenes forældre, for de skal altid 

sørge for tusind ting. De er konstant i en tilstand af 

gøren. Men det ændrer sig, når man bliver gammel. 

For beboerne på plejehjemmet er ikke på vej nogen 

steder hen. De er i nuet på samme måde som børnene,« 

forklarer hun. 

Laust Sørensen, som leder plejehjemmet Betania på 

Frederiksberg og samarbejder med vuggestuen Spiren, 

er ikke nogen stor fan af Eden Alternative. Han synes, 

de amerikanske idéer er lidt for popsmarte. 

»Og det holder ikke, hvis man bare indfører det 

ovenfra,« siger han. 

Til gengæld bakker han i høj grad op om idéen om 

at lade små børn og gamle have mere med hinanden 

at gøre. Hans store idol inden for ældreforskning er 

den fi nsk-svenske sygeplejeforsker Katie Ericsson. 

Det er hendes principper, han holder sig til, når han 

siger, at Betania arbejder med treklangen 'pleje, lege 

og lære'. Plejen tager personalet sig af, men leg og 

læring involverer alle generationer – og ikke mindst 

børnene fra Spiren. 

HVORFOR NAVNET? 

Man valgte navnet ’Eden’ som symbol på haven med en 

mangfoldighed af liv og ordet ’Alternative’ som et udtryk for, 

at et alternativ til det traditionelle pleje- og omsorgssystem 

er nødvendig. 

www.edenindenmark.dk 

 


www.edenindenmark.dk 

www.betaniahjemmet.dk 

SKAL JERES KØKKEN 

TILPASSES MADPLANEN? 

HTH er den eneste leverandør med et totalkoncept for køkkenløsninger til institutioner. Vi samler 

alle brikker, så økonomi, lovkrav og indretning går op i en helhed – og vi kan klare alt det prak- 

tiske med montage af køkkenet, vvs-, el- og malerarbejde mv. 

Alle HTH skabe er testet og godkendt for afgasning og lugtafgivelser fra en række forskellige 

stoffer. Derfor bærer de Indeklimamærket og bidrager derved til et sundt indeklima. 

Vi kommer gerne ud til forældrebestyrelsesmøder, og fortæller hvordan vi kan tilpasse jeres 

børns institution, til den ønskede løsningsmodel. Ring til HTH på tlf. 7524 4774 for nærmeste 

butik eller klik ind på www.hth.dk 

 


23

Barn til barn Massage 

for alle, som arbejder med børn 

i dagplejen, børnehaven og SFO’en: 

15.-16. marts 2010 i Silkeborg 

29.-30. maj 2010 i Gentofte 

i skolen: 31. maj 2010 i Gentofte 

7. december 2010 i Silkeborg 

Specialpædagogisk 

Børnemassage 

Lær at massere børn med specielle behov 

9. - 10. aug. + 14. dec. 2010 i Silkeborg 

4. - 6. september 2010 i Gentofte 

tlf. 8681 1081 

www.nordlys.dk 

4 årig psykoterapeutisk efteruddannelse 

evalueret af reflektor og opfylder 

de vejledende kvalitetskriterier 

Metoden er integrativ og relationsorienteret 

Fokus på: Sårbarhedsspektret 

Nervesystemet ressourcer 

Kunstterapi og kropsterapi 

Nyt uddannelseshold september 2010 

Kontakt Karen Bro tlf.: 27119824 

www.puc.kbh.dk 

NYHED 

Vi tilbyder: 

Rytmelege - Slåskultur - Musik CD 

Instruktør: Siw Mathiassen Tlf.: 28 94 95 43 

Læs mere om Pædagogisk events på 

www.p-events.dk 

OPSLAGSTAVLEN 

SKRIV TIL OPSLAGSTAVLEN 

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, eller mail: 

b&u@bupl.dk med gode idéer, efterlysninger etc. Det er ganske gratis! Vi gentager succes’en 

Hvad kan jeg blive 

- for børn 

BØRNETEATERFESTIVAL 

I ESBJERG 

Den 11.-18. april er Esbjerg kommune vært for den traditionsrige børneteaterfestival. 

I år er det 40. gang, der er festival. 100 professionelle 

børne- og ungdoms teatre fra hele Danmark byder på 170 forskellige forestillinger 

– fordelt på over 600 opførelser. 

