BØRN& UNGE07 - BUPL

KØNSFORSKELLE
resulta tet af en undersøgelse, som Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus
Universitet, lavede på opfordring fra
ligestillingsministeren i efteråret 2007 og
foråret 2008. Rapporten ’Flere end to slags
børn – en rapport om køn og ligestilling i
børnehaven’ byggede på obser vationer af
den pædagogiske praksis i tre børnehaver
i Danmark. Den viste, at stereotype forestillinger
om de to køn spiller en betydelig rolle i
børns og voksnes dagligdag i danske daginstitutioner.
Lige fra farvelægning af aktivitetsrum
til børns leg.
Rapporten opfordrede til, at pædagoger bliver
mere opmærksomme på, at der er fl ere måder
at være dreng og pige på, sådan at børnene
bliver støttet og opmuntret, når de gør noget,
der ikke umiddelbart passer til deres køn. Det
kan være, når pigerne leger vildt, eller når
drengene trøster.
Ann-Elisabeth Knudsen mener ikke, at pædagogik
fuldstændig kan udligne forskellene
mellem drenge og piger,
»Man kan ikke udligne testosteron med
pædagogik, men man kan udligne nogle af de
vanskeligheder, drenge har, ved at have fokus
på det pædagogisk,« siger hun.
KØNSOPDELING SOM VÆRKTØJ. Ann-
Elisabeth Knudsen er fortaler for, at pædagoger
og lærere bruger kønsopdeling i intervaller som
et ud af fl ere værktøjer i den pædagogiske prak-
sis. Opdelingen betyder ikke, at de traditionelle
kønsroller skal have lov til at udfolde sig frit.
»Det skal ikke ske for at give pigerne fred i
dukkeværkstedet, eller for at drengene skal ud
at lege jægersoldater. Det er der ingen pointe i,
for så bruger man jo ikke køns-
opdeling til noget. Drengene
leger jo jæger soldater, når de
har brug for det. Det er jo ikke
dem alle, der gør det, men hvis
de gør, så skal de nok fi nde ud af
det. Pigerne skal også nok fi nde
dukkekrogen, hvis de vil,« siger
hun.
Idéen er derimod at bruge kønsopdelingen
til at arbejde med det, som
henholdsvis piger og drenge har svært ved.
Der fi ndes ingen tal på, hvor udbredt
kønsopdeling er i danske daginstitutioner, i
hvert fald ikke nogle, som EVA er støt på. EVA
overvejer nu selv at sætte en undersøgelse i
gang, oplyser direktør Agi Csonka i en mail
til Børn&Unge.
DRENGE TRØSTER, PIGER TØR. En af de
institutioner, der først tog kønsopdeling op
som metode, er børnehaven Triton i Horsens.
Institutionen har været kønsopdelt, siden den
åbnede i 1999, og pædagog Dorte Rosenlund har
været med fra starten.
»Visionen var, at børnene skulle lære at hvile
mere i deres eget køn. Drengene skulle lidt mere
i kontakt med deres feminine sider og pigerne
med deres maskuline sider«, fortæller hun.
Institutionen arbejder med anerkendende
pædagogik som så mange andre og ikke ud fra
en særlig kønspædagogik. Men pædagogerne
bruger deres erfaringer til at arbejde bevidst
med at udvikle de sider hos børnene, som ikke
altid ligger lige for.
Opdelingen betyder, at børnene lærer at udfylde
de roller, som det modsatte køn ellers ville
udfylde, forklarer Dorte Rosenlund,
»Hvis en af de små drenge falder, når børnene
er opdelt, så kommer en af de store med det
samme for at trøste eller kalder på en af os. Det
ved vi af erfaring, at der ikke vil være, hvis der
er nogle piger i nærheden. Så vil de bare tænke,
at det tager pigerne sig nok af,« siger hun.
Det samme gælder for pigerne, der tør kaste
sig ud i mere fysiske udfordringer, når de ikke
er sammen med drengene.
»I en almindelig børnehave vil man måske
i mange situationer tænke, at sådan er
piger bare. Men det er det, vi arbejder
bevidst med at prøve at bryde, så pigerne
tør kravle op på nogle høje bjerge og
trille ned og få mudder på sig. De er
måske ikke de hurtigste, men var
drengene med, er det ikke sikkert,
de ville kravle op på det bjerg i skoven. Når de
kun er blandt deres eget køn, så tør de godt,«
siger hun.
Institutionen har to indgange, en til piger og
en til drenge. Når børnene kommer om morgenen,
går de to køn ind i hver deres afdeling,
der er indrettet helt forskelligt. Drengene har
et stort puderum, hvor der er boksepuder, klatrevægge
og masser af bolde. Der må man gerne
slås, svinge sig i ribberne og være vild. Pigernes
stue er indrettet med en scene, et slot og tøj til
at klæde sig ud.
Pædagogerne har ikke valgt at bytte om,
sådan at pigerne har det, som drenge traditionelt
leger med og omvendt. Idéen med
pæda gogikken er da heller ikke at bryde med
kate gorierne dreng og pige, men at tage udgangspunkt
i de forskeligheder, der er.
»Vi er helt klart bevidste om, at de er piger,
og de er lyserøde, og det skal de have lov til at
være. Men man kan sagtens hoppe i en fl yverdragt
og kravle op ad et højt bjerg og blive lidt
beskidt, selvom man er lyserød indenunder.
