BØRN& UNGE07 - BUPL

ETIK
Etikvejen er brolagt med dilemmaer
Hvilke værdier skal et etisk
grundlag bygge på? Hvilke
e tiske budskaber om pædagogens
arbejde skal grundlaget
bestå af, så det sender de rigtige
signaler om, hvad pædagoger vil kendes på?
Det har pædagoger over hele landet givet deres
bud på i det seneste år.
På en todageskonference skulle 50 udvalgte
pædagoger prioritere i formuleringerne, så de
helt rigtige i sidste ende kommer til at udgøre
den etiske forpligtelse for pædagoger.
Inddragelse af medlemmerne blev valgt, for
at fl est muligt kunne diskutere, hvad et etisk
grundlag skal fortælle om pædagoger og den
pædagogiske profession.
Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg,
mener, at det har været helt nødvendigt,
så pædagogerne også på længere sigt
kan føle sig forpligtet af det etiske grundlag,
som man formentlig ender med at lægge sig
fast på.
»Et etisk grundlag giver jo kun mening, hvis
pædagogerne stiller sig bag det, og det kan vi
ikke beslutte os til, at de skal gøre. Derfor har
vi været interesseret i, at det, som vi får skabt,
er så tæt på pædagogerne som muligt. Vi håber
på, at de også bagefter vil fi nde et etisk grundlag
og diskussionerne interessante, og at det bliver
et fundament for det pædagogiske arbejde og
at de vil bruge det dagligt,« siger han.
Allan Baumann mener, at den måde pædagogerne
på konferencen gik til arbejdet på,
viser, at formuleringerne i et etisk grundlag
er vigtige og derfor også er værd at bruge tid
og energi på.
»For et etisk grundlag handler både om, hvordan
vi vil beskrive vores identitet som pædagoger,
og hvilke signaler vi sender udadtil,«
siger han.
ET SPØRGSMÅL OM ORD. Deltagernes arbejde
blev netop et spørgsmål om ord. Ville det ene
eller det andet ord beskrive det, pædagoger står
for, bedst?
Fordelt på syv grupper skulle alle 50 pædagoger
diskutere og prioritere udsagn om mål
for det pædagogiske arbejde, værdier i det
pæda gogiske arbejde, etik for pædagogen i
rela tionen, for pædagogen i professionen og
for pæda gogen i samfundet. For hvert område
var der udsagn, som indeholdt næsten samme
mening og alligevel sendte helt forskellige signaler.
For eksempel skulle deltagerne vælge mellem
udsagn som: 'Formålet med pædagogisk arbejde
er at tilvejebringe rammerne til, at barnet og
den unge løbende udvikler sig således, at de
kan håndtere de krav, der bliver stillet fremover'
eller: 'En pædagog arbejder med omsorg,
socialisering, dannelse og læring for at fremme
børns og unges trivsel og læring'.
I gruppe syv valgte deltagerne begge udsagn
som første prioritet, fordi de mente, at det ikke
er nok at sige, hvad pædagoger arbejder med,
men at de også skal tilvejebringe rammerne
for, at det kan lade sig gøre.
Samme dilemmaer stod deltagerne overfor,
da emnet var etik for pædagogen i relationen.
'Skal pædagogen arbejde for at styrke børns
og unges udvikling, individuelt, socialt og
læringsmæssigt således, at barnets eller den
Et etisk grundlag for pædagoger er ved at blive formuleret.
Inden kongressen i december skal der ligge et færdigt forslag
klar. Derfor var 50 pædagoger indkaldt til den meget svære
opgave at prioritere de udsagn, som var indsamlet fra hele
landet. Det blev to hårde, men spændende dage.
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk
unges livsduelighed styrkes?' Eller 'styrker pædagogen
børns og unges udvikling …?'
I gruppe fem fyldte netop diskussionen om,
hvor aktivt udsagnene skulle formuleres, mest.
Deltagerne endte med at anbefale formuleringen
'pædagogen skal i sit virke styrke børns
og unges udvikling …'
BLØDE ELLER AKTIVE. I gruppe ét valgte
deltagerne i arbejdet med etik for pædagogen
i professionen ofte de bløde formuleringer. For
eksempel kunne man bedre lide: 'Pædagogen
søger løbende at handle og træff e valg på bag-
grund af viden' end: 'Pædagogen handler og
træff er valg på baggrund af viden’. Begrun-
delsen var, at man ikke altid har viden, men
tilstræber at have viden.
I gruppe to var deltagerne særligt opmærksom
på formuleringen i forhold til etik for
pæda gogen i samfundet. Deltagerne valgte
for eksempel at omformulere fl ere udsagn, så
de blev mere præcise. I stedet for: 'Pædagoger
har pligt til at diskutere de samfundsmæssige
konsekvenser af deres arbejde', kom udsagnet
til at hedde: 'Pædagoger har pligt til at overveje
de samfundsmæssige konsekvenser af deres
arbejde'. Og gruppen foretrak formuleringen,
som de selv fandt frem til: 'Pædagoger understøtter
demokratiske principper og opdrager,
danner og socialiserer børn og unge til medborgere
i et demokratisk samfund', frem for den,
som de blev præsenteret for, 'Pædagoger har
pligt til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde
således, at de understøtter demokratiske
principper og medvirker til at udvikle børns og
unges opdragelse, dannelse og socialisering til
mennesker og til aktive medborgere i et demokratisk
samfund'.
LIV I ETISKE DISKUSSIONER. De syv grup-
pers arbejde med at prioritere og formulere
skal nu samles, så der til sidst står et færdigt
forslag til en etisk forpligtelse for pædagoger.
Konferencens forslag kommer sammen med
hovedbestyrelsens og generalforsamlingernes
forslag til afstemning på kongressen i december
i år. De 50 pædagogers arbejde har efter Allan
Baumanns mening bragt BUPL mange skridt
nærmere et etisk grundlag.
»Det næste bliver så, hvordan vi kan få holdt
liv i diskussionerne fremadrettet, når et etisk
grundlag er vedtaget. For det er jo ikke noget
værd, hvis det bare er et stykke papir med fi ne
ord på. Det skal jo ud og leve blandt pædagogerne.
Hvis man beslutter at nedsætte et etisk
råd, er det måske en mulighed for at holde nogle
debatter i gang, ved at rådet enten forholder sig
til eller selv sætter gang i nogle etiske diskussioner,«
siger han.
6 BØRN&UNGE | NR. 07 | 5. MARTS 2010
7
AT GØRE DET RIGTIGE
Etik er ikke bare etik. Der er forskel på et etisk dilemma
og et etisk problem. Lektor Jørgen Husted fra Århus
Universitet har formuleret forskellen sådan her i
Børn&Unge nr. 41 2008:
»At stå med et ægte etisk dilemma er et valg mellem
pest eller kolera. Her er ikke noget endegyldigt svar -
ikke noget rigtigt eller forkert.
Et pædagogisk, etisk problem er derimod et spørgsmål
om at bruge den pædagogiske værktøjskasse så
rigtigt som muligt.«