Som altid er der gratis adgang til forestillingerne. 

Festivalen bliver afviklet i tre dele: I løbet af ugen vil der i dagtimerne være 

lukkede forestillinger i skoler og daginstitutioner. Mandag til torsdag vil der 

om eftermiddagen og aftenen være forestillinger for børn og forældre. Og i 

weekenden den 16.-18. april vil der være mere end 300 forestillinger for alle 

teaterinteresserede. 

LÆS MERE PÅ WWW. TEATERCENTRUM.DK/FESTIVAL 

I små børns 

optik er der bare nogle job, der er sejere end andre. Der er nok 

ikke mange 

børnehavebørn, der drømmer om at blive jurister, revisorer eller 

bedemænd. bedemænd Men et arbejde som politimand eller frisør lyder noget mere til- 

lokkende. DDerfor 

er der nu kommet lidt erhversvejledning for de største børne- 

havebørn. Med bøgerne 'Jeg er frisør', 'Jeg er politibetjent' og 'Jeg er lærer' kan 

børnene fi nde ud af, hvad man laver. Hvor de to førstnævnte bøger måske 

bedst egner sig til at forklare, hvad frisører og betjente rent faktisk 

laver, lave så kan den sidste også bruges til en snak med de kommende 

skoleelever sko om, hvad man laver i skolen. 

I samme sa serie fi ndes også 'Jeg er postbud', 'Jeg er bager' og 'Jeg er pilot'. 

'JEG 'J ER FRISØR', 'JEG ER POLITIBETJENT' OG 'JEG ER LÆRER' AF LIESBET 

SSLEGERS. 

FORLAET TURBINE, 28 SIDER, VEJL. PRIS 238 KRONER. 

Find f råret 

Sneen ligger stadig og holder foråret lidt for langt væk. . 

Men ifølge kalenderen er det nu. Og skulle man have lyst til at lede efter 

foråret i naturen, så kan man på www.obsnatur.dk fi nde inspiration til, hvad 

man skal kigge efter. 

For eksempel skulle den hvide vipstjert gerne dukke op i næste uge. Humlebien 

skulle dukke op ugen før påske. Og nattergalen dukker først op i maj. 

PÅ WWW.OBSNATUR.DK KAN MAN DELTAGE I EN LANDSDÆKKENDE JAGT PÅ FOR- 

ÅRSBEBUDERE. SE SELV MERE UNDER EMNET 'FIND FORÅRET 2010'. 

Lad os bytte institution 

Vi leder efter en institution, som vil 'bytte' klub/fritidshjem eller bare eventuelt 

låne deres klub/fritidhjem ud til os i uge 26. Vi plejer at tage af sted i denne 

uge, men har endnu ikke fundet nogen klub/fritidshjem, som vil bytte eller 

udlåne. Så hvis der er nogen, der er interesseret, så kontakt mig på 

dbi@aabenraa.dk eller 2058 5790. Vores klub ligger i Aabenraa i Sønderjylland, 

se eventuelt vores hjemmeside på www.klubbenengen.dk. 

Med venlig hilsen Dan Biel, Klubben Engen. 

STUDIETUR TIL CUBA 

2010:uge 42-43 eller 47-48 • 2011:uge15-16 

14 dage • Pris 14.600 kr. Incl: Fly tur-retur 

Rundrejse i Cuba • Halvpension • Dobbeltværelse med bad 

Program • Dansk tolk/guide • Visum 

6 dage i Havana, 3 dage i Pinar del Rio 

og 4 dage i Trinidad 

Yderligere oplysninger: Brian Rasmussen, tlf: 2241 3049 

eller Bogforlaget Frydenlund, tlf.: 3393 2212 

www.frydenlund.dk 

Sidste frist for tilmelding: den 1. maj, 2010 

Inden afrejse afholdes informationsmøde. 

I samarbejde med CWT LEISURE 

Træning i Den Anerkendende Dialog 

Arbejder du med børn, unge eller familier... 

Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende 

gennem træning i den anerkendende dialog, 

som bygger på Imago relationsterapi. 