Man kan godt noget mere end sit eget køn, og
det vil vi gerne give dem. Fordi man er dreng,
så kan man godt fortælle, at man er ked af det,
og man kan godt vise omsorg for andre. Vi vil
gerne lære dem de ting, som ikke ligger lige til
højre benet,« siger hun.
KØN PÅ TVÆRS. Det er ikke alle drenge, der er
vilde, og heller ikke alle piger, der ikke tør klatre
i træer. Men det kan være konfl iktfyldt for de
børn, der ikke passer til de forventninger, som
omverdenen har til dem i kraft af deres køn.
Det har Camilla Bolvig Svendsen, cand.pæd. i
pædagogisk psykologi, undersøgt nærmere i
sin specialeafh andling ’Drengepiger’, som blev
bedømt i december sidste år.
Specialet bygger på
kvalitative interview
med
fem kvinder, der alle identifi cerede sig som
drengepiger i barndommen.
»Flere af dem snakker om, at de allerede som
børn har kunnet mærke en stærk forventning
fra omverdenen om, at de skulle opføre sig som
det køn, de nu engang var født med,« siger
Camilla Bolvig Svendsen. Interviewpersonerne
fortæller, at de har haft en oplevelse af, at man
som drengepige ikke bliver respekteret, som den
man er. Da de var børn prøvede omgivelserne
hele tiden at rette dem ind, så de passede til
det køn, de er født med og den krop de har. I
specialet fortæller Trine om en af sine oplevelser
fra barndommen:
Jamen da man begyndte at få bryster. (…) Åh, mareridt!
Svømmetimerne. Og så kom de jo og sagde: ’Trine, du kan
ikke blive ved med at svømme i badebukser. Det er for sent
nu’. Det var forfærdeligt. Jeg kom hjem og græd og græd
og græd. Og min mor måtte tage med mig til svømning i
fl ere uger, fordi jeg var så bange for at blive drillet, fordi
nu skulle jeg svømme med badedragt. Det var helt forkert.
Og så, da jeg ville gå til fodbold med mine venner, så fi k jeg
jo også et nej. Der måtte kun være drenge på holdet. Det
var også forfærdeligt. Men det værste det var selvfølgelig
de der bryster.
Fortællingen er et eksempel på en af de konfl
ikter, drengepigerne oplever.
»Den sociale norm uderstøtter ikke en identitet
som drengepige, og det er, når de kommer
i puberteten, konfl ikterne fylder mest,« siger
Camilla Bolvig Svendsen.
NOGET MAN GØR. Camilla Bolvig Svendsen
arbejder med en teoretisk tilgang til køn, der
skelner mellem det biologiske og det sociale
køn. Det biologiske køn er den videnskabelige
del – det man ikke kan pille ved. Det sociale køn
er mere fl eksibelt. Man behøver for eksempel
ikke at have et socialt køn som kvinde, fordi det
biologiske køn er kvinde. Man skaber sin kønsidentitet
i et samspil mellem individet og de
kulturelle identiteter, som samfundet tilbyder.
Hun taler ikke om køn, som noget man er,
men som noget man gør. Når vi opfører
os som kvinde eller som mand, ser
andre os som kvinde eller mand,
og vi får en følelse af at høre til
i vores køn.
»Hvis du gør noget andet,
så er du måske ikke genkendelig,
og så kan du risikere
at blive marginaliseret,
fordi det vækker usikkerhed.
Folk er sikre, når
de nemt kan læse dig
RÅD OM ARBEJDET
MED KØN
Arbejd med at udvide
børne nes legerepertoire,
sådan at fl ere typer af
lege bliver attraktive.
For eksempel ved selv at
deltage i forskellige typer
af aktiviteter, så børnene
lærer de forskellige regler
og roller.
Sørg for, at de fysiske rammer
i de forskellige rum i
institutionen appellerer til
både drenge og piger.
Vær opmærksom på at vise
accept og anerkendelse,
når børnene vælger kønsatypiske
aktiviteter.
Vær opmærksom på
sproget. Ord og vendinger
som ’pigefnidder’ og ’det
kræver hår på brystet’
kan bekræfte velkendte
mønstre fremfor at åbne
muligheder.
Personalet kan udfordre
vaneforestillinger om køn
ved at udforske og diskutere
de fortællinger og
normativiteter, der opererer
i daginstitutionen.
En måde at udfordre
normerne er at tænke
omvendt, spørg dig selv:
’Hvordan ville jeg have
reageret, hvis barnet havde
haft et andet køn?’ eller
’Hvad hører/oplever/prøver
dette barn ikke så ofte?’
Kilde: ’Åbne og lukkede døre – en
antologi om køn i pædagogik’
Vi søger landets bedste kommunale ledere blandt
Kommunale topledere
Kommunale ledere af faglige afdelinger eller
sektion i en forvaltning eller på institutioner
Ledere af kommunale institutioner.
– som kandidater til Den Kommunale Lederpris
på kr. 50.000.
12 BØRN&UNGE | NR. 07 | 5. MARTS 2010
13
Tip os om din favorit til
prisen senest uge 16
på 6120 9462
eller leder@cok.dk.
Læs mere på
www.cok.dk/lederprisen
KetoVikar
Ønskerduhøjereløn?
Vimanglerpædagogerogmedhjælperetil
daginstitutioneriKøbenhavnsområdet
www.ketovikar.dkTlf.31220100