BØRN& UNGE07 - BUPL

KØNSFORSKELLE
Drenge er gode til at klatre i træer
og spille fodbold. Piger er gode
til at klippe-klistre og styre
slagets gang, når de le-
ger far, mor og børn.
Mennesker, der arbejder med
børn, kan alle nikke genken-
dende til, at der er forskel på
drenges og pigers adfærd.
Men der er stor forskel
og uenighed, når det
kommer til, hvordan
man skal håndtere
forskellene mellem
drenge og piger i
den pædagogiske
praksis. Det viser en
ny rapport fra DanmarksEvalueringsinstitut
(EVA), et
selvstændigt statsligt
evalueringsinstitut,
der har samlet dansk og
international forskning
på området.
Rapporten viser, at der
fi ndes to fronter i debatten.
Den ene er den ’biologiserende’
tilgang, som lægger vægt på at
respek tere kønsforskelle og lade pæda-
gogikken tage udgangspunkt i forskellene
mellem drenge og piger. Over for den står en
’sociokulturel’ tilgang, der fremhæver, at hvis
institutioner tager afsæt i drenges og pigers
forskellige behov, kan det fastlåse børn i be-
stemte roller, som langtfra alle piger og drenge
har det godt med.
Forskere er generelt enige om, at der er behov
for, at pædagoger er opmærksomme på køn, for
statistikkerne taler deres tydelige sprog. Der
er langt fl ere drenge end piger i specialpædagogikken,
og i valg af uddannelse har kønnet
stadigvæk stor betydning. Drenge vælger teknik
og naturvidenskab, og piger vælger sundhed,
omsorg og humaniora.
Den klare opdeling i uddannelsessystemet
er fortsat stabil, og den fører til et kønsopdelt
arbejdsmarked, som betyder ulighed mellem
mænds og kvinders løn, pension og barsel.
Spiderwoman
og
dukke
wars
Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Grafi k: Sara Efazat, sef@bupl.dk
Pædagogikken er et godt sted at starte, hvis
man skal sikre drenge og piger de bedste betingelser
for at udvikle sig, men hvad skal
der til?
Det, som skiller vandene, er
spørgsmålet om, hvad køn
egentlig er, fremgår det af
rapporten, som formu lerer
konfl ikten sådan her:
'Er køn primært en
grundlæggende og
afgørende biologisk
forskel på børn, som
den pædagogiske
praksis bør tage
udgangspunkt i? Eller
er kønsforskelle
primært et sociokulturelt
resul tat af en
bestemt opdragelsesmæssig
og pædagogisk
praksis med et
bestemt syn på børn?«
IKKE BARE BIOLOGI.
En debattør, der ofte bliver
fremhævet som repræsen-
tant for den biologiske forkla-
ring, er Ann-Elisabeth Knudsen,
der er cand. mag. og lektor i dansk og
psykologi. Hun har arbejdet med forskning
i hjernens udvikling og funktion i forbindelse
med pædagogik og læring hos børn.
I 2002 udgav hun bogen ’Pæne piger og dumme
drenge – Hvorfor er der ingen børn, der opfører
sig, som de har hjerne til?’
Bogen handler om, at der er forskel på hjernens
udvikling og modning hos drenge og piger,
og at det har en betydning for deres indlæring.
Men fordi hjernen udvikler sig alt efter, hvordan
den bliver påvirket, har det lige så stor betydning,
hvilke kønsforventninger børenene mødes
med fra pædagoger, lærere og forældre. I
bogen argumenterer Ann-Elisabeth Knudsen
for, at vores viden om hjerner kan bruges til at
planlægge en kompenserende pædagogik til
gavn for børn med indlæringsvanskeligheder.
Siden har hun været en populær foredragsholder
på skoler og institutioner.
Da Børn&Unge ringer til hende, er hun ikke
helt tilfreds med den rolle, hun har fået tildelt
som repræsentant for den biologiske vinkel.
»Jeg gider ikke længere bruges i en artikel,
hvor jeg er hende, der skal stå for det der med
hjerner, mens andre skal stå for alt det omkring
den sociale konstruktion og udvikling, for det
er ikke det, jeg laver,« siger hun i telefonen fra
Aarhus.
HJERNEN KAN PÅVIRKES. Når fronterne
trækkes op på den måde, kan det virke
begrænsende for debatten, for
egentlig er det to sider af samme
sag, mener Ann-Elisabeth
10 BØRN&UNGE | NR. 07 | 5. MARTS 2010
11
Knudsen.
»Køn er en social konstruktion
bygget oven
på noget neuralt,« siger
hun og uddyber:
»Hjerner udvikler
sig, som de bliver
påvirket til. Det
neu rale er et fundament.
Selvfølgelig
kan man sige, at intelligens
er arveligt
betinget, men hvad
barnet får ud af sin
intelligens afh æn-
ger af de hænder, det
kommer ud i. Hvad
der er af forventninger,
motivation og engagement
til barnet.«
Det er her, pædagogikken
kommer ind i billedet, for problemet
er, at drenge ofte ikke får
den hjælp, de har brug for, og at piger
ikke får det optimale ud af deres potentiale,
fordi de ikke får den nødvendige autonomi og
selvværdsfølelse. På vejen gennem familie,
daginstitutioner og skoler er der nemlig vidt
forskellige forventninger til de to køn, og det
har stor betydning for, hvor forskellige drenge
og piger bliver.
»Piger får tidligere indlevelse, indføling og
empati. Det betyder ikke, at drenge ikke får
det, det gør de senere, hvis det bliver trænet.
Pædagogerne og forskerne er
uenige om, hvad der skaber kønsidentitet,
og hvad der skal til for
at undgå fastlåste kønsroller hos
børn. Nogle er begestrede for
kønsopdelte aktiviteter, mens
andre er imod.
Drenge kunne få mindst ligeså meget indfølelse
som piger, hvis de levede i et samfund,
der forventede det af dem. Men det er jo ikke
virkeligheden inde i en børnehaveklasse,« siger
Ann-Elisabeth Knudsen.
At drenge og piger bliver behandlet for skelligt
af de professionelle voksne, var da også
FULDT BLUS PÅ
KØNSDEBATTEN
8. marts er kvindernes
internationale kampdag,
og den ene gang om året
blusser kønsdebatten for
alvor op. I år formentlig mere
end nogensinde, for kampdagen
fylder 100 år.
Fødselsdagen markeres med forskellige
arrangementer overalt i
landet, lige fra demonstrationer
og debatter til kunstudstilling
og fest.
BUPL er medarrangør af et stort
møde i Landstingssalen på
Chris tiansborg, hvor der især vil
blive sat fokus på køn og løn. Du
kan læse nyheder fra arrangementet
efter 8. marts på
www.boernogunge.dk
Se en oversigt over arrangementer
på www.8marts2010.dk.