Se mere på www.naldalhus.dk 

BØRN&UNGE på nettet 

www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge 


25

DEBAT 

SKRIV TIL BØRN&UNGE 

Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2400 enheder. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager 

ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og 

adresse. Læserbrevene bliver også lagt ud på 


Lone Et Rasmussen 

BEKÆMP STØJEN 

Egholmvænget 3, 5610 Assens 

Tlf. 66 11 64 30 

lydac@daempit.dk 

www.lydac.dk 

B&U på krigsstien 

Pædagog Anne Dorte Nielsen (ADN) har været i 

Afghanistan for at bestyre de danske soldaters 

café. En institution under KFUM, som har til 

formål at ’forkynde det kristne budskab’. Hun 

udtalte før afrejsen, at hun håbede på at kunne 

gøre en forskel og hjælpe soldaterne til at føle 

en form for normalitet i en ret så unormal 

hverdag. 

Pædagoger har et bredt arbejdsområde. Det 

undrer mig dog, at ADN påtager sig et hverv, 

som indirekte er en støtte til en imperialistisk 

krig. En krig, som alle efterhånden ved, ikke 

handler om at skabe demokrati, men om at 

sikre råstoff er til Vesten. For øvrigt er det ikke 

muligt at komme udefra og indføre demokrati i 

et andet land. Det viser al erfaring. 

Endnu mere undrer det mig, at Børn&Unge 

fi nder anledning til at bringe hele to artikler om 

ADN’s tanker og oplevelser (18. december 2009 

og 5. februar 2010). Artiklernes karakter er efter 

min mening langt fra Børn&Unges sædvanlige 

faglige standard. ADN citeres blandt andet for 

at sige, at ’De har nogle ret rædselsfulde kryb 

derude’ og ’de dygtige soldater skal nok beskytte 

mig’. 

Desuden må læseren få det indtryk, at redaktionen 

bakker op om den danske indsats i 

Afghanistan. 

Det synes jeg, at vores fagblad skulle holde 

sig for god til. Jeg ser frem til, at redaktionen 

kommer med en redegørelse i bladet for at 

bringe disse artikler. 

Venligst 

Birte Pedersen 

Burmeistersgade 

1429 København K 

DIREKTE LEVERING 

LET AT MONTERE 

KONKURRENCE- 

DYGTIGE PRISER 

OPFYLDER DE 

NYE LOVKRAV 

Svar 

Først er det vigtigt at fastslå, at 

Børn&Unge ikke står inde for de holdninger, 

som kilderne i artiklerne udtrykker. 

Så var der mange politikere, eksperter og 

fagfolk, som vi ikke kunne interviewe. 

Men redaktionen vælger, hvilke artikler vi 

bringer, og vi har valgt at bringe historien 

om pædagog Anne Dorthe Nielsens rejse 

til Afghanistan, fordi den er unik og aktuel, 

og fordi Anne Dorthe Nielsen har brugt sin 

pædagogfaglighed til at arbejde med og for 

soldaterne. At artiklen så er krydret med 

andre oplevelser, betragtninger og følelser 

end de strengt faglige, har vi tilladt os for 

at skabe en underholdende og helstøbt 

tekst midt i alt det alvorlige. Og det vil 

hverken være første eller sidste gang, man 

ser det i Børn&Unge. 

Af Birgitte Conradsen, 

næstformand 

Stadig langt til ligeløn 

For 100 år siden mødtes over 100 kvinder 

fra mange forskellige lande til en international 

kvindekongres i Danmark. Det 

var kvinder, som på hver deres måde havde 

noget på hjertet i forhold til kvinders rettigheder 

og ligestilling. Disse kvinder blev 

siden hen markante personer for kvinders 

ligestilling verden over, og kongressen for 

100 år siden blev startskuddet for Kvindernes 

Inter nationale Kampdag den 8. marts. 

Mange vil måske synes, at det er en smule 

gammeldags at blive ved med at tale om 8. 

marts og kvinders kamp for ligestilling, for 

har vi ikke allerede lige adgang til uddannelse 

og valg af job og karrierer, i hvert fald 

i Danmark? 

Jo, det har vi – i hvert fald på papiret. Men 

hvorfor er alle fag ikke lige højt prioriteret, 

når det gælder løn? Hvorfor er job i den offentlige 

sektor generelt lavere lønnet end job 

i den private sektor? Hvorfor er de, der typisk 

arbejder med pleje, omsorg og uddannelse, 

stadig væsentlig lavere lønnet, end de der tog 

en uddannelse af samme længde målrettet 

det private arbejdsmarked? 

Når størstedelen af kvinderne arbejder i 

den off entlige sektor, og mændene typisk 

arbejder i den private, betyder det, at kvinder 

og mænd arbejder i hver deres fag og går på 

hver deres uddannelsesinstitutioner. Deres 

uddannelse har samme længde, men det 

resulterer ikke i samme løn. De fag og profes- 

sioner, som har en overvægt af kvinder, har 

ganske enkelt en lavere løn. 

Selvom der er sket markante forbedringer 

i kampen for bedre løn og vilkår på arbejds- 

BUPL MENER 

" Vi kan ikke leve med, at vi 

i 2010 har så store lønforskelle 

mellem kvinde- og mandefag. 

pladserne gennem de sidste 100 år, så må vi 

konstatere, at løngabet mellem mænd og 

kvinder ikke har ændret sig væsentligt i de 

samme 100 år. Det må vi naturligvis gøre 


27 

Med venlig hilsen 

Lene Søborg 

Redaktionschef 

Børn&Unge 

Et enkelt spørgsmål 

Er jobannoncer i Børn&Unge droppet i 

al ubemærkethed? 


Ivan Madsen 

Brammersgade 10 

8000 Århus C. 

Svar 

Nej, der er stadig jobannoncer i 

Børn&Unge. De ligger som altid i midten 

af bladet på ’de gule sider’. Men antallet af 

jobannoncer er faldet markant, og derfor 

er indstikket tyndere nu, end det har været 

tidligere. Af samme årsag – og på grund af 

bladets nye layout – har vi fj ernet henvisningen 

til jobannoncerne fra forsiden. 


redaktionen 

noget ved! 

Den ulige løn medfører en fastholdelse af 

strukturer, som er en barriere for, at mænd 

og kvinder frit vælger uddannelse og erhverv. 

Fordi kvinderne ofte er de lavest lønnede, er 

det kvinderne, der i langt højere grad end 

mændene tager den forlængede barsel, og 

ligeledes er det kvinderne, der oftest bliver 

hjemme ved børns sygdom. 

Det er det mest rentable, når man kigger 

på familiens samlede økonomi. Den ulige 

løn har derved konsekvenser for kvinders 

karrieremuligheder og for arbejdsdelingen 

i de enkelte familier, fordi valgene omkring 

disse emner styres af skæve økonomiske 

muligheder frem for familiens egne ønsker 

og behov. 

Ved sidste overenskomst fi k vi nedsat en 

lønkommission, som netop skal se på disse 

uligheder i lønnen. Det er ikke den letteste 

opgave, vi har sat denne lønkommission til 

at løse. Der er mange forskellige interesser, 

der skal tages hensyn til, men noget skal 

og må der gøres. Vi kan ikke leve med, at 

vi i 2010 har så store lønforskelle mellem 

kvinde- og mandefag. 

Så kære kvinder og mænd derude – tag ud 

og støt op om de lokale 8. marts-arrangementer 

og vær med til at vise, at kampen for ligestilling 

stadig er yderst relevant. Lige vilkår 

for kvinder og mænd er et politisk valg og et 

spørgsmål om prioritering. God 8. marts!

DANSK PÆDAGOGISK FORUM 

Forårskonference i Horsens 22.-23.april 2010 

Efterårskonference i Roskilde 17.–18.nov. 2010: 

Signalement af moderne 

børns hjerner og pædagogiske konsekvenser 

Kom og hør flere specialister forklare, hvad vi i dag ved om børns 

hjerner og det neurologiske! 

Kom alene eller flere fra personalet eller forvaltningen! 

Det bliver et par kanon-konferencer! Lærerige og underholdende! 

- blandt andet med Kjeld Fredens, hjerneforsker, Vibeke Manniche, 

børnelæge, ph.d., Arne 

Schumann, hurtigsnakker og 

Ann-Elisabeth Knudsen, 

hjerneforsker. 

- se også udsendt brochure med program 

- pris for to dage, inkl. mad og drikkevarer: 2.775 kr. + moms. 

Tilmelding: Mail: bogholderi@paedagogiskforum.dk. 

Tlf.: 86 18 78 88. 

Fax: 86 18 78 11. 

www.paedagogiskforum.dk 

VI ER PÅ BØRNENES OG PERSONALETS OG PÆDAGOGIKKENS SIDE

BØRN& UNGE07 - BUPL

